preload loader
 
 

Send eller anbefal link

3/2: Børnecheck efter indkomst

 

SF foreslår forud for forhandlingerne om de økonomiske reformer, at velstillede danske familier fremover ikke skal modtage børnechecken. På nær Enhedslisten stiller de øvrige partier på Christiansborg sig dog skeptiske overfor et forslag, der vil skærpe marginalbeskatningen og dermed i princippet betyder skatteforhøjelser for de rigere grupper. Eksperter mener ikke, at forslaget vil skabe et nævneværdigt overskud, og frygter desuden for solidariteten mellem rig og fattig i Danmark. Er forslaget rent symbolpolitik? Politisk ordfører fra SF, Jesper Petersen, er med i dagens første Deadline.

********************************************

SELVRANSAGELSE PÅ HØJREFLØJEN
Er det ikke på tid med en omgang selvransagelse på den danske højrefløj ovenpå den økonomiske krise og de sorte sider af kapitalismen? Det spørgsmål stiller Politikens opinionsredaktør, Per Michael Jespersen, i et debatindlæg. Han mener, at fraværet af borgerlig selvransagelse i Danmark står i skrigende kontrast til resten af Europa. Christoffer Arzrouni, der er debatredaktør på Børsen, er rygende uenig. Se med, når de to debatterer i udseendelsen klokken 17.00.

********************************************

DANMARKS INDSAMLING
Under overskriften ”Børn på flugt” blænder DR i aften op for den store Danmarks Indsamling. Siden Danmarks Indsamlingen blev lanceret i 2007 har danskerne doneret over 400 millioner til Afrika gennem det populære indsamlingsshow. Hvad er det, der får seerne til at finde pungen, eller måske rettere mobilen, frem? Og skal der et stort anlagt show til, før vi er klar til at donere til Afrika? Vi har Lene Bull Christiansen, adjunkt ved Roskilde Universitetscenter, i studiet til at forklare.

********************************************

Dagens vært er Jesper Larsen.

 

Jesper Larsen

Vært på Deadline 17:00.

 

Bag kameraet

Vil du med bag kameraet? Besøg Deadline 17.00 i DR Byen.

 

Følg Deadline på Facebook

 

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Deadline 17

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.