Dokumania: Burma VJ
Dansk Oscar-nomineret dok. 09. marts 2010 kl. 20:45
på
DR2
Tidligere i 2010 var ’Burma VJ’, der er produceret af Magic Hour Film, nomineret til en Oscar. Alene det seneste års tid har dokumentaren, som DR har været med til at co-producere, sikret sig næsten 40 priser internationalt, og tirsdag d. 01.06.2010 var der bid igen.
Amnesty International
Da Amnesty International Media Awards blev uddelt på British Film Institute i London, sikrede instruktør Anders Østergaard og producent Lise Lense-Møller sig prisen i kategorien ’Bedste tv-dokumentar og dokudrama’.
Amnesty Internationals priser bliver givet til journalistik, som fremhæver misbrug og overtrædelser af menneskerettigheder.
Kamera kan medføre fængsel
Hovedprisen ved Amnesty International Media Awards relaterede sig for øvrigt også til Burma, da den i år gik til journalister fra Burma. Ifølge Amnesty er 40 af landets 2.200 politiske fanger lige nu journalister, der har kæmpet for en fri presse. De modtog den fornemmeste pris, som blev hentet af Daw Nita May, der til daglig arbejder for BBC Burmese Service.
Det kan medføre fængsel på livstid at blive pågrebet med et kamera i Burma. Alligevel har få modige Burmesere valgt at trodse det brutale regime og er blevet hemmelige videojournalister hvor de dagligt sætter livet på spil.
Heroisk vilje
Bevæbnet med lommekameraer og en heroisk vilje til at gøre en forskel, arbejder de i døgndrift for at reportere fra et af verdens mest lukkede lande.
I september 2007, bliver journalisternes arbejde pludselig altafgørende da deres billeder fra saffron revolutionen begynder at lave overskrifter verden over.
Dansk Oscar-nomineret dokumentarfilm fra 2008