preload loader
Dokumania after dark: Gambler

Foto: fra bånd

 

Dokumania After Dark: Gambler

25. juli 2011 kl. 22:50 på DR2

Hvad sker der, når en af dansk films mest roste debutanter pludselig står med en gæld på 5 millioner og må kæmpe sig tilbage til filmkroner og anerkendelse?

Fra succes til svigt
Først fik filminstruktør Nicolas Winding Refn kæmpe succes med filmen 'Pusher', så blev han rost af anmelderne, men svigtet af publikum med 'Fear X'. Med en gæld på 5 millioner kroner hængende over hovedet gik han i gang med at lave 'Pusher 2' og 'Pusher 3', og i dokumentarfilmen 'Gambler' lader han os komme helt tæt på processen.

Her kommer seerne med til møder med filmkonsulenter, under optagelserne til 'Pusher 2' og hjemme hos konen, der bliver mere og mere træt af at leve i skyggen fra den store gæld.

Helt ind under huden
I 'Gambler' får instruktør Phie Ambo unik adgang til at følge Nicolas Winding Refns op- og nedture. Filmen tegner et billede af en hudløst ærlig og yderst kompromisløs filminstruktør, der hele tiden gambler. Presset af både tiden og økonomien drikker han den ene treo efter den anden og løber spidsrod mellem revisorerne, banken og filminstituttet. Hele tiden på vippen mellem de store drømme og frygten for fiasko.

Som fluen på væggen giver Phie Ambo seerne mulighed for at følge filminstruktøren i private stunder, hvor han skændes med sin kone, skuespilleren Liv Corfixen, og pusler om sin lille datter.

Og i de skæbnesvangre situationer, hvor han skal forsøge at overbevise både sig selv, filmkonsulent Morten Grunwald og kreditorerne om, at hans nye 'Pusher'-film bliver en succes.

 

Send eller anbefal link

Originaltitel:

Gonzo: The Life and Work of Dr. Hunter S. Thompson

Instruktion:

Alex Gibney

 
 

Tilbage til forsiden

Dokumania forside

DR2 Dokumania: Verdens bedste film - fra virkeligheden. Store oplevelser for hjertet og hjernen, engagerende, underholdende og indsigtsfulde.

 

Se Dokumania på nettet

De fleste dokumentarer kan ses igen på nettet i 30 dage efter udsendelsesdatoen.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Dokumania's nyhedsbrev.

Få nyt om Dokumania's verdenklasse dokumentarer i din mailbox!

Nyhedsbrev

 

Se mere dokumentar på

 

DR2 i aften

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Dokumania > Programmer > 2009-10-11 > Dokumania_After_Dark

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.