Dokumania After Dark: Patty Hearst
15. august 2011 kl. 23:00
på
DR2
Amerikansk dokumentarfilm fra 2004
Bortførelsen af millionærdatteren Patty Hearst i februar 1974 var den mest spektakulære aktion udført af nogen amerikansk terrorgruppe.
Berygtet terrorgruppe
Da Patty Hearst nogle måneder senere tilsyneladende frivilligt sluttede sig til gruppen udløste det et mediehysteri i den amerikanske offentlighed, som gruppen var ekstrem dygtig til at udnytte.
The Symbionese Liberation Army (SLA) blev dannet i 1973 af en lille gruppe unge, og det blev den mest berygtede og bombastiske terrorgruppe i amerikansk historie.
Historien om SLA
Deres ideologi var en blanding af Black Power, modstand mod Vietnamkrigen og politisk radikalisme, og deres mål var intet mindre end en voldelig omstyrtelse af samfundet.
Instruktøren Robert Stone fortæller historien om SLA gennem en masse ikke tidligere offentliggjort arkivmateriale og det første interview nogensinde med en af gruppens grundlæggere, Russ Little.