Dokumania: Dommeren og generalen
26. juli 2011 kl. 21:00
på
DR2
Se dokumentaren på Dokumania forsiden op til 30 dage efter visningsdato
Amerikansk dokumentarfilm fra 2008
Forventningerne var små, da den chilenske dommer Juan Guzmán i 1998 blev udnævnt til undersøgelsesdommer i de første straffesager mod Chiles eksdiktator, general Augusto Pinochet.
Guzmán var antikommunist og havde støttet Pinoschet i kuppet mod den folkevalgte præsident Allende i 1973. Sammen med Allende døde tusinder andre, mens mange flere forsvandt sporløst.
Nedstigning til helvede
De to instruktører Elizabeth Farnsworth og Patricio Lanfranco følger det, som dommeren selv kalder sin nedstigning til helvede, mens han afdækker den grusomme fortid, og ikke mindst sin egen rolle i tragedien.
Dommer Guzmáns færd mod retfærdighed afdækker endnu en af det 20. århundredes grusomme begivenheder og tjener som advarsel mod at krænke menneskerettighederne i en højere sags tjeneste.