11. september 2001
21. november 2010 kl. 18:20
på
DR2
I dag for ni år siden slap mennesker over hele verden alt, hvad de havde i hænderne, og fulgte fortabte billederne på tv af de forfærdende og ufattelige begivenheder i New York og Washington.
Ændrede verden
For millioner af mennesker vil angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 stå som den mest betydningsfulde politiske begivenhed i deres liv. Og det var uden tvivl en dag, der ændrede verden.
I dag er det umuligt at forestille sig en verden uden en terrortrussel. BBC har på baggrund af den officielle 9/11-rapport, interview med overlevende, pårørende til ofre, redningsfolk og embedsmænd, rekonstrueret angrebet på World Trade Center minut for minut.
Skæbner mødes
Paradoksalt nok havde milliarder af tv-seere over hele verden pladser på første række, da katastrofen tog fart, men folk inde i de to bygninger vidste ingenting.
Her møder vi blandt andet Stanley Praimnath og Brian Park, der aldrig havde mødt hinanden før, men som på stedet dannede et stærkt venskab, der hjalp dem til at overleve. Vinduespudseren Jan Demczur, hvis opfindsomhed reddede sig selv og de fem andre, der var fanget i elevator nr. 41, og de brandmænd, der modigt begav sig ind i de brændende tårne, og som for manges vedkommende omkom i dem.
20.000 mennesker havde deres arbejde i World Trade Center. 2.819 døde i angrebet.
Dramadokumentar fra BBC fra 2006