Fortællingen om Rosa
12. december 2011 kl. 23:00
på
DR2
I dokumentarfilmen "Fortællingen om Rosa" skildrer 5 børn og unge, hvordan det er at leve et liv, hvor man bor hos en plejefamilie og samtidig bærer på det svigt, man har været udsat for fra sine egne forældre.
De fortæller deres historie om at vokse op med forældre med alkoholproblemer, sygdom m.v. Om deres bekymringer, sorger og konflikter, men også klare holdninger til, hvordan de selv kan komme videre.
Sammen med en tegner og et tidligere plejebarn, skaber de animationsfilmen om Rosa, en pige der lige som dem selv må forlade sin familie og begive sig ud på en ukendt, ensom rejse.