preload loader

Moberg har ingen løftede pegefingre, men derimod masser af udfordringer og brugbar coaching til når firmaet skifter hænder.

 

I fem programmer kan du følge en række ejere, der skal finde en ny ejer til virksomheden. Find ud af, hvorfor de siger Farvel til Firmaet.

 

Overvejer du et ejerskifte, eller står du midt i det, og har du et problem, som du gerne vil have hjælp til? Så skriv til "Farvel til firmaets"-brevkasse.

 

Seneste udsendelse

Dårlige ejerskifter truer i tusindvis af job

Op mod 170.000 job risikerer at gå tabt over de næste ti år, når virksomhedsejere skal skille sig af med virksomheden. For Grethe Nielsen var det lige ved at gå galt,

 

Gode råd

  • Gå tidligt i gang med at forberede ejerskiftet i din virksomhed - også selvom du ikke oplever et akut behov for at sælge.
  • Søg professionel hjælp tidligt i forløbet, så prisen på din virksomhed kan blive vurderet. Det kan ske i samarbejde med din revisor eller en virksomhedsmægler.
  • Vær opmærksom på den lovgning, som regulerer dit udbytte af salget. Få afstemt dine forventninger tidligt i forløbet.
  • Læg en strategi for ejerskiftet - hvor lang tid skal skiftet strække sig over, og hvilke forventninger har du til salget? Overvej, om den mest kvalificerede køber er intern, ekstern eller et familiemedlem.
  • Få strategien ned på papir, så der ikke senere opstår tvivl om proceduren.
  • Gør dig grundige tanker om dit liv efter ejerskiftet, og vend dine tanker med familie, venner og folk i dit personlige netværk.

  • Er det planen, at dit barn skal overtage virksomheden, så stil samme krav til ham/hende, som du ville gøre til en hvilken som helst anden, ny leder.
  • Husk at få afstemt dine ønsker til virksomheden og den nye ejer, f.eks om du stadig skal spille en rolle i virksomheden, og hvis ja, hvilken? Eller hvis du har krav i forhold til medarbejderne, kunderne eller investorer.
  • Det vil være en klar fordel at have en mægler, revisor og advokat med ind over handlen for at sikre, at du får drøftet alle væsentlige punkter ordentligt igennem. Det minimerer risikoen for, at handelsprocessen bliver udskudt eller måske helt stoppet unødigt, fordi der er uafklarede spørgsmål.

  • Offentliggørelsen af salget er en vigtig del af processen; både til medarbejdere og kunder. Sørg for at introducere den nye ejer, og informer dernæst pressen. Skriv evt. selv en pressemeddelelse, så er du sikker på, at den får den rigtige vinkel.
  • Sørg for at få overdraget ledelsen på en god måde. Det er vigtigt, at al viden bliver givet videre. Sørg også for at få videregivet eventuelle nye ideer fra medarbejdere og kunder til køber.
  • Husk, at det er vigtigt, at du har gjort dig nogle tanker om, hvad du nu skal tage dig til. Er det måske tid til at nyde dit otium?
  • Hvis du fortsat skal arbejde i virksomheden efter overdragelsen, er det vigtigt, at du og den nye ejer har lavet et regelsæt: Det bør bl.a være klart, hvad der er dine opgaver, hvor meget du må blande dig, og hvad den nye ejer kan forlange af dig.
  • Der kan måske også være spørgsmål omkring, hvorledes købesummen skal investeres, så den giver et godt afkast i årene fremover.

Danskernes Akademi sætter i tre forelæsninger fokus på udfordringerne ved familievirksomheder og generationsskifte.

 

Iværksættertema fra DR Undervisning, hvor du kan få hjælp til at undgå faldgruberne og blive bedre klædt på til livet som selvstændig.

 

Håndbog fra Erhvervs- og Byggestyrelsen om udfordringerne, når du skal købe eller sælge en virksomhed.

 
Dette site er produceret med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Vi har samlet en række gode råd, så du kan styre uden om de værste faldgruber, når virksomheden skal skifte hænder.

 

Om programmet

På DR2 kan seerne i fem nye programmer følge en række virksomhedsejere, der skal finde en til at overtage firmaet. "Farvel til firmaet" er titlen på programserien, hvor den kendte erhvervsmand, Jens Moberg, er coach for virksomhederne. Han kommer dem til undsætning i de svære beslutninger og personlige dilemmaer.

 

Sendetider

"Farvel til firmaet" sendes mandage kl. 23.00 på DR2 og genudsendes den efterfølgende lørdag og søndag.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > F > Farvel til firmaet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.