Gode råd til generationsskiftet
Op mod 20.000 danske virksomheder står overfor et snarligt generationsskifte - dermed er de, deres ejere og mulige arvtagere på vej ud i en meget afgørende udfordring.
Et generationsskifte er ofte en periode med stærk turbulens og usikkerhed, hvor både følelser og økonomi er i opbrud. Det er en situation, hvor det er vigtigt at være vel forberedt, og hvor de forkerte beslutninger i værste fald kan betyde enden på virksomheden.
Hvad enten virksomheden skal overdrages til en udefrakommende køber, en ny visionær leder eller til næste generation i familien, er der mange ting, der kan gå galt.
Vi har samlet en række gode råd, så du kan styre uden om de værste faldgruber, såsom dårlig eller manglende planlægning, entreprenørtænkende ledere, der har svært ved at lytte til råd udefra og beslutninger baseret på følelser frem for fornuft.