Beskrivelse

 

Her finder du beskrivelser af:

Spildevand - affald el. ressource?

Katalog over anlæg

Spildevand - affald el. ressource

Boligens spildevand

Spildevandet fra vore boliger, betegner al det "flydende" som afledes fra boligen og består af:
* Fækalier (lort) fra toilettet.
* Urin fra toilet eller urinal.
* Vand der afledes fra bad, vask, opvask.
* Regnvand og overfladevand
Urin og fækalier kaldes også det "sorte" spildevand og "vaskevandet" det grå spildevand. De enkelte spildevandstyper har hver for sig meget forskellig nytteværdi og forureningsrisiko, f.eks er urin et rent stof med stor gødningsværdi, mens det grå spildevand har ringe næringsværdi og rummer mange miljøskadelige stoffer, som stammer fra vaskemidler mv.

I kloaksystemet blandes boligens spildevand sammen i pærevælling, og forurener så at sige gensidigt hinanden. De sundhedsskadelige fækalier forurener den rene urin, forholdsvist rent regnvand blandes med miljøskadelige stoffer fra "vaskevandet" osv.
Dernæst medfører det traditionelle vand og kloaksystem, at der skal forbruges store mængder vand, som trækkes fra vore kostbare ressourcer af rent drikkevand.
Der er altså gode grunde til at "omtænke" vores vand- og spildevandssystemer, og finde mere hensigtsmæssige løsninger, som sparer på drikkevandsressourcerne, og løser spildevandsproblematikken på andre måder, end alene med traditionel kloakering.

Gennem de de seneste år, er der afprøvet alternative metoder til behandling af spildevand, såsom pilefordampninganlæg, komposttoiletter mv.
Desværre er spildevandshåndtering ikke længere nogen simpel sag, som dengang man kunne nøjes med en latrin til det sorte og et afløb til det grå. Spildevandet idag er nemlig ikke bare fyldt med sine "naturlige" affaldsstoffer men også al mulig kemi, bakterier og virus som ikke fandtes da "farfar var dreng". Fremmedstoffer hvis mulige skadesvirkninger vi kun kender sporadisk, og som vi kun kan gardere os helt mod, ved at fjerne dem fra kilden.

Sædvanligvis er lokal håndtering af ressourcerne et rigtigt godt princip for bæredygtig udvikling. - På spildevandsområdet er sagen dog mere speget, kloakering er langt fra nogen optimal løsning. De alternative systemer i dag er dog hverken værre eller bedre rent miljømæssigt og sundhedsmæssigt. Men de alternative anlæg er værdifulde bidrag til at omdefinere spildevandsproblematikken, og på sigt finde løsninger, som behandler spildevandet med forbrug af langt færre ressourcer end idag.

Husspildevandets fraktioner

De spildprodukter der afledes fra en husstand har vidt forskelligt indhold af miljøskadelige stoffer:

Fækalier
Fækalier (afføring) indeholder næringsstoffer i begrænset mængde, tungmetaller, medicinrester, hormonstoffer samt ikke mindst bakterier og vira, såsom hepatitis, streptokokker, colibakterier, salmonella. multiresistente vira mv.
Fækalierne kan komposteres, så der med tiden dannes et humusprodukt, der er lugtfrit og i teorien fri for smittestoffer. Test og undersøgelser af komposterede fækalier, har dog ikke vist tilfredsstillende resultater mht. smitterisiko, så komposten må ikke anvendes som gødning, men skal altid ledes til et godkendt renseanlæg, eller nedgraves som latrin.

Urin
Urin indeholder så mange næringsstoffer at det har gødningskvalitet. Frisk urin som er 100% separeret er rent og indeholder ikke bakterier, men der kan være rester af tungmetaller medicinrester og hormonstoffer i urin.
Urinen kan være forurenet med andre menneskelige udsondringer, inden den adskilles, men ved lagring i min. 6 mdr. renser urinen sig selv, idet der dannes desinficerende ammomiumforbindelser.
Urin kan blive en nyttig gødningsressource, ved omhyggelig seperation, ligesom urinstoffer kan udnyttes industrielt og erstatte stoffer som ellers indvindes fra fossil olie.
Urin skal udledes til godkendt renseanlæg, der kan evt. gives dispensation til gødning af ikke-spiselige afgrøder.

Gråt spildevand
Affaldsprodukterne i gråt spildevand er primært organisk materiale, og rester af miljøskadelige stoffer først og fremmest rester af vaskeaktive stoffer fra boligens vask og opvask. F.eks LAS samt hormonlignende stoffer, der bl.a udskilles fra kosmetik, medicin, og PVC installationer.
Det grå spildevands forurening afhænger derfor i høj grad af hustandens livsførelse, og miljøvenligheden af rørinstallationer.
Det grå spildevand har ingen særlig nytteværdi, medmindre det rensede vand kan genbruges til andre formål.
Gråt spildevand skal behandles i godkendt renseanlæg, der kan evt. gives tilladelse til genanvendelse af renset vand.

Regnvand
Regnvandet er i teorien forholdsvist rent og der stilles ikke krav til rensning heraf, hvis det nedsives eller udledes til kloak. Der kan dog være mindre ophobninger af såvel tungmetaller som pthalater fra bygningens tagflader og afløbssystem. Ved nybyggeri og renovering bør man derfor have øje herfor og undgå materialer der udskiller tungmetaller såsom kobber, zink eller bly, samt pthalater, f.eks PVC tagrender og nedløbsrør.
Regnvand må nedsives på grund, uden rensning.
Genanvendelse kræver tilladelse.

  
Hvor bliver skidtet af -kloakering

I de kloakerede områder ledes spildevand og det opsamlede regnvand til et centralt rensningsanlæg. Her renses vandet ved mekaniske, biologiske og kemiske metoder, for afslutningsvis at blive udledt til vandmiljøet.
Når vandet udledes er det ikke 100% rent, men det overholder myndighedskravene mht. miljøbelastende stoffer. Kravene til renheden af det udledte vand er fastsat i "Bekendtgørelse om spildevand .." som også sætter grænseværdierne for spildevand fra alternative anlæg.

Under processen dannes der slam dvs. bundfald, af delvist nedbrudte materialer. Slammet sies fra og fjernes fra anlægget, hvorefter det bruges til "jordforbedring" på landbrugsjorde eller som biobrændsel i forbrændingsanlæggene. Da slammet udover næringsstoffer også indeholder ophobede tungmetaller, bakterier og eventuelt hormonforstyrrende stoffer, er det ikke særligt rent og er derfor underlagt kontrol og regulering via "Slambekendtgørelsen" som fastsætter grænseværdier dvs. det maximale tilladte indhold af belastende stoffer, i slam som spredes på landbrugsjord.
Frasorterede spildprodukter fra alternative anlæg følger samme retningslinier dvs. kompost fra komposttoiller, frasepareret urin og organisk materiale fra f.eks pileanlæg.

Regnvand der opsamles fra tagflader ledes enten til den regulære kloak, eller nedsives lokalt fra nedsivningsbrønde eller faskine. Regnvandet udgør ingen forureningsfare, og det er en ressource som belaser kloaksystemet og får det til at "løbe over" når regnmængden er for stor. Der er derfor stor værdi i fraseparering af regnvand ved anvendelse af "levende tage", faskine eller evt. forrensning og genanvendelse til skyl og vask.

Spildevand i det åbne land

I ikke kloakerede områder ledes spildevandet fra enkeltejendomme til en septictank, og derfra direkte videre til nærmeste vandløb eller vådområde. Tanken tilbageholder en del af slammet, men vandet renses ikke.

I forbindelse med Vandmiljøplan II er det derfor besluttet at alle ikke-kloakerede ejendomme inden for en årrække, skal kunne rense deres spildevand, så det opfylder samme rensekrav, som renseanlæggene. I de kommende år skal mere end 80.000 ejendomme derfor have forbedret deres vandrensning, ved kloakering eller etablering af små lokale anlæg.

Spildevand - ressource eller forurening

Vores omgivende havmiljø er overfodret med næringsstoffer som udskilles fra landbrug. menneskelige boliger og industri.
Hvis spildevandet kan anvendes på land, aflastes vandmiljøet, ligesom næringstofferne kan genbruges som gødning eller på anden vis genanvendes. Herved kan spildevandet i princippet blive til en ressource fremfor en forurenende faktor.
Problemet er bare at de bakterier, tungmetaller og miljøsfremmende stoffer, som spildevandet også indeholder, er et risikomoment uanset om spildevandet udledes eller anvendes på land. De alternative løsninger der udvikles, skal derfor kunne eliminere disse ulemper, mindst ligesågodt som de centrale rensningsanlæg.

Hvor og hvordan

Spildevandsforholdene i Danmark er reguleret stramt fra myndighedernes side. Det er derfor kun muligt at etablere alternative løsninger i bestemte geografiske områder, eller med særlig tilladelse som dispenserer fra love og regler.

* I allerede kloakerede områder gives der sædvanligvis ikke tilladelse til alternative løsninger, medmindre der er tale om forskning eller forsøg. Der gives dog tilladelse til forskellige typer anlæg, der kan genbruge eller mininere regnvandsmængden i kloaksystemet.
*I det åbne land, dvs. landområder som ikke allerede er kloakeret, kan de enkelte husejere vælge at etablere alternative løsninger, hvis anlægget ellers kan leve op til normerne. (Se senere om rensekrav). Kommunen skal dog også tilbyde en løsning, i form af kloakering eller lokalt anlæg, som max. må koste den gældende kloakafgift.

Lokale rensningsanlæg

De rensemetoder der kan etableres idag i ikke kloakerede områder er følgende:
* Nedsivningsanlæg (Hvor jordbunden er til det)
* Pilefordampningsanlæg
* Filteranlæg, rodzoneanlæg og kombinationer heraf.
* Samletank
* Minirenseanlæg
* Tryksat kloakering
* Biogasanlæg
* Regulær kloakering

Kommuner vil typisk vælge at tilbyde en løsning der er baseret på allerede eksisterende renseanlæg, i form af kloakering eller tryksat kloakering. I områder hvor dette ikke kan lade sig gøre, vil kommunerne nok hælde til etablering af minirenseanlæg.

Love og regler

Spildevandslovgivningen i Danmark er en besværlig størrelse ikke mindst fordi, lovgivningen som sådan ikke tager højde for seperation af spildevandsfraktionerne.

Spildevandsplanen

Den enkelte husstand i Danmark skal indrette sit spildevand efter den kommunale spildevandsplan. Ejendomme der er kloakerede behøver ikke at bekymre sig herom, da det så er kommunens ansvar at forholdene er iorden. (Med undtagelse af rør og installationer på egen grund)
Ikke kloakerede ejendomme skal sikre at rensningen er i overensstemmelse med planens specifikke krav. Dvs. udledning fra de enkelte ejendomme skal overholde en bestemt renseklasse, som definerer den tilladte mængde og type af næringssalte i vandet.
Den kommunale spildevandsplan er udformet i henhold til amtets regionsplaner, der fastsætter den enkelte vandmiljøers sårbarhed, samt den overordnede spildevandslovgivning, der fastsætter grænseværdier for de enkelter
renseklasser mv.

Nedsivning

I bestemte områder, kan kommunen ifølge spildevandsdplanen tillade nedsivningsanlæg. Her udledes vandet ikke, men nedsives til jord, direkte på grunden. Nedsivningsanlæg må kun anvendes i områder, hvor der ikke er underliggende drikkevandsressourcer, eller lerholdig jord.

Bestemmelser om alternative anlæg
I forbindelse med den overordnede spildevandsbekendtgørelse er der udgivet en serie supplerende bekendtgørelser og retningslinier, som beskriver hvordan de alternative løsninger kan opfylde de givne renseklasser. Disse bekendtgørelser blåstempler pilefordampningsanlæg til den bedste renseklasse, og simple rodzoneanlæg til en lavere. Der er gives dog tilladelse til rodzoneanlæg i den bedste renseklasse, hvis anlægget er etableret med supplerende filtre til rensning af fosfor.

Slambekendtgørelsen

Spildprodukter der ønskes anvendt på "land" reguleres af den såkaldete "slambekendtgørelse" Her fastsættes regler for hvornår og hvordan affaldsprodukterne må anvendes på jord. Kompost fra toiletter, urin mv. er ikke nævnt direkte i bekendtgørelsen, men skal overholde samme værdier og procedurer som ordinært slam fra renseanlæggene.
I følge slambekendtgørelsen er det kun "hygiejniseret" dvs. varmebehandlet slam der må anvendes til udspredning direkte uden kontrol og tilladelse. Kompost fra toilet og lagret urin er ikke hygiejniseret og kan ikke spredes uhindret. Der skal søges særlig tilladelse fra amtet, som i samarbejde med sundhedsmyndighederne vurderer om spildprodukterne kan opfylde slambekendtgørelsens grænseværdier mht. tungmetaller, bakterier, medicinrester osv. Test og undersøgelser af urin og komposterede fækalier har ikke været entydige og overbevisende, derfor gives der sædvanligvis kun tilladelse til spredning af komposterede fækalier ved nedgravning og anvendelse af urin på ikke spiselige afgrøder.

Økonomi

Bortskaffelse af spildevand er en bekostelig affære uanset om ejendommen er "alternativ" eller forsynet med en kommunal løsning.

Omkostningsniveau ved kommunale løsninger

I alle kloakerede områder opkræver kommunen en årlig kloakafgift på kr: 26.000 (2003-pris) samt vandafledningsafgift, der kan svinge fra 40 kr pr. afledt m3 vand til 100 kr. pr. m3. Afgiften beregnes på basis af mængde tilført vandværksvand. Gives der tilladelse til opsamling og genanvendelse af regnvand, og evt. gråt spildevand, skal der samtidig søges nedsættelse af spildevandsafgiften, da mængden er afledt vand, så ikke længere svarer til mængde af tilført vand.

I ikke kloakerede områder, vil brug af kommunens tilbud om forbedret vandrensning, ligge på samme omkostningsniveau, dvs. den faste kloakafgift, og vandafledningsafgift, uanset prisen på den løsning kommunen vælger. Husejeren skal dog altid selv financiere bundfældningstank og rørinstallationer. Tanken koster fra 13.000 og opefter.
Vælger husejeren at etablere et alterantivt anlæg, bortfalder afgifterne men husejeren skal så selv afholde alle omkostninger til etablering af anlægget. De alternative anlægs priser er ikke faste, og svinger selvsagt afhængig af egenindsats, valg af anlæg og det lokale udgiftsniveau til entrepenører osv.

Omkostningsniveau:
(Første pris opgiver anlægsudgifter og anden driftomkostninger pr. år)
Bundfældningstank: 10-15.000/500
Nedsivningsanlæg: 15-40.000/500-2000
Pilefordampningsanlæg: 15-80.000/500-2000
Filter og Rodzoneanlæg: 30-80.000/500-2000
Minirenseanlæg: 40-65.000/2000-4000
Omkostningerne for anlæggene er eks. bundfældningstanken.
(Kilde: Hedeselskabet. Indstik i tidsskriftet Vækst. "Spildevand i Det åbne land" 2003. Priserne er vurderinger, ikke vejledning)

Katalog over anlæg

Bundfældningstank

Samtlige små lokale anlæg kræver installering af en bundfældningstank. Her opsamles/bundfældes tørstoffer og rester af organisk affald, således at det ikke føres med ud i anlæggets rørsystem, hvor det kan medføre tilstopning. Tanksystemet skal have en volumen på min. 2000 l og slammet skal hentes af slamsuger og køres til rensningsnalæg i henhold til kommunens anvisninger.
Bundfældningssystemet skal indeholde 3 tanke, enten i et samlet system (trekammertank) eller ved supplering af en tokammertank med en klareringsbrønd.

Pilefordampningsanlæg

Pilefordampningsanlægget er et lukket system uden nedsivning eller udledning af vand. Systemet består af et stort pilebed, der er lukket i bunden med en tæt membran. Rensningen foregår ved at pileplanterne under deres vækst "spiser" næringstofferne i spildevandet. Samtidig nedbrydes/opløses bakterier og størstedelen af de miljøfremmende stoffer.
Fordampningsanlæg kan anvendes til både gråt og sort spildevand. Pileplanterne skal vedligeholdes ved beskæring, og genplantning efter behov.
Fordampningsanlæggene er anerkendt som lokal spildsvandsanlæg, og kan etableres i henhold til spildevandsbekendtgørelsen, hvis vejledninger og retningslinier i øvrigt følges.
Driften af anlægget og opretholdese af den biologiske balance fordrer en disciplineret livsførelse i hustanden, således at der ikke udledes belastende stoffer, fra vaskemidler, PVC, kosmetik o.lign.
Ulempen ved pilefordamspningsanlægget er at det kræver megen plads min. 50 kvm pr. person. i husstanden.

Der kan læses mere om pilefordampningsanlæg i artiklen "pilefordampningsanlæg"

Nedsivningsanlæg

Et nedsivninganlæg er en type anlæg hvor forrenset vand (fra trekammertank) ledes til et nedgravet system af fordelingsrør, hvorfra vandet langsomt kan sive ned i jorden.
Nedsivningsanlæg kan kun fungere på lokaliteter hvor jordlaget ikke er alt for lerholdigt. Tung lerjord fungerer som en menbran, så vandet ikke kan sive ned.
Nedsivningsanlæg fungerer effektivt mht. næringsstoffer og bakterier, der føres tilbage til jordmiljøet uden at gøre skade. Tungmetaller vil heller ikke forekomme i så store mængder, at der er risiko for grundvandet. Derimod forholder det sig anderledes visse af de miljøfremmende stoffer, f.eks Pthalater fra PVC, her ved man reelt ikke, om de vil kunne forurene underliggende grundvand. Derfor må nedsivningsanlæg ikke etableres i nærheden af drikkevandsressourcer, ligesom flere kommuner er meget tilbageholdende med at give tilladelse til sådanne anlæg.
Nedsivningsanlæg kan bruges til både sort og gråt spildevand.
Anlægget er forholdsvist billigt i etablering, og kræver ikke megen plads.

Filter- og rodzoneanlæg.

Filer og rodzoneanlæg består af et bassin med lukket bund, hvor spildevandet ledes gennem et eller flere former for "filtre", hvor spildprodukterne kan tilbageholdes eller optages. Herefter udledes det rensede vand til et vådområde, sø, bassin eller bæk, eller genanvendes i husstanden til toiletskyl eller lign.
Filterlagene kan bestå af:
*Lag af sand, grus eller andre geologiske materialer, der kan binde og fastholde affaldsstoffer.
*Vækstmedier der kan stå i et vådt miljø, og "spise" næringstofferne, og nedbryde bakterier
*Lag af kalk eller andet det kan binde bestemte typer af affaldsprodukter. Disse "kemiske" filtre kan anbringes i afsondrede brønde, så filtermaterialet kan skiftes ud, når det er mættet.
Filtrene kan anbringes "serieforbundet" så vandet pumpes gennem i et horisotalt flow eller de kan delvist placeres under hinanden, så vandet siver gennem fra oven mod bund.
Fordelen ved filteranlægget er, at det optager mindre plads end fordampningsanlægget.
Filteranlæg kan anvendes til både gråt og sort spildevand. Anlæg uden særligt filter til optagelse af fosfor, opfylder dog kun den laveste renseklasse, og er ikke velegnet til sort spildevand.

Se mere om dette anlæg i artiklen "filter- og rodzoneanlæg"

Kompost- og urinseparerende toiletter

Kompost- og urinseperarende toiletter er et system hvor urin og fækalier adskilles i selve toilettet. Den næringsholdige urin føres til en særskilt tank, for senere brug som gødning. Fækalierne føres til renseanlæg eller kompostering i selvstændig tank. Her omdannes fækalierne til et humusagtigt produkt, der kan bortskaffes ved nedgravning.

Se mere om kompost- og seperationstoiletter i artiklen "Kompost og seperationstoiletter"

Minirenseanlæg

Minirenseanlæg fungerer som et centralt renseanlæg, dog i lille skala. Anlæggene leveres som færdigpakke med bundfældningstank (mekanisk rensning) samt selve renseanlægget, der består af et lukket tanksystem med biologisk filter, evt. kombineret med en form for horisontalt filter.
Minirenseanlæg er helt og holdent leverandørens ansvar, og de skal være forsynet med en typegodkendelse der dokumenterer deres ydeevne mht. rensning. Til gengæld har forbrugeren ikke krav på at vide hvordan rensninger foregår, og med hvilke stoffer.
Den kommunale godkendelse af minirenseanlæg kræver at der er indgået en driftaftale med leverandøren.

Samletank

En samletank er en "nødløsning" som kun bør anvendes hvor intet andet er muligt.
Samletanken er en meget stor tank (fra 6.000 l) som kan opsamle den samlede mængde spildevand fra boligen. Tanken tømmes jævnligt, f.eks 1. gang månedligt, og al indholdet køres til centralt renseanlæg.

Skrevet af: Jettie Nielsen