Beskrivelse

 

Her finder du beskrivelser af:

Bæredygtige  døre og vinduer	Valg af vinduer
Byggeregler og foreskrifter	Mål, levering og pris

Døre og vinduer i det bæredygtige hus

Døre og vinduer skal have opmærksomhed

Husets vinduer og døre er en særdeles vigtig komponent, som har stor betydning for bygningens atmosfære og ressourceforbrug. Desværre er der en tendens til at døre og vinduers betydning undervurders, således at boligen ikke får det lysindfald og de energibesparelser som er muligt.

Pas på de tykke vægge

Lys er et væsentlig forudsætning, for den trivsel der kan udfoldes i et hus. Langt det meste af lysindfaldet, kommer ind gennem husets vinduer. Derfor er det afgørende at tænke sig godt om ved projekteringen, så man få tilstrækkeligt med vinduesareal og ikke mindst placeret vinduerne, så alle husets rum kan sikres tilstrækkeligt med lysindfald.
I bæredygtige huse benyttes ofte tykkere ydermure end i konventionelle, da en del af de alternative isoleringsmaterialer kræver murtykkelser på 40-50 cm.
Tykke mure betyder at lysindfaldet bliver forringet, idet en del fanges af falsen i lysningen. Faktisk er reduktionen så voldsom, at mange halmhuse er blevet alt for mørke, selvom bygherren har overholdt de formelle krav til dimensionering af vinduesarealerne. "Mørket" forstærkes yderligere af lysabsorberende materialer, f.eks lergulve med linoliefernis.

I huse med tykke mure, giver store vinduesmoduler et langt bedre resultat, end mange mindre vinduer. Bygger man i bondehusstil med små småsprossede vinduer, bør man supplere med alternative lyskilder, såsom ovenlys eller lign. Et småsprosset 2-fags bondehusvindue i en halmmur, ser sikkert charmerende ud, men lysindfaldet er alt for ringe.

Estetik

Det vinduesdesign man vælger, er en personlig smagssag. Da bæredygtige huse ofte er alternativt designet i forvejen, slipper mange godt af sted med at bryde uskrevne regler, og alligevel ende op med et smukt udtryk. F.eks har flere halmhusbyggere monteret genbrugs-palævinduer i landbohalmhuse. Selvom palævinduerne oprindeligt var tiltænkt helt andre bygningstyper, gør de sig godt i halmhusene, og de giver en langt større mængde lys end traditionelle bondehusvinduer.
På samme vis har andre blandet forskellige typer vinduer, med et særpræget men meget unikt udtryk, som kvalificerer sig ved at man kan se, at her er et hus med godt lys.

Energiforbrug
Vinduerne isolerer ringere end de omgivende ydermure. Til gengæld kan moderne energiruder
give et positivt enerigtilskud fra solindstrålingen, idet ruden tillader solenergi at komme ind, men ikke slippe ud, således at et moderne lavenergivindue er energimæssigt neutralt eller i bedste fald positivt.

Bæredygtige vinduer
Vinduer til det bæredygtige hus er lavet af træ. I dag findes der også en række andre produkter på markedet f.eks plastvinduer og aluminumsindpakkede vinduer. De kunstige vinduer er ikke bæredygtige, og heller ikke en besparelse. Nok er plast og aluvinduer billige i indkøb, men de kan ikke vedligeholdes, lider et vindue skade, skal hele vinduet skiftes ud, ligesom ingen kender den reelle holdbarhed.

Nye vinduer med energiglas, og et design der mimimerer kuldebroer er selvsagt de mest energieffektive. Genbrugsvinduer kan dog også være et godt valg, hvis de er af god kvalitet og forsynes med forsatsruder med energiglas.

Linoliebehandlingen er langt mere bæredygtig end de forskellige typer af imprægnering og plastcoating. En del kvalitetsvinduer kan leveres med linoliebehandling eller for-grunding fra producenten. Oliebehandlingen er dog dyrere end de kemiske behandlingerne.

Vinduer af kernetræ

Kvalitetsvinduer er produceret af kernefyr, hårdtræ eller gran af særlig kvalitet, som er trætyper af stor hårdhed og bestandighed, med lav risiko for angreb af råd.
Vinduets kvalitet er dog også betinget den håndværksmæssige udførelse. (Som nu om dage laves på maskine) Idet det er de små sprækker og revner i træet, der giver anledning til at svamp og råd kan få fodfæste. Mange vinduer er samlet så sjusket at f.eks indsatte sprosser ikke slutter tæt til ramme og lodpost mv. Herved dannes der grobund for fugtdannelse og vækst nedbrydende vækster.

Vinduesmærkningsordninger.
Der eksisterer pt. flere typer danske mærkningsordninger af nyproducerede vinduer:

DVC- Dansk vindues certificeringsordning.
Er en mærkningsordning der primært sigter på vinduers fysiske tilstand og holdbarhed. Således er det f.eks et krav at 60% af vinduets ydre dele skal produceres af træ som har en stor kerneandel. Certificeringsordningen er baseret på en række tekniske bestemmelser, som er fastsat af VSO (Vinduesproducenterne). DVC er udformet så EUs normer samtidig er opfyldt og de kontrolleres af DANAK.
Størstedelen af de danske vinduer er omfattet af DVC-ordningen.
(Se henvisning til de tekniske bestemmelser under litt/links)

Rådvadvinduet
Rådvadvinduet er et særligt mærke som tildeles sprossede vinduer, der udføres i samme kvalitet som gamle kernetræsvinduer, men i et design der er tilpasset moderne energikrav.
Rådvadvinduet leveres af 2-3 godkendte fabrikanter, som kan findes på hjemmesiden for Bygningskulturelt råd.
(Se henvisning til Rådvads bestemmelser under litt/links)

Energimærker

Indenfor de senere år, er udviklet en vinduesmærkningsordning som sigter på vinduers energiforhold. Mærkningen er klassificeret og designet ligesom hvidvare energimærket. Således at vinduer der er min. energineutrale mærkes fra A-C og vinduer med energitab fra D-E.
På sigt skal mærkningen omfatte både ruder og hele vinduets energiforhold. Desværre er det pt. kun mærkningen af ruder der er iværksat, men grunndlaget for mærkning af hele vinduer er fastlagt, og kan danne grundlag for valg af vinduer allerede nu.

Krav til hele vinduet

Bygningsreglementet foreskriver et varmetab for vinduer med en max. U-værdi på 1,1.
Kravet her udtrykker det samlede varmetab for hele vinduet. Denne U-værdi er ikke identisk med rudens U-værdi, idet der altid er et vist varmetab omkring vinduets ramme og evt. sprosser. Det er altså ikke tilstrækkeligt hvis rudens centerværdi er 1,1. 

Valg af vinduer

Et dyrt valg

Husets døre og vinduer sluger ens stor del af omkostningerne til en ny bolig. Nyproducerede døre og vinduer til et en familiebolig kan hurtigt koste mere end 100.000. Derfor er det fristende at spare på kvaliteten og den energimæssige indsats. "Besparelserne" her kan dog blive dyre i den sidste ende. Spares der på vinduets energiforhold, så koster det i den anden ende i form af øgede varmeudgifter. Et klasse-A vindue tilfører huset energi og reducerer varmeudgifterne, et middelmådigt vindue kan medføre øgede varmeudgifter på mere end 20%. (F.esk gamle 2 lags termovinduer)
Nye kvalitetsvinduer koster typisk 10-20% mere end standardvinduer, men set over boligens levetid, vil kvalitetsvinduer, uanset om de er nyproducerede eller gamle renoverede genbrugsvinduer svare sig bedst, ikke mindst fordi de har en holdbarhed der er langt længere, end standardvinduer.

Ved valg af vinduer kan de svare sig at være opmærksom på følgende:
Vindues kvalitetsmærkning og tekniske udførelse
Vinduets energiforhold og energimærkning
Forskellen på vinduernes ydeevne kan være meget større end den umiddelbare prisforskel, så den kan svare sig at se sig godt for.

Genbrug eller nye

Det er ofte væsentligt billigere at købe genbrugsvinduer fremfor nye. Det er dog kun en fordel at anvende genbrugsvinduer, hvis kvaliteten er god, og der kan monteres supplerende forsatsvinduer eller laves koblede vinduer.
Gamle vinduer fra før 70èrnes parcelhusboom, er sædvanligvis af rigtig god kvalitet mht. træ og design. Det er dog enkeltglasvinduer, som ikke er isolerende. De skal derfor altid suppleres med en forsatsramme, for at fungere tilfredsstillende rent energimæssigt. Når forsatsvinduet forsynes med lavenergiglas, kan varmetabet reduceres så meget, at det samlede vindue kan overholde bygningsreglementets krav og i bedste fald, overholde de krav der svarer til energimærke A.
Kilde:

Konventionelle genbrugsvinduer med almindeligt termoglas opfylder ikke engang det eksisterende bygningsreglementets krav til varmetab. (Og meget langt fra det nye reglement) Selv ældre vinduer med energiglas, kan have et varmetab der ligger langt fra normerne, idet der kan være en uforholdsvist stort varmetab langs vinduets rammer, f.eks hvis der er anvendt aluminiumsinddækninger
Den umiddelbare besparelse i indkøb af vinduerne kan hurtigt sættes over styr i varmeforbrug, idet kuldebroer og konvektion omkring vinduerne kan medføre et tab på 30% af det samlede varmebehov.

Vinduets bestanddele

Et vindue består af følgende komponenter:
Karm: Den yderste "krans" der fastgøres til huset.
Ramme: Den del der udgør rammen omkring de oplukkelige dele. Rammen kan være delt i fag, som rummer hver sit vindue.
Lodpost: En lodret opdeling af karmen.
Sprosse: En træstiver der opdeler rammen i mindre rum.
Snydesprosse: "Pyntesprosse" der sidder uden på ruden, og ikke deler den.
Glasliste: Den liste der fastholder selve ruden i vinduet. Sidder på den udvendige side.
Afstandsliste: Den liste der holder glaslagene i de ruderne adskilt. Listen er sædvanligvis produceret af aluminium eller rustfrit stål, men i nyere vinduer også af plastbaserede materialer.
Lysning: Selve vinduesåbningen
Fals: Siden af vinduesåbningen og siden af selve karmen.
Fuge: Mellemrummet mellem vindue og ydervæg.
Enkeltglas: Rude med et lag glas.
Termorude: Rude med 2 lag glas.
Energirude: Rude med min. 0-varmetab. Ruden er opbygget af 2 lag glas, hvor mellemrummet indeholder en "isolerende" gas.
Koblede vinduer. Vinduestype hvor der er monteret et ekstra lag glas, uden sprosser på indersiden af rammen.

DVC- godt men ikke bedst

Vinduesfabrikanterens (VSO) DVC-certifikatet har medført en væsentlig forbedring af vinduers generelle kvalitet, set i forhold til de ringeste vinduesprodukter fra 70 og 80erne. Men DVC mærkning er ikke det samme som et højkvalitetsvindue. Der findes vinduer på markedet som langt overskrider VSOs krav, f.eks mht. kerneandel i det anvendte træ.
Det kan derfor svare sig altid at forhøre sig ved producenten, og få specificeret oplysningerne om vinduets beskaffenhed. Ikke mindst mht. andel af kernetræ, overfladebehandling, energiforhold og kuldebrossikring ved bundstykket.

Dernæst er det en rigtig god ide selv at bese de respektive vinduer. Forhold som overfladebehandlingens kvalitet, og kvaliteten af vinduets samlinger kan ikke aflæses af de tekniske specifikationerne, men kun ses på de rigtige vinduer. !

Rådvadvinduet

Rådvadvinduet er det mest bæredygtige vindue. Det kan dog ikke bruges i enhver situation, da mærkningen udelukkende omfatter sprossede vinduer. Normerne for rådvadvinuet kan dog bruges som kvalitetsparametre for andre typer.
Vinduet er et koblet vindue, med 1-lags kitfalsvinduer yderst og energiruder indvendig.
Kravene til vinduet er bl.a:
* Der skal anvendes spejlskåret kernetræ til rammen.
* Vinduet er dyvlet sammen
* Der anvendes gehringssamlinger, uden limning.
* Vinduet leveres til indmuring med mørtlefuger mod murværket. Aldrig silicone eller gummifuger.
* Vinduet hehandles med linolieimprægnering og linoliemaling.
Derudover er vinduet underlagt en række andre specifikke krav vdt. teknisk udførelse

Vinduet er svanemærket og energimærket med opgivelse af den reelle U- og g-værdi. Ligesom der ydes 50 års garanti fra producentens side.

(se henvisning til Radvadvinduets bestemmelser under litt/link.)

Energimærket
Energimærket er en rigtig god rettesnor for vurdering af vinduers energiforhold.
Selvom mærket pt. kun omfatter selve ruden, er det en rigtig god ide at anvende ordningens bestemmelser for de krav man vil stille til sit vindues energiforhold.

Energimærkeordningen tilsigter at kunden altid kan få oplyst vinduets nøgtetal, regnet på det enkelte vindue med de dimensioner og det design som kunden vælger. Baggrunden for mærket er bl.a den kendsgerning at rudens centerværdi (Den U-værdi der opgives af producenten) langt fra er identisk med vinduets samlede U-værdi eller varmetab. Derfor er ordningens nøgtetal ialt 3 værdier, som tilsammen udtrykker vinduets energiforhold, og som er:

Ug : U-værdien målt midt på ruden. Fast værdi oplyst af rudeproducenten.
U: Vinduets samlede U-værdi, incl. varmetab ved ramme, kuldebroer osv. Denne værdi skal være min. 1,1 Kw/m for at bygningsreglementet er overholdt.
G: Vinduets soltilskud. Angiver vinduets samlede evne til at transmittere solstråling og varme.
G-værdien kan ifølge de nye varmetabskrav i DS 418 medregnes positivt i bygningens samlede varmetabstamme.

Ifølge de forskningsmæssige undersøgelser der er udført i forbindelse med energimærket er man nået frem til følgende:
* Alm. termovinduer opfylder ikke kravene til 0-energi, og opfylder heller ikke det eksisterende bygningsreglement. (U-værdi på 1,1)
* Koblede vinduer med energiglas inderst, kan have en rigtig god energiøkonomi. Evt. til klasse A, og opfylde bygningsreglementet.
* Vinduer med energiglas placeres i gr. B-C hvis vinduet ellers er godt udført mht. sikring mod kuldebroer og konvektion. Desværre er en del af de eksisterende modeller for ringe mht. sikring mod kuldebroer, således at den positive effekt tabes på gulvet pga. varmetab langs rammen. Ikke mindst hvis vinduet har alu-afstandslister, og alu-inddækning af bundstykker, således at der er direkte varmeledende metalforbindelse fra yderside til inderside af vinduet.

Desværre forholder det sig sådan at mange vinduer ikke opfylder bygningsreglementets krav til varmetab i vinduer. Det er bare ikke åbenlyst, da de fleste betragter vinduets centerværdi, dvs. U-værdien målt midt på glasset, som værende identisk med vinduets samlede U-værdi. Det enbefales på det kraftigste at få oplyst vinduets samlede U-værdi og G-værdien ved køb af nye vinduer, da der kan være store forskelle på centerværdien og U-samlet.

Se henvisning til rapporter fra "Projekt vindue" under litt/links.

Sprosser er kuldebroer

Vinduets design har ikke bare betydning for estetikken, men i allerhøjeste grad også for varmetabet. Jo flere opdelinger der er i vinduet, des større risiko for varmetab, da vinduet altid er koldere langs rammen end på midten af glasset, jo mindre glasarealer jo ringere U-værdi, jo større sammenhængende glasarealer des bedre U-værdi. Småsprossede vinduer med lavenergiglas, har derfor nødvendigvis ikke en særlig god energieffekt, pga. varmetabet langs rammen. Derfor anbefales det altid at anvende koblede vinduer, eller forsatsvinduer, med Kl. A ruder inderst, hvis man ønsker småsprossede vinduer. Da der herved bliver en stor sammenhængende rude med energiruder.

Ruder er mange ting

Rudens design og måske også kvaliteten af selve glasmaterialet har stor betydning for vinduets holdbarhed og energiøkonomi.
For energiglassenes vedkommende er følgende forhold væsentlige:
* Belægningens type. På visse typer af ældre energiglas, kan belægningen være af en sådan typer, der også forhindrer solindfaldet. Dvs. vinduet er sikret mod varmetab, men giver ikke den positive effekt fra solindstrålingen. Man kan sikre sig mod sådanne vinduer ved at sikre sig at vinduet har en positiv G-værdi. På samme vis har glas af typen "jernfattigt" en bedre energigennemstråling end det gængse.
* Afstandslisternes beskaffenhed: Den liste som sidder inden i glas-indsatsen og holder de 2 glaslag adskilt, har betydning for vinduets samlede U-værdi. Sædvanligvis er listen produceret af aluminium, som er varmeledende. Herved opstår der en kuldbro, idet listen forbinder rudens kolde yderside med det inderste glas. U-værdien forringes og kuldebroen kan medføre kondensdannelse på den inderste ramme.
Lister af rustfrit stål er mindre varmeledende, og bør generelt foretrækkes. Til fagopdelte og sprossede vinduer bør man overveje at vælge lister, som ikke er varmeledende. Disse kan leveres men er endnu forholdsvis dyre. Seriøse vinduesproducenter kan levere en beregning på forskellen ved forskellige typer af lister.
* Fyldningsgas. Den gas der er pumpet ind i ruden kan være af forskellig type, med varierende holdbarhed. De typer der sædvanligvis anvendes i dag taber pusten gradvist, og nedsætter rudens isoleringsevne. Gasser af bedre holdbarhed er dog uforholdstvist dyre pt.

Se henvininger til rapporter fra Projekt Vindue under litt/linkd.

Træsorter og udskæringer

Gode vinduer er lavet af træ med høj andel af kerneved. Idet kernen består af "uddødt" ved, som ikke optager væde i nær samme grad som splintveddet, der har været træets vandåre.
Sædvanligvis vil man betragte spejlskåret nordisk fyrretræ som den beste kvalitet, men da nordisk fyr generelt ikke er så gamle og vedtætte som før i tiden, kan der dog også være andre svar på godt bestandigt træ. Herunder typer af gran eller lærk fra langsomt voksende bestande. Enkelte små danske producenter forsøger sig med alternative træsorter. Det kan altid svare sig at forhøre sig ved producenten desangående og få præcis besked om det anvendte træes beskaffenhed og oprindelse. Her er det væsentligt at hæfte sig ved at begrebet "kerneandel", ikke er et spørgsmål om hvor store dele af vindet der er kernetræ, men hvordan udskæringen/snittet er placeret i tømmeret i forhold til selve kerneveddet. Et stykke træ med 60% kerneandel består derfor af 40% sårbart splintved. !!
DVC mærkningen giver f.eks kun garanti for 60% kerneandel i 60% af de udvendige dele, og er ikke i sig selv noget kvalitetsstempel.

Samlingerne er vigtige

Kvaliteten af vinduets samlinger har stor betydning for kvalitet og holdbarhed. Det anbefales altid at bese produktet og kontrollere samlingerne, og sikre at vinduet som minimum er:
* Samlet med gehrede samlinger. (vinklede udskæringer) som er mindre såbare overfor råd, da der ikke er vandrette flader. Desværre er næsten alle fabriksvinduer produceret med rette samlinger.
* glaslisterne skal slutte tæt til glas og ikke mindst ramme. Desværre ses det ofte at glaslisten gaber ved tilslutning til vinduesrammen. Små sprækker i samlingerne medfører fugtdannelse. Kontroller iøvrigt om DVS tekniske krav til hældning osv. er OK.
* Alle vinduets samlinger bør iøvrigt være tætte og overfladebehandlet så omhyggeligt , at der ikke er små "søndage" ved samlingernes affasning.
* Maskinproducerede vinduer er lavet af træstykker med affasning, selvom skarpkantede udskæringer giver den sikreste samling. Man bør sikre sig at affasning ligger inden for DVCs normer.

Indadvendt og udadvendt
Visse typer vinduer er produceret så vinduerne åbner indad. Herved kommer den brede del af karmens bundstykke til at sidde udvendigt. Sådan en konstruktion er ikke heldig, da det vandrette bundstykke så bliver meget udsat. Dernæst øges risikoen for konvektion, da der kan gå direkte luftstrømme fra yderside og ind, hvis tætningslisten mellem det oplukkelige vindue og rammen bliver utæt.
I Frilandshuset er anvendt fejlproducerede vinduer, med indadgående oplukning. Her sidder bundstykket også udvendigt. Selvom holdbarheden ikke er en parameter her, så er det rent energimæssigt en dårlig løsning.

 Overfladebehandling

Vinduets overfladebehandling er beskyttelsen mod klimaet og indefugt. Der er ingen tvivl om at den gammeldags linoliemaling, er et must og den bedste beskyttelse af vinduet. Linolien er nemlig både miljøvenlig (hvis den er ren) samt det produkt der bedst tilgodeser træets behov.
Desværre er det bare hulens svært at udføre en ordentligt linoliemaling, som kræver påføring af mange lag, den rette teknik, og materialevalg, samt mellemliggende afslibninger.
Enkelte producenter tilbyder at levere vinduer, med en linoliebehandling, som kunden evt. selv kan give en farvet overflade.
Uanset hvordan vinduet er overfladebehandlet er det dog vigtigt at kontrollere følgende:
* At alle dele af vinduet er dækket af beskyttelseslaget, herunder samlinger og endeflader. Næsten alle vinduer er samlet af træstykker som er svagt affaset. Det er særdeles vigtigt at de små affasninger også er dækket helt af beskyttelsen, da det typisk er her svamp og råd kan få fat.

Byggeregler og forskrifter

Døre og vinduers energiforhold skal medregnes i bygningens samlede varmetabsramme, og når de nye energimærke bliver obligatorisk også i energimærket.

Reglementets U-værdikrav er 1,1 kw/m. Kravet udtrykker hele vinduets U-værdi og ikke rudens centerværdi.

Bygningsreglementet indeholder derudover specifikke krav til bygningers lysindfald. Det bemærkes at tykke mure, kræver større lysninger end opgivet i reglement/byggeanvisninger.

Mål, levering og pris

Biovne kan købes ved producenterne og installeres af lokal VVSer, eller ovnen kan købes ved installatøren.
Ved køb ved producent er prislejet 22.000 kr. ex. transport. (2003-priser)

Skrevet af: Jettie Nielsen