Beskrivelse

 

Her finder du beskrivelser af:

Flexovne generelt	Historie og oprindelse
Anvendelse	Planlægning
Byggeregler og forskrifter	Mål, levering og pris

Flexovne generelt

Den fleksible ovn
En flexovn er en lille masseovn, hvor varmen ledes ud i en varmekanal, der føres gennem en eller anden form for opbygget stenmasse, f.eks en aflang bænk, en platform eller lign. Flexovnen benævnes også "bænkovn", efter en af de mest elskede former. Flexovntypen kombineres sædvanligvis med lerteknikken cob, som giver mulighed for at lave et meget kreativt design på ydersiden.

Kreativt design

Flexovnen er populær, da den er nem og billig at udføre, og samtidig er meget formbar, der er næsten ikke grænser for det "udtryk" en flexovn kan have. Opfindsomme bygherrer har bygget ovne med "liggebænke", komfurer, bageovne, og ikke mindst meget sindrige udformninger af skorstene og overflader.

Ovn med mange funktioner

I Frilandshuset er flexovnen opbygget som et brændekomfur med tilhørende varmebænk. Komfur og bænk er anbragt på hver sin side af en skillevæg og giver hermed varme til 2 rum.

 Ovnens kapacitet

Selvom flexovnen har en god varmeudnyttelse har den ikke samme kapacitet, som en regulær masseovn eller de allerbedste brændeovne (bioovne) Flexovnen kan derfor ikke alene opvarme et stort beboelseshus, men er særdeles velegnet til mindre huse.
Flexovnene udføres i mange varianter og størrelser, og ovnene er ikke testet eller afprøvet, derfor findes der heller ingen generaliserbar viden om ovnens varmekapacitet.

Søg viden

Selvom den lille flexovn er forholdsvis simpel at kontruere, og mulighederne for fejltagelser begrænsede, så kan er erfaren ovnbygger være til meget nytte når ovnen projekteres. Her kan man få hjælp til at beregne ovnens kapacitet i forhold til det konkrete behov og ikke mindst hjælp til at dimensionere ovnen og dens varmekanaler, således at man får det bedst mulige udbytte af brændet.

Det anbefales også at anskaffe sig den lille bog Rocket Stoves som er skevet af den amerikanske ovnbygger Ianto Ewans. Bogen kan købes ved Fornyet Energi til den beskedne pris af 125 kr.

Se henvisning under litt/links.

Fyringsprincip

Masseovne, stenovne, jordovne, stenkomfurer osv. er alle variationer over samme ovntype, hvor der anvendes følgende princip. - Kraftigt bål, optimalt blus, høj forbrændingstemperatur. Hvorefter den voldsomt producerede varme afgives til en sten eller jordmasse (ler) som akkumulerer varmen og efterfølgende afgiver den til omgivelserne.
Denne type fyring afviger grundlæggende fra sædvanlige fyringsprincip i moderne brændeovne af tyndplader, hvor man fodrer ovnen jævnligt, og holder "fyringstemperaturen" nede for at holde gang i brændet længst muligt.
I stenovne fyres der få gange, med høj temperatur, det meste af varmen afgives til ovnmassen fremfor til skorstenen, og bibeholdes i boligen. Temperaturen i masseovnens kerne når op over 900 gr, men overfladen når pga. den store masse kun op på 40-45 gr. og er stadig rar at røre ved.

Særpræget indfyring

Mange flexovne fyres på sin egen særprægede måde. Princippet i ovnen gør at indfyringslemmen skal være forholdsvis lille, derfor fyrer man med brænderis eller knipper, som stilles på højkant i indfyringsrummet, således at det en del af brændet rager ud i den fri luft.

Historie og oprindelse

Inspiration fra USA

Den lille flexovn er med al sandsynlighed en videreudvikling af tidligere tiders primitive jordovne.
Grænsen mellem flexovn, stenkomfur og ler/eller stenbageovn er flydende, strengt taget det samme princip som anvendes. Der fyres med kraftigt bål, som brænder ud, og eftervarmen bruges til opvarmning, kogning eller bagning. Flexovnen er bare udviklet så der kan opnåes meget høj forbrændingstemperatur og mest muligt nytte af eftervarmen.
En af de pionerer fra der har gjort en stor indsats for udvikling af de små ovne er den amerikanske lerbygger Ianto Ewans, som gennem de sidste 20 år eksperimenteret med de små ovne.

Anvendelse

Flexovne kan anvendes i boliger af passende størrelse.

Planlægning og forberedelse

Design

Flexovnen kan designes på utallige måder, afhængig af funktion, varmebehov og de ønsker bygherren har mht. sammenkobling af komfur og eller bageovn.

Under alle omstændigheder består en flexovn af følgende komponenter:
* 1-2 brændkamre
* Varmekanal som opvarmer stenmassen
* Askeskuffe/kammer under indfyringskammeret
* Renselemme og spjæld som foreskrevet af skorstensreglement
* Skorsten

Derudover kan ovnen kombineres med særksilt komfur og bageovn.

Forbrændingsprincip

En flexovn fungerer med underforbrænding, som også klades sekundær forbrænding. - Det vil sige at brændet så at sige "brænder" fra neden, i modsætning til en konventionel brændeovn, hvor brændet spises af ilden ovenfra og ned. Underforbrænding kræver meget høje temperaturer, 8-900 gr. Disse opnåes ved at ovnen opbygges så der "skabes" en turboeffekt mellem luftindtag og skorstenssug.
Herved kan røggasserne afbrændes og alt materiale i brændet udnyttes, så den samlede effekt af ovnen kan komme op på mere end 80%. (Udnyttelsesgraden er dog ikke testet i DK)

Flexovnen kan have brændkammer og indfyring i samme rum, eller opbygges med indfyring og brændkammer hver for sig. I førstnævnte står brændet op i indfyringsrummet, og turboluften føres ind fra et luftindtag i bunden af ovnen, således at der skabes et meget varmt område nederst i indfyringskammeret. I sidstnævnte føres turboluften gennem et særskilt kammer, hvori der forbrændes røggasser. Nøjagtig på samme vis som i "bioovnen", kamrene i flexovnen, er dog ofte placeret ved siden af hinanden således at varmen fra forbrændingen af røggasserne også kan bruges til madlavning og bagning.
Ovnen på den lille tegning øverst er en 1-kammer princip, og Thomas ovn ovenfor et 2-kammer princip.

Se mere om opbygning af ovne i Ianto Ewans bog. Rocket Stoves.
(Find henvisning under litt/links)

Fundering

Flexovnens fundering afhænger af ovnens vægt og underlagets beskaffenhed iøvrigt. Selve kernen, og skorsten kan have en betragtelig vægt og bør placeres på en regulær fundering, f.eks fundablokke af Leca eller støbt fundament. Består det nederste lag af muslingeskaller skal de være komprimeret så godt, at de ikke længere kan svinde ved en belastning der svarer til ovnens tyngde.

Dimensionering
Flexovne kan opbygges i mange modeller og varianter,ligesom varmebehovet fra bolig til bolig er forskelligt. Derfor skal hver ovn dimensioneres for sig. Vejledning til dimensionering kan bl.a findes i Ianto Ewans bog "Rocket stoves".
Man skal på forhånd overveje hvor stort varmebehovet i boligen er, under idntryk af isoleringsgrad, areal osv. 

Gulvvarme

En flexovn er ikke egnet til vandbåren gulvvarme, da den kun fyres få gange i døgnet, herved kan der ikke opretholdes en permanent fremløbstemperatur.
Enkelte bygherrer har eksperimenteret med at lade fexovnens varme strømme gennem rør i gulvet. Resultaterne kendes dog ikke. Det opvarmede gulv skal dog være afgrænset isoleret mod de flader der ikke skal varmes op.

Skorsten og spjæld
I princippet kan en fleksovn tilsluttes en hvilken som helst skorsten med en passende lysning. Uanset om den er muret op, af isokern eller stål.
De fleste foretrækker dog en muret skorsten, da en del af den varme der forsvinder ud i skorstenen akkumuleres og afgives til boligen.

Det kan være svært at få tilstrækkeligt træk i brændkammeret ved opstart, da luften skal passere en kold varmekanal og skorsten. Derfor kan ovnen indrettes med et vendespjæld, der sikrer at man ved opstart har direkte udgang fra brændkammeret til skorsten. Når ovnen og skorsten er tilstrækkelig varm, åbnes varmekanalen og den varme luft ledes gennem stenmassen.

Materialer

Brændkammeret bygges af ildaste sten. Varmekanalen kan laves af materialer med en forholdsvis god varmemodstand. (Temperaturen aftager fra være ca. 900 gr til 170 gr. ved udgang til skorsten) Isokern, fedtsten o.lign.
Beklædningen kan laves af ler eller mures op af mursten, natursten eller andet.
Låger kan købes som færdige støbejerns komponenter, alternativt kan anvendes genbrugskomponenter fra gamle brændeovne eller jerndæksler eksempelvis fra fjernvarmen eller kloakforsyningen.

Brændkammer

Brændkammeret eller kamre, mures op af ildfste sten i, med ildfast mørtel. (f.eks chamotte sten og mørtel)
Kammerets rumfang og luftindtag, dimensioneres som anvist af Ianto Ewand eller lokal ovnsætter.
For nogle år siden forsøgte nogen ovnbyggere at lave brændkamrene af isokernrør. Selvom rørene kan modstå temperaturer på op til 1000 gr. gælder det kun for undtagelsesvise spidsbelastninger. Derfor er erfaringerne at rørene ikke kan klare de høje temperaturer i ovnen.

Varmefordelingskanaler

Varmefordelingskanalerne bygges op som lange rør, der trækkes gennem en større masse af sten eller ler. Selve kanalen opbygges af et materiale der er varmeledende og samtidig kan modstå temperaturen. Der vil være 900 gr, ved start og fra 120 og op, ved udgangen til skorsten. Der kan evt. benyttes flere forkskellige materialer, således at der anvendes ildfaste sten ved kanalens start og derefter lersten eller alm. mursten.
Kanalen må ikke være så lang, at luften afkøles for meget til at have opdrift i skorstenen.

Låger, riste mv.

Der kan anvendes låger og riste af kraftigt støbejern. F.eks genbrugsdele fra støbejernsovne (Morsø) eller nyindkøbte komponenter, der produceres til masseovne.
En del bygherrer har kraftige jerndæksler, af den type der anvendes til afdækning af kloakrør mv. som låger brændkammerets indfyring. Hvis kammeret er af den type der fyres overfra, har man samtidig et god varmeplade, når lågen er sat på.

Beklædning

Ovnen beklædes på ydersiden med lermassen cob, mursten, natursten eller lign. varmeledende "murematerialer"
Cobmassen er meget populær som ovnbeklædning, da den er utrolig formbar. Cobben formes som små brød, der stables lag på lag, udenpå ovnens kerne. Hvis lermassen revner når ovnen tændes op, kan den nemt repareres ved at fuge ud, med ny lermasse og glitte materialerne sammen.

Byggeregler og forskrifter

Flexovnen skal bygges så den overholder bygningsreglementets bestemmelser vdr. åbne ildsteder og skorstene.

Inden ibrugtagning skal ovnen godkendes at lokal skorstensfejer.

Mål, levering og pris

Prisen på en felxovn afhænger af størrelse og materialevalg.

Skrevet af: Jettie Nielsen