Beskrivelse

 

Her finder du beskrivelser af:

Introduktion	Oprindelse og historie
Anvendelse	Planlægning og forberedelse
Byggeregler og forskrifter	Anskaffelser og pris

Introduktion

 

Vær opmærksom på nye byggeregler

Der er kommet nye byggeregler vdr. bygningers isolering/varmetab, se tillæg 9 i Bygningsreglementet. Generelt betyder de nye regler, at halmkonstruktioner har sværere ved at leve op til de påkrævede standarder.

Ballerne står frit

Fritstående halmmurværk, betegner den byggeteknik hvor ikke-bærende ydermure af halmballer, placeres i en krans udenom husets bærende konstruktion.
I huse med bærende skelet, kan de isolerende halmballer placeres imellem stolperne, eller udenom. I princippet kan halmballerne også placeres indenfor stolperne, men denne løsning vælges sjældent, da de bærende stolper hermed placeres yderligt i forhold til vejrliget.
Hver placering har sine fordele og ulemper, se mere herom i artiklen "halmbyggeri"

Klare fordele.

Indenfor halmbyggeriet har der i mange år været tradition for, at placere halmballerne på ydersiden af den bærende konstruktion, fordi denne placering, har nogle klare fordele.
* Halmballerne kan her placeres som eet sammenhængende, ubrudt, isolerende lag hele vejen udenpå den bærende konstruktion, fra bund til tagrygning, som en slags indpakning af konstruktionen. Hermed opnåes maksimal isoleringsevne, idet risikoen for kuldebroer og konvektion minimeres, da der ikke er gennemgående brud i halmlaget.
* Den bærende konstruktion er godt beskyttet, af det sammenhængende lag af halmballer.
* Såfremt halmballemuren skulle lide skade, kan den udskiftes, uafhængigt af den bærende konstruktion, ligesom skader på halmen, ikke umiddelbart smitter det bærende træværk. Huset kan hermed opnå en god holdbarhed, idet halmen kan skiftes ud i takt med at den forgår, uafhængigt af trækonstruktionen som, i sig selv, kan holde flere menneskealdre.

Ulempen er at:
* Hele ydermuren incl. de fritstående stolper og spær indvendigt, optager megen plads, selvom der er luftrum mellem stolperne, er der et areal som er vanskeligt at udnytte.
* Ydermuren skal sættes af på en selvstændig fundering, som dog ikke behøver at være bærende.

Konstruktionen er arkitekturen.
Kombinationen af en bærende trækonstruktion og et halmballemurværk, der står "hver for sig" tiltaler især de bygherrer der vælger de særlige timberframe-konstruktioner, som husets bærende element. Timberframe opbygges af rundtømmer eller afrettet fuldtømmer, der tappes sammen, som i det traditionelle bindingsværk. Tømmerkonstruktionen bliver herved et arkitektonisk element i sig selv, som skal stå synligt i husets indre, for at komme til sin ret.

Oprindelse og historie

Halm og Timerframer er populært.

Teknikken med fritstående halmmurværk, er især blevet kendt i forbindelse med opblomstringen af de moderne bindingsværksteknikker i USA, kaldet Timberframe. I Norden anvendes denne teknik især i Norge, hvor arkitekter, håndværkere og en Timberframe virksomhed har udviklet et populært økobyggekoncept, med Timberframe-konstruktion og halmballeisolering.

Naturligt look.
I Danmark er der siden 1997 bygget en del halmhuse med bærende konstruktion af tømmer og halmballer som fritstående isolering.
Her er dog typisk valgt rundtømmer som konstruktion, fremfor det skarpkantede , opskårede tømmer, der anvendes i Norge. Rundtømmerkonstruktioen fremstår som et synligt, flot, rustik og enkelt bygningselement, der passer fint til et naturligt look. Enkelte bygherrer har f.eks også tømmer i skæve former.

Anvendelse

Fristående halmballemurværk med indvendig bærende konstruktion, kan anvendes til mange typer design. Halmballerne er fleksible og tømmerkonstruktionen kan rent teknisk tilpasses rundede former, 8-kanter osv.
Tildannelsen af tømmersamlingerne til de kantede og runde huse, er dog langt mere krævende end samlingerne til de retvinklede.

Planlægning og forberedelse

Det fritstående halmmurværk er en særligt type konstruktion som kræver overvejelser om følgende:

 Tømmerkonstruktionen

Det er tungt og arbejdskrævende at opføre den indvendige tømmerkonstruktion. Der skal fremskaffes egnet tømmer, som skal afbarkes, opmåles og tildannes inden det kan rejses. Arbejdet med de store tømmerstammer er tungt, og selve opmålingen og tildannelsen kræver omhyggelig opmålingsteknik, og et godt håndelag, for at blive vellykket. Selvbyggere anbefales derfor, at tage erfarne tømrere med på råd, inden man kaster sig ud i opgaven.
De bygherrer der indtil nu har bygget på denne måde har anvendt en af følgende modeller:
* De har købt hele konstruktionen færdigleveret og opsat på soklen, af et erfarent håndværkerfirma. Denne løsning er forholdsvis dyr, til gengæld får bygherren en perfekt og meget smuk konstruktion, som ingen uerfaren kan gøre efter. Der findes pt. 2-3 firmaer, som leverer i Danmark.
* De har hyret dygtige tømrere til at hjælpe sig. Således at tømreren udfører det krævende arbejde med at opmåle og tildanne tømmeret, og bygherren selv forbereder tømmeret og hjælper til. En del bygherrer har f.eks engageret sig med de omrejsende og meget engagerede navere.
* De har udført det hele selv, evt. med baggrund i kurser o.lign. Det er altså ikke umuligt for en bygherrer med godt håndelag og god fysik, at gøre det hele selv. Det kræver dog nogle gode hjælpere, der kan give en hånd med , når tømmeret skal løftes op og ned af bukken osv.

Tagudhæng

Det fritstående halmmurværk kræver som andre halmkonstruktioner et stort tagudhæng, til beskyttelse af murens yderside. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, tagkonstruk- tionen dimensioneres, så der også bliver plads til halmmuren. Dvs afstanden fra de bærende stolper og til tagudhængets yderkant, skal være ca. 1,5 m.

Fundament

Der skal være tilstrækkelig fundering under murværket. Da bygningen bæres af den bærende trækonstruktion, skal underlaget under halmballerne kun bære selve murværket incl. puds. Sædvanligvis sættes halmballerne af på et mindre randfundament, som bygges op af kapillarbrydende materialer. F.eks 1-3 skifter fundablokke, lecablokke eller direkte på en forhøjning af muslingeskaller.
Det anbefales at opbygge fundamentet af kapillarbrydende materialer, således at der ikke opstiger fugt fra neden, samtidig med at nedsivende vand kan ledes bort. I såfald kan den ellers obligatoriske fugtspærre undværes.
Fugtspærren kan blive problematisk, da den kan komme til at virke som et bassin, for evt. nedsivende vand langs pudsoverfladen eller mellem halmballer og pudslag.

Stabilisering af murværket

Det fristående murværk skal stabiliseres således at der ikke opstår sætninger og udskridninger. Behovet for stabilisering afhænger af ballernes dimension, densitet (hårdhed) og selve byggemetoden.
Følgende metoder kan anvendes, gerne flere i kombination.
* Ballerne fastgøres med tråd til de bærende elementer for hvert 2 skifte. Der er især vigtigt at fastgøre ballerne grundigt i hjørner og ved åbninger.
* Ballerne understøttes af et netværk af pilegrene, der placeres på begge sider af muren, og sys sammen gennem halmballerne. Hermed opstår en slags ydre "armering" der er primitiv, men effektiv.
* Sideløbende med opbygningen, stikkes hvert skifte af baller med en rundstok, armeringsjern, vidje eller lign. Det efterfølgende skifte presses derefter ned over spiddene, således at skiftene forbindes indbyrdes, af de indvendige afstivere.
* Ballernes ydersider dyppes inden montering i mørtel. Når ballernes stables tørrer mørtelen hurtigt op og danner et stabiliserende lag, som modvirker sætning og udskridning.
Uanset hvilke typer stabilisering der anvendes, må mindre sætninger påregnes, især ved anvendelse af baller, der er vilkårligt presset. Sætningerne skyldes bl.a bevægelser i trækonstruktionen, og vil være hyppigst i bygningens første leveår. Mindre sætninger er ikke skadelige. Det er dog vigtigt at vedligeholde pudslaget, således at de ikke medfører konvektion i halmmuren.

Vinduer og døre

I den fritstående halmmur, skal vinduer og døre monteres med særlig omhyggelighed, således at sætninger i murværket, ikke trykker vinduerne ud af lod og vatter. (Runde vinduer er selvsagt ikke så følsomme over for sætninger) Vinduesåbningerne kan skæres ud bagefter montering af hele muren, eller ballerne kan stables, så der bliver en passende åbning.
Selve lysningen, kan stabiliseres med net, som sys fast med en tækkenål. Der kan f.eks sys hele vejen gennem ballen, så nettet fæstnes fra begge sider. Nettet kan bestå af galvaniseret strækmetal, hønse- eller kyllingetråd. Eventuelle hulrum mellem halmballer og net, skal fyldes helt ud med hårdtstoppet halm, eller tilsvarende fyld.

Vinduerne monteres herefter på følgende vis:
* En dyb kasse af finer, lægteramme eller lign. monteres på de bærende stolper og vinduesrammerne fastgøres herpå, således at vinduerne holdes på plads af finerkassen og bæres af stolperne. Kassen skal kunne modstå eventuelle sætninger i ydermuren.
* En dyb kasse af finer placeres i lysningen og fastgøres med solide dyveler som monteres på langs i halmmurværket.

 Pas på konvektion.

I nogen konstruktionstyper bryder dele af konstruktionen selve halmlaget eller pudslaget. F.eks. når bjælkelaget trækkes ud gennem halmmurværket, eller hvis de indvendige stolper placeres, så de slutter op til halmballerne og hermed bryder pudslaget. Der kan være mange gode grunde til at gøre sådan, men i forhold til murværkets isoleringsevne er det en dårlig løsning, idet der herved skabes risiko for konvektion i overgangen med træ, puds og halm. Ved disse konstrutkionstyper, skal man derfor være særlig omhyggelig med vedligeholdelsen af pudslaget.

Afdækning

Det er en del af byggeproccessen, at sikre sit hus forsvarligt under opførelsen. I dette tilfælde, giver tømmerkonstruktionen et godt afsæt, for at lave såvel tag, som udvendig afdækning, inden man begynder stabling af halmballerne.

Overflade

Halmmuren kan beklædes med puds, brandbeskyttende plader, og om nødvendigt forsynes med en udvendig klimaskærm af træ.
Uanset om slutlaget skal være puds, plade eller træ, anbefales det altid at påføre halmen min. et lag puds, da pudsen nedsætter risikoen for konvektion og altid øger brandsikkerheden.

Byggeregler og forskrifter

Ydermure af halmballer indfrier ikke alle bygningsreglementets bestemmelser. Der skal derfor søges dispensation på visse punkter.
By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, har udgivet en rapport om anvendelse af halmballer som byggemateriale. Rapporten med tilhørende test og afprøvninger skal anvendes som udgangspunkt for byggeansøgning og dispensationer.

Isoleringskrav:

Halmballer kan ikke indpasses i de nye EU bestemmelser vdr. byggevarers dokumentation. Derfor skal der søges dispensation for bygningsreglementets bestemmelser om isolering og varmetab.
Halmballers isoleringsevne er testet af prøvningsinstituttet DANAK på DTI. (Danmarks teknologiske institut), og attesten herfra kan bruges som dokumentation i forbindelse med byggeansøgningen.
Se henvisning under litt/links.

Brandkrav.

Halmballer kan umiddelbart anvendes i ydermuren, såfremt der anvendes beklædning af kl.1 materialer og murværket iøvrigt opfylder brandmodstandskravet BD30.
40 mm lerpuds direkte på halmballen er godkendt som Kl 1-beklædning i henhold til de danske brandbestemmelser.
Se henvisning hertil under litt/links.

Der er ikke krav til halmballernes statik og fundering, når halmmuren er ikke-bærende.
Derimod skal der være statisk dokumentation for den bærende konstruktion.

Mål, levering og pris

Ydermure med fristående halmballer, er i sig selv billige, idet ingen af de nødvendige materialer koster alverden.

Prisen på den bærende konstruktion afhænger primært af udførelse og finish, da råvareprisen på tømmeret er lav, både for råt rundtømmer og opskåret heltømmer.
En Timberframe konstruktion med mange samlinger og stor håndværksmæssig kvalitet kan være dyr, hvis den skal købes ude i byen. Ved købe-konstruktioner kan det derfor svare sig at holde sig til et forholdsvist enkelt design, uden skæve vinkler.

Skrevet af: Jettie Nielsen