Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Materialet i dag
Hørisolering før og nu.
I gamle dage brugte man hørblår og gamle hørklude til isolering og stopning af huse. I dag har man også moderne hørmåtter til at isolere med. Måtterne er fremstillet af høruld, som er presset og limet til formstykker.
I udlandet f.eks. Tyskland, Frankrig, England, Finland m.fl. er hørisolering i vækst..
Her i Danmark har byggesektoren endnu ikke fået øjnene op for anvendelsen af hørmåtter, selvom de har været sporadisk anvendt i visse byggerier. Tyske hørmåtter, med fuld EU-standard, kan dog erhverves her i Danmark, prisen er højere end for mineraluld, men kvaliteten er god.
Høruld er stærk og velisolerende
Hørstængler har et højt indhold, af lange fibre med unikke egenskaber: høj fiberstyrke, højt celluloseindhold, men lavt indhold af lignin, god absorptionsevne samt god isolerende evne. Dette gør fibrene særdeles velegnede som tekstil, isoleringsmateriale, osv, idet der kan opnåes en tilstrækkelig styrke og feksibilitet i materialet.
En hør-isoleringsmåtte har derfor næsten de samme tekniske egenskaber som mineraluldsmaterialerne, men hørmåtter er samtidig et organisk materiale, med de fordele og ulemper, der affødes heraf. Ikke mindst med hensyn til brand, fugt og montering.
Materialets anvendelse
Isolering
Hør-isoleringsmåtter anvendes til varme og lyd-isolering i bygningskonstruktioner.
* Ydervægge
* Indervægge
* Loftskonstruktioner
* Etageadskillelser
Se henvisning til eksempelsamlinger og byggeanvisning under "litteratur og links"
Hør er et hygroskopisk materiale og kan derfor med fordel anvendes uden dampspærrre. Den hygroskopiske effekt bevirker, at høren fordeler eventuel fugt, ud i hele materialet. Det kan derfor nemt afgives igen, da fugtigheden er spredt over en stor overflade.
Selvom hørmåtter er standardiserede og testet i henhold til EU-normerne, kan enkelte konstruktionstyper med hør, kræve dispensation fra bygningsreglementets bestemmelser.
Materialets beskaffenhed
Tilsætningsstoffer
Hør-måtterne består af en stor andel spindhøruld, samt bindemidler og imprægnerende stoffer. Den konkrete sammensætning varierer fra producent til producent.
Bindemidlerne kan være forskellige plast-typer og tilsætningsstofferne borsalte og aluminiumhydroxid.
Det anbefales at forhøre dig om deklaration ved leverandøren.
Typisk vil en hørmåtte være brandimprægneret med bor, men der eksperimenteres også med andre tilsætningsstoffer.
Bor har, i en kort periode, været på Miljøstyrelsen liste over stoffer, der er under mistanke for at være sunhedsskadelige, men er nu frikendt.
Materialets egenskaber
Hørmåtternes isoleringsevne er næsten på samme niveau som mineraluld.
Varmeledningen er målt til: l= 0,040 W/m2
(Deklareret værdi for måtter af typen Heraflax)
Dette betyder at hørmåtter kan monteres i de dimensioner, som er opgivet i Byggeanvisningen for småhuse.
Brandmodstand.
Hør er et brændbart materiale. Imprægnering med brandhæmmende stoffer nedsætter brændbarheden, men desværre er hørmåtternes brandresktionsevne, stadig klassificeret til "mindre end klasse B"
Undersøgelser har dog også vist, at brandhæmmede hørmåtter som monteres med fastgørelsessystem, i praksis, har ligesågod en brandmodstandsevne som glasuld.
Find mere herom under "litteratur og links"
Fugtregulering.
Hør er et hygroskopisk materiale, dvs. det kan optage og afgive fugt. Dette betyder at hørisoleringen kan arbejde med, i forhold til at regulere fugtindholdet i boligen. Vel at mærke hvis isoleringen ikke pakkes ind af en dampspærre.
Fugtoptagelsen er ved 80%RF ca. 15%.
Formstabilitet.
Hørmåtters formstabilitet er varierende fra produkt til produkt.
Typisk vil en hørmåtte være mindre stiv end stenuldsmåtter, men have en god fleksibilitet.
Byggeregler og forskrifter
Brandkrav.
I henhold til bygningsreglementets brandkrav kan hørmåtter umiddelbart godkendes som isolering i ydermure, hvis de beklædes med en Brandklasse 1 beklædning der på indersiden alene kan indfri brandmostandskravene til BD-30.
Se mere herom i Byggeanvisning 207. (Henvisning under fanebladet litt/links)
I tagkonstruktioner, indervægge og etageadskillelser kan hørmåtter derimod kun anvendes umiddelbart, hvis produktet har en MK-godkendelse eller dækkende ETA-godkendelse, ellers skal der søges dispensation. Forhør nærmere herom ved producenten.
Isoleringskrav
I henhold til bygningsreglementets isoleringskrav, kan der kun anvendes hørmåtter som er deklareret med EU-standardarden ldeklareret.
Denne værdi vil fremgå af produktets CE-mærke eller ETA-godkendelse.
Hørmåtter fra den danske leverandør HBC har en ETA-godkendelse, hvoraf det fremgår at ldeklareret = 0,040 W/m2
Vil du anvende et produkt som endnu ikke er EU-standardiseret, så forhør dig ved din lokale bygningsmyndighed om dispensationsmulighederne.
Anvendelse af dampspærre er ikke et krav i bygningsreglementet. Hørmåtter kan derfor godt monteres uden dampspærre. Konstruktionen skal dog stadig være vindtæt, som kan sikres med dampbremse, eller meget god fugning af yderbeklædning.
Mål, levering og pris
Der er flere danske leverandører af hørmåtter, som fører måtter af tysk eller østrigsk fabrikat,
Måttene leveres uanset fabrikat i standardmål, enten som bates eller i ruller.
Tykkelse : 100 og 50 mm.
Længde : 900 mm
Bredde : 600 mm
Prisoplysninger:
De hørmåtter, der er på markedet, ligger i et højere prisleje end konventionelle isoleringsmaterialer.
Særlige forhold
Hørmåtterne kan ikke skæres med en "Rock-woll" kniv, dertil er fibrene for stærke og seje.
Høren kan f.eks bearbejdes med tekstilkniv.
I publikationen "Heraflax" -bygningsisolering af hør kan du læse mere om tilskæring og forarbejdning af hørmåtter.
Se under litteratur og links.
Skrevet af:
Jettie nielsen