Beskrivelse

Her finder du beskrivelser af:

Materialet idag	Materialets anvendelse
Materialets beskaffenhed	Materialets egenskaber
Byggeregler og forskrifter	Mål, levering og pris

Materialet i dag

Vær opmærksom på nye byggeregler

Der er kommet nye byggeregler vdr. bygningers isolering/varmetab, se tillæg 9 i Bygningsreglementet. Generelt betyder de nye regler, at halmkonstruktioner har sværere ved at leve op til de påkrævede standarder.

Halmballer i byggeriet - nu og fremover
Halmballen er en presset klods af strå. Halmballer er i princippet godt isolerende, da den er gjort af pakkede, men meget luftige strå.
Mennesker har, sporadisk, brugt halmballer som byggemateriale i de 100 år, halmpressen har eksisteret, især i træfattige områder på den amerikanske og russiske steppe. Her kan man stadig kan finde 100-årige gamle halmhuse.

Et bæredygtigt alternativ
Nu har halmballen også vundet indpas i det moderne bæredygtige byggeri, i USA, Europa og Australien. I en del stater er halmballen testet og godkendt på lige fod med andre isolerings- og byggematerialer mht. brand og statik.

 

God men sårbar
Halmballens fortrin er, at den er bærende, isolerende og samtidig billig. Den er derudover lettilgængelig og nem at arbejde med. Halmballen er et organisk materiale, derfor er den også sårbar overfor fugt og klima- påvirkninger, så den skal anvendes med omtanke og under god konstruktiv beskyttelse i bygningen. En tør halmballe kan holde i århundreder, hvorimod en våd kan nedbrydes på kort tid.

Halmballer er brændbare og kan brænde særdeles godt, hvis en kraftig brand først får fat i dem. Vægge og mure af pudsede halmballer er dog ikke brandfarlige. Når halmballen først er presset og ikke mindst pudset, er den svær at antænde, ligesom ilden pga. den ringe luftstrømning i ballen, ikke vil have særligt gode vilkår, medmindre der er tale om en overtænding. Pudsede halmballemure er testet af By og Byg, og fundet i overenstemmelse med danske krav til brandmodstandsevne.
  

Begrænsede erfaringer
Vores viden om halmballers holdbarhed i våde klimater, er begrænset. Derfor vides det ikke, hvordan halmballer på sigt vil reagere på danske klimaforhold.
I Canada har halmballer været anvendt i klimaområder lig med de danske i ca. 15 år. Erfaringerne herfra er, at halmballen kan have en god holdbarhed, også i våde klimater, men at det også kan gå grueligt galt, hvis de byggetekniske forhold ikke er iorden.

Et billigt materiale
Halmballen er billig i indkøb. Overskudshalm forekommer i rigelige mængder, der typisk pløjes ned, eller afsættes til kraftvarme- værkerne, ud fra helt andre prisparametre end byggeriets.
Dog kan der i visse egne af landet være knaphed på mini-baller.
  

Småballer er på retur
For få årtier siden var en "halmballe" lig med velduftende gule og sprøde bundter, som kunne stables og håndteres med håndkraft. I dag er der ikke mange hølofter tilbage, idet de fleste husdyr står på anden strøelse, og halmballer er ikke længere små håndterbare størrelser, men et biobrændsel til kraftvarmeværkerne, som spyttes ud af høstmaskinerne i big-formater.

Mini-bigballer vinder indpas
Det moderne halmbyggeri, har indtil nu været baseret på de små foderballer, men i de senere år, har nogle få bygherrer, eksperimenteret med de større bigballer. Set i lyset af landbrugets økonomiske strategi, må det formodes, at de små foderballer vil blive mindre tilgængelige fremover, og løsninger med større baller vinde frem.
Samtidig ved vi, at det næste bygnings- reglement, som træder i kraft i 2004 eller 2005, indeholder isoleringskrav, som små foderballer næppe vil kunne indfri.

Materialets anvendelse

Halmballer kan med fordel anvendes i følgende konstruktioner:
* Som isolering i ydermur og tagkonstruktioner med behørig brandsikring.
* Som bærende murværk. (især de større formater)
* Som indervægge.

Det bemærkes at næsten alle typer halmballekonstruktioner, kræver dispensation fra en eller flere bestemmelser i bygningsreglementet.

Materialets beskaffenhed

En klods af strå
Halmballen er en klods, presset af kornstrå i variable formater. Den er samlet med 2-4 snore af sisal-garn eller armeret polypropylen. Stråene vender hovedsageligt på tværs af ballens længderetning, og danner på ballens sider faste flader af tætliggende strå-ender.

Egnede halmballer
Halmballer presses af alle kornsorter, i flere formater, og med variende fasthed. Ikke alle baller er velegnede til byggeri. En god byggeballe er kendetegnet ved følgende:

* Ballen skal være "tør" og uden skimmeldannelse. Ved rystning af stråene må den ikke lugte af mug, støve med skimmelsporer, eller indeholde sammenklistrede sorte flager. Den nyhøstede balle vil have en naturlig relativ fugtighed, RF, på 15-20 %. Faldende til 5-10 % RF i løbet af det første år.

* Ballen skal være fast og sammenhængende, for at sikre en tilstrækkelig stabilitet ved stabling, og god flade for pudsning. En del vilkårlige halmballer, er for løse til byggeri, idet de er presset meget let, for at bevare halmen så sprød som muligt. Baller, der består af genpresset halm fra bigballer, kan sædvanligvis ikke bruges, da halmen her er for fintsnittet, til at gøre miniballen sammenhængende.

Det er i princippet ligegyldigt hvilken kornsort halmballen er presset af. Men halm med gode lange strå, er af langt bedre kvalitet end halm, der er stråforkortet.
  

Densitet
Densiteten udtrykker forholdet mellem ballens vægt og størrelse/rumfang. Den bruges som mål for halmballens fasthed. En balle med en densitet på 80- 120 kg/m3 er passende som byggeballe, afhængig af kravene til retlinethed og fasthed i murværket. De store balle-formater kan dog sagtens have en større densitet.

Materialets egenskaber

Halmballens byggetekniske data
Halmballer er testet som byggemateriale, af både danske og internationale institutter . Her har man samstemmende fundet, at halmballer kan leve op til nutidens krav vdr. statik og isolans, så længe de kan holdes tilstrækkeligt tørre.
I Danmark har By og Byg testet halmballer og halmballekonstruktioner, mht. brand, isolering, fugtvandring og sætning. Testresultaterne er dog endnu ikke helt tilgængelige. 
 

Isoleringsevne
I de danske test er varmeledningsevnen l10 målt til værdier omkring 0,060 W/m2K.
Der er målt på tørre baller med en densitet på 85-95 kg/m3, og parrallelt på stråretningen. (Dvs. den retning stråene har, når ballen ligger ned på den største flade)
By og Byg har derudover testet U-værdien, for en halmballemur, der er 45 cm tyk, og pudset med lerpuds på begge sider i tykkelsen 35mm - 46 mm.
Testen viser at U-værdien ligger lige omkring de 0,20 W/m2K.
Denne U-værdi er tilstrækkelig til at opfylde bygningsreglementets krav til både lette og tunge ydermure, og lige akkurat tilstrækkelig til at opfylde kravene til tagkonstruktioner.
(Kilde: By og Byg anvisning 207)

De foreliggende danske test opfylder ikke Bygningsreglementets krav mht. dokumentation af isoleringsevnen, da materialet "halmballer" ikke kan testes i henhold til de nye EU-regler for CE-mærkning og dokumentation. Der skal derfor under alle omstændigheder søges dispensation.

Den danske test af halmballernes varmeledningsevne l10 viser ringere værdier end en del udenlandske test. Men de ovennævnte værdier for l10 og U-værdien, vil være de værdier som der tages afsæt i, når halmballekonstruktioner skal vurderes i Danmark.

Halmballer er mht. brandreaktionsevne klassificeret som et " mindre end klasse B" materiale.

Brandmodstandsevnen i en hel halmkonstruktion med lerpuds, er testet af af Dansk Brandteknisk Institut. Testen viser at en pudset halmballemur opfylder kravene til BD30-konstruktioner. (Dvs. yder en brandmodstandsevne på minimum 30 min.)
Testen blev udført på en halmballemur, der var 450 mm tyk, og pudset med 40 mm armeret lerpuds på begge sider.
(Kilde By og Byg. Anvisning 207)

Testen er dokumentation i henhold til BD-kravene i Bygningsreglementet, og betyder at halmballer kan anvendes i ydermure. Andre anvendelser kræver stadig dispensation.

I Danmark, har man endnu ikke forsøgt at teste halmballekonstruktioner til større brandmodstand, men forsøg, fra andre lande, viser at pudsede halmballekonstruktioner også kan klare brandkravene til BD-60.
  
Fugtvandring og modstand
Halmballer og pudset halmmurværk er indledningsvist testet af By og Byg med hensyn til klima- og fugtpåvirkninger.
Forsøgene har vist, at et simuleret "dansk klima" kan bringe fugtprocenten, i en pudset halmballekonstruktion op over den "besluttede" kritiske grænse på 18%. Til gengæld viser forsøgene også, at halmballekonstruktionen er forholdsvis upåvirket af det høje fugtindhold, sålænge ballerne kan tørre ud igen.
(Kilde J.M. Andersen: Halmballer og muslingeskaller. foreløbig rapport 2001)

I Byggeanvisning for Alternative isoleringsmaterialer er halmballernes fugtabsorption opgivet til følgende:
75 % RF: 14-16 vægtprocent
90% RF: 26-28 vægtprocent.
Dette betyder at man formoder at halmballer ved høj luftfugtighed, har suget 26-28 % fugt til sig. (Absolut fugtighed)
Disse data stammer dog ikke fra en halmballe-sorptionskurve, men fra hør.
  
Sætning
By og Byg har testet sætningen på mure af miniballer og mediballer. Begge test viste at der ikke forekommer sætning i kritisk omfang. Mediballer burde kunne anvendes til bærende murværk, idet sætningen her var 6 mm.
(Kilde: J:M: Andersen m.fl. Halmballer og muslingeskaller som isoleringsmateriale. Foreløbig rapport 2001)

Byggeregler og forskrifter

Halmballer kan relateres til bygningsreglementet på følgende vis:

Indervægge
Halmballer burde kunne anvendes, hvis de forsynes med en brandklasse-1 beklædning, på begge sider.
Der findes en principel bestemmelse om MK-godkendelse, hvis der anvendes "mindre end klasse B" materialer i indervægge. Halmballer kan ikke få MK-godkendelse, derfor skal der søges dispensation herfor.

Ydermure
Rent brandmæssigt indfrier halmballer bygningsreglementets krav, hvis konstruktionen ivørigt opfylder kravene til BD-30, og beklædningslagene udføres af de rigtige materialer og i rigtige dimensioner. Se henvisninger til relevante anvisninger under fanebladet Links/litte.

Isoleringsmæssigt opfylder den foreliggende dokumentation af halmballers isoleringsevne, ikke de nye EU-harmoniserede krav til dokumentation. Det anbefales derfor at kontakte den lokale bygningsmyndighed med henblik på dispensation på baggrund af By og Bygs testrapporter og Byggeanvisning 207.

Isolering i tagkonstruktioner
Anvendelse af brændbare isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner, kræver en såkaldt MK-godkendelse af materialet. Halmballekonstruktioner har ikke en sådan.
Mange kommuner har dog givet byggetilladelse til "halmballer" under taget, med afsæt i den foreliggende dokumentation fra By og Byg.
Det anbefales at kontakte den respektive bygningsmyndighed, inden der projekteres med halmballer i tagkonstruktionen.
 

Bærende bygningsdel
Halmballer kan ikke umiddelbart anvendes som bærende bygningsdel, i henhold til reglementet.
Enkelte bygherrer har dog søgt og fået byggetilladelse, til at anvende mini, medi-eller maxiballer som bærende bygningsdele. Dokumentationen er beregninger som er baseret på de foreliggende test af enkeltstående halmballernes styrke.

Mål, levering og pris

Halmballer-typer
Dimensionen på halmballen afhænger af pressemaskinen. Der presses i øjeblikket i 3 formater, med relevans for byggeri; Miniballer, Mediballer og Maxiballer.
Miniballerne er det lille foderballeformat, Mediballerne er en mini-bigballe, som populært også kaldes Hestonballe og maxiballerne er de største firkantede baller. Rundballerne som er meget udbredte, er ikke umiddelbart egnede til byggeformål.

Ballernes format kan være følgende:

Type: Format Vægt kg.
Miniballer 80 x 45 x 35 12 - 15 
Mediballer 100 x 80 x 50 100-220 kg
Maxiballer 220 x 100 x 80 500 kg

Det bemærkes at målene kun er eksempler, de kan i praksis være meget varierende.

Miniballer anvendes til ikke-bærende murværk i beboelseshuse og mindre bygninger.
Mediballerne anvendes til bærende murværk i beboelseshuse og større byggerier, samt infill mellem stolper af gitterspær.
Maxiballer anvendes til bærende murværk, og infill i større bygningsværker
  
Halmballernes format og vægt
Miniballens format, kan kun ændres på den lange led, men ikke på den korte. Længden er afhængig af antallet af stempelslag og ballens vægt/densitet af stempeltrykket. Typisk er en miniballe presset af 8-10 lag af 5-10 cm. Men den kan øges eller afkortes ved at ændre antallet af stempelslag. Således at den kan forkortes til f. eks 4 lag og øges op til 160 -200 cm. (afhængig af pressemaskine og snorenes styrke)
Densiteten kan øges, med et større stempeltryk, således at ballen kan komme op på en væsentligt større vægt og fasthed, end de sædvanlige foderballer. Dette er en fordel, hvis miniballer skal bruges i bærende konstruktioner.
Visse typer af pressere til medi- og maxiballer kan ændre dimension på begge leder, mens andre kun kan variere i længden.
Miniballer bindes ofte med 2 snore sisalgarn, de større formater, bindes med armerede plasticsnore.
ved normalt tryk, er sisalsnorene tilstrækkelige for miniballerne, men kan ved ønske om større densitet, skiftes med stærkere polypropylen bånd. (På visse pressere) 

Tilgængelighed
I Jylland er tilvejebringelsen af miniballer og mediballer forholdsvis uproblematisk, idet der stadig er mange af de små pressere i brug. På Sjælland og i særdeleshed Sydsjælland og Lolland Falster er mini- og mediballer udfaset til fordel for rundballer, og her kan det være svært, at finde egnede leverandører.
Kan man ikke selv finde en landmand, med en egnet presse, anbefales det at kontakte de lokale landboforeninger, eller alternativt maskinstationerne, idet disse som regel er bekendt med, de enkelte landmænds maskinpark, og kan henvise til de rette.
  
Priser
Priserne på miniballer ligger i Jylland på 2-5 kr. pr. balle, hvorimod de på Sjælland er noget dyrere og kan nå op på 10 kr. pr. balle. Levering uden for høstsæsonen er dyrere, idet der så påløber beregning for opbevaring og intern transport

Baller af hør, hamp osv
Det er sporadisk muligt at tilvejebringe "høstballer" af andre strå end korn. F. eks baller af hamp, hør og raps. Hampeballer er på vej ind på hestestrøelsesmarkedet. De ligger prismæssigt på samme niveau som halmballer, og kan være et godt alternativ til halmen. Hampen har god bestandighed og måske også en lavere fugtfølsomhed end halmstrå.
Rapsen anbefales ikke til byggeformål, da den er for løs.

Bestil i god tid
En god byggeballe, er betinget af en korrekt og nænsom håndtering, fra høst til anvendelse. Derfor er det en god ide, at træffe aftale med leverandøren, inden han planlægger høsten. Så der kan leveres baller, som er presset efter behov, og landmanden er opmærksom på, at halmen her skal høstes og bjerges, så tør som mulig.

Ballens fugtprocent
Fugtigheden kan måles med en fugtmåler på spyd. Den leverende landmand kan ofte oplyse om halmens fugtighedsprocent, idet han i forvejen, kontrollerer det halm, han leverer til kraftvarmeværket.

Skrevet af: Jettie Nielsen