Beskrivelse

Her finder du beskrivelser af:

Introduktion	Historie
Halmbygteknik	Eksempler/besøgssteder

Introduktion

Nye byggeregler
Vær opmærksom på nye byggeregler fra januar 2006 - hvorefter mange af de hidtidige halmbygge-teknikker ikke længere er tilstrækkelige.

Huse, der er bygget af halmballer blev for alvor kendt , da selvbygger Sten Møller i 1998 byggede et lille halmhus på TV. Udsendelserne satte skub i interessen for halmhuse, og siden er der bygget 150-200 halmhuse. Halmhuse findes nu overalt. På landet som i parcelhuskvarterer og byer. Godt og vel halvdelen af husene er ordinære beboelseshuse, fuldt udstyret med velfærdsfaciliteter, mens resten er mindre bygninger, som supplerer eksisterende huse.

Byggeri med halmballer er stadigvæk på det eksperimentelle niveaue. By og Byg - Statens Byggeforskningsinstutut, har dog testet forskellige halmballekonstruktioner, og udstukket retningslinier for god halmbyggeskik. Udviklingen er dog ikke nået så vidt, at man ved, hvor godt halmhuse fungerer på sigt. Halmhuse kan ikke forsikres eller belånes ligeså let som andre huse, ligesom det kræver dispensation fra visse byggeregler at få byggetilladelse.

Halmbyggeri fungerer

Halmballer er et rimeligt byggemateriale. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at halmballerne kan leve op til de umiddelbare funktionskrav vedrørende fugt, brand og isolering. Almindelige småballers isoleringsevne ligger dog i underkanten af isoleringsområdet for ydervæg- og tagkonstruktioner. De kan derfor ikke opfylde kravene til særlige lavenergikonstruktioner, ligesom de formentlig heller ikke, vil kunne indfri isoleringskravene i det kommende bygningsreglementet 2005.

Halmhuse koster det samme

En halmballe er billig i anskaffelse, men et helt halmhus, bliver nødvendigvis ikke billigere end andre byggerier. Det afhænger helt af bygherrens egenindsats, kvaliteten af forberedelser og planlægning, samt bygningens design og facilitering iøvrigt.
Erfaringer fra allerede opførte byggerier viser at beboelseshuse på 150-170 kvm, hurtigt løber op i 5- 600.000, for selvbyggere, og prismæssigt kommer på samme niveau som standard parcelhuse, hvis de bygges i entreprise. (1 -2 mill).
Et halmhus bliver billigt, hvis bygherren laver det hele selv og begrænser arealet. Enkelte selvbyggere har bygget små halmhuse på 40-70 kvm for 30-60.000

Selvbyg kræver sin bygherre

Det er forholdsvist nemt at bygge med halmballer, og den uerfarne kan hurtigt tilegne sig de elementære teknikker. Det er dog en stor og tidskrævende opgave at bygge et helt beboelseshus af halmballer. Erfaringer viser at mange selvbyggere kommer til at bruge 2 til 3 sæsoner på deres huse, og at kun selvbyggere med håndværksmæssig ballast og praktisk erfaring, kan opføre et ordinært beboelseshus på 1 sæson. Nye bygherrer anbefales derfor altid at starte med et lille overskueligt byggeri.

Selvom halmbyggeri er kendt og populært, så er halmbyggeri stadig forbeholdt dem, der er i stand til at gøre en ekstraordinær indsats, og tage en del af ansvaret på sig. Der kan nemlig ikke kan stilles ordinære byggegarantier for halmkonstruktioner, og processen kræver bygherrens engagement og aktive stillingtagen, også ved entreprisebyggeri.

Lær af andre
Halmballeteknikker er forholdsvis enkle, men grundig viden og erfaring er stadig nødvendig, hvis et halmballehus skal blive godt og fungere tilfredstillende. Derfor er det en god ide at tilegne sig viden og praktisk kunnen ved at deltage i byggeworkshops, eller alternativt være "føl" ved andre bygherrer, inden man selv giver sig i kast med et større byggeri.

Alle stråtyper

I princippet kan halmhuse bygges af mange former for ballede stråmaterialer, såsom hø, hamp, hør og søgræs. For nemheds skyld benævnes byggeri med baller af strå, herefter som halmbyggeri og halmballer.

Historie

Har været kendt i 100 år

Byggeri med halmballer er ikke noget nyt, faktisk har der eksisteret halmhuse lige siden ballepressens indtog omkring århundrede- skiftet. Udbredelsen har dog været sporadisk, og metoden har mest fundet fodfæste i områder med græsstepper, hvor byggematerialer af træ eller mursten, ikke har været til rådighed.
På den amerikanske prærie i midtvesten, fik halmbyggeriet en vis udbredelse først i århundreder, og i dag findes stadig kirker og boliger af halm, som har klaret vind og vejr, i mere end 100 år.
Selv i Danmark kender man til eksistensen af et enkelt halmhus fra først i 1900-tallet, hvor en af udflytterfamilierne i Lammefjorden, byggede en primitiv bolig af høballer.

Halmbyggeriets renæssance

Da bæredygtigheden blev sat på dagsordenen efter energikrisen først i 70erne, blev byggeri med halmballer taget op igen, først og fremmest i USA, hvor der siden er bygger flere tusind halmhuse. I Norden begyndte fremsynede arkitekter som f.eks det danske gruppe Freja, at eksperimentere med halmbyggeri allerede sidst i 70erne. Det var dog først i 90erne at metoden fandt fodfæste og de første beboelseshuse blev opført.

Halmbyg i Danmark

I Danmark blev det første beboelseshuse, med delvis anvendelse af halmballer opført i 1995, og idag vurderes antallet af halmhuse at ligge på ca. 200. Langt de fleste huse bygges som selvbyg, men indenfor de senere år, er også håndværkerfirmaer begyndt at tilbyde halmhuse i entreprise eller medbyg.

Selvbyg og industri-byg

I Danmark er halmbyggeri primært knyttet til selvbygideologier og anvendelsen af uforarbejdede byggematerialer. Andre steder, som f.eks Østrig og Norge, udfoldes halmbyggeri primært som en form for optimeret eller endog industrialiseret byggeri. Således satser halmbyggere i Østrig på en teknik, hvor ballerne placeres i præfabrikerede, industrirammer eller reoler, og i Norge bygges næsten alle huse af et gennemgående team med arkitekter, håndværkere og fast leverandør af tømmerkonstruktionerne.

Forsikring og belåning

Det kan være vanskeligt at forsikre og belåne et halmhus. Kun få forsikringsselskaber vil være med, og de kræver sædvanligvis højere præmie end den, der er gældende for "konventionelle" huse. Det samme gør sig gældende med de 30-årige realkraditlån, som låbeinstitutterne sædvanligvis ikke vil yde til halmhuse.
Til gengæld viser erfaringerne at halmhus-bygherrerne ikke har problemer med at få banklån med kortere løbetid. Da mange samtidig ønsker at begrænse deres gæld mest muligt, er de kortløbende, afdragstunge, lån tilligemed populære.

Halmbygteknik

Oversigt over teknikker

Halmhuse kan opføres efter bestemte teknikker eller metoder, som hver for sig har sine fordele eller ulemper. De mest anvendte teknikker er:
Nebraska-style. Halmmuren er bærende, dvs. taget hviler direkte herpå.
Infill-typer. Halmballerne anvendes som infill-isolering i et rammeskelet. Taget hviler på skelettet.
Fritstående-murværk. Halmballerne placeres i en krans, på ydersiden af en bærende tømmerkonstruktion. Taget hviler på tømmerkonstruktionen.
Hybride former: Rundede eller hvælvevde former uden rette kanter, eks. også med "tag" og "ydermur" i eet buet forløb.

Nebraska-style

De første amerikanske halmhuse i Midtvesten var opført med bærende ydermure af halmballer. Derfor benævnes teknikken med bærende halmmure som Nebraska style. I den traditionelle Nebraska style, anvendes småballer, som bliver stabiliseret på følgende måder:
* Halmmuren forsynes med et kraftigt lag armeret kalk-eller cementpuds, udvendig og indvendig.
*Halmmuren komprimeres med en indvendig rørkonstruktion, som forbinder toprem med fundament, hvorved murværket sikres mod sætning. Rørene er fastgjort under fundamentet og skruet gennem topremmen med et gevind. De samles stykke for stykke i takt med at murværket forøges, slutteligt sammenpresses murværket, ved at stramme gevindet.
* Halmmuren stabilisering med stokke som forbinder hvert skifte af halmballer med det overliggende og underliggende skifte. Herved sikres murværket mod udskridning til siderne.

I 1997 demonstrerede amerikaneren Joe Matesi den rene Nebraska stil, på et lille demonstrationshus på Lolland. Denne traditionelle teknik giver en meget stabil konstruktion, men er også meget omstændig. Derfor har de få bygherrer, som har bygget med bærende eller delvist bærende halmmure, forsøgt sig med andre metoder til stabilisering. Ligesom nogen har erstattet de små foderballer med mere stabile mini-bigballer, som kan bære uden de store foranstaltninger.

Fordelene ved metoden er følgende:
* Den er billig, idet der ikke er omkostninger til en bærende konstruktion af f.eks tømmer.

Ulemperne er følgende:
* Udskiftning af evt. beskadigede halmballer er omstændig, da taget hviler direkte på murværket.
* Det kræver særlige teknikker at montere døre og vinduer, da der ikke er umiddelbare fastholdelseselementer.
* Murværket skal hvile på et regulært bærende randfundament i frostfri dybde.
* Der skal ofres særlig opmærksomhed på inddækning under byggeriet, da den sårbare ydermur står ubeskyttet.

Infillisolering

Infill teknikken er betegnelsen for den metode, hvor halmballer fyldes ind i en eksisterende konstruktion af brede lodrette stiger, rammer eller reoler. Her skal ballerne kun være isolerende, der kan derfor anvendes vilkårlige baller, ligesom yderligere stablisering ikke er nødig. Denne metode har været anvendt en del i Danmark, ikke mindst med præfabrikerede halrammer som bærende konstruktion. Bl.a er der opført et par store halbyggerier efter denne metode.

Fordele:
* Metoden er en enkel teknik, som nemt kan rationaliseres og kombineres med billige industrikonstruktioner. Den er derfor særligt velegnet til store byggerier, og byggerier der involverer håndværkerentrepriser.
* Det er tilstrækkeligt med et regulært fundament under de bærende træskeletter. Infill-elementer der ikke vejer alverden, kræver kun et kapillarbrydende underlag, og sikring mod indtrængende vand.
* Træskelet/rammekonstruktionerne er forholdsvis billige, og de kan bestilles færdig ved leverandør, incl. statiske beregninger.
* Der kan forholdsvis nemt monteres plade- beklædninger og døre/vinduer, da rammerne kan bruges til fastgørelse af elementer eller lægteskelletter.
* Trærammerne giver mulighed for at opbygge en meget enkel tagkonstruktion, idet rammespærene giver plads for et tykt lag isolering, med ventilationsspalte og samtidig yder et godt afsæt for etablering af selve tagdækningen.
* Tagkonstruktionen kan etableres hurtigt, og danne afsæt for afdækning af huset, således at ydermurene kan opføres i læ og tørvejr,

Ulemper:
* Konstruktionen giver risiko for konvektion og kuldebroer, i overgangen mellem halmballer og konstruktionselementer.
* Det er svært at ændre på bygningens design undervejs, da den statiske dimensionering er meget præcis og kræver at konstruktionen opstilles præcist som beregnet af fabrikken.
* Mulighederne for kreativt design er begrænsede, selv om trærammerne kan tilpasses afrundede og buede former.

Fritstående murværk

Fritstående halmmurværk er betegnelsen for den teknik, hvor halmballerne sættes i en sammenhængende krans, udenom en bærende konstruktion af tømmer. Herved kommer det bærende tømmer til at være synligt indenfor i huset. Rigtig mange bygherrer vælger denne teknik, pga. den atmosfære som de fritstående spær og stolper giver huset. Typisk kombineres halmisoleringen med en bærende konstruktion af rustikt tømmer, som tappes sammen, i den særlige timberframe-teknik. (Amerikansk bindingsværk)

Fordelene er følgende:
* Halmmurværket isolerer optimalt, idet ballerne kan placeres i et sammenhængende ubrudt lag, som minimerer risikoen for kuldebroer og konvektion. (Træk gennem ballerne). Evt. kan halmballer i ydermur og tag, føres sammen, så der er en ubrudt overgang mellem mur- og tagisolering.
* Det er tilstrækkeligt med et regulært fundament under de bærende stolper. Selve halmmurværket kan sættes af på muslingeskaller og 1-2 skifte sten.
* Det er forholdsvist ment at udskifte beskadigede halmballer.
* Holdbarheden af selve konstruktionen er særdeles lang. Idet en god timberframe- konstruktion kan holde i flere hundrede år.
* Døre og vinduer kan forholdsvist nemt monteres med simple rammer, som fastgøres i tømmerkonstruktionen.
* Tømmerkonstruktionen kan danne afsæt for solid afdækning under byggeriet.

Ulemperne er følgende:
* Det er krævende at opbygge den bærende konstruktion af fuldtømmer, især hvis alle samlinger skal tappes sammen. Den bærende konstruktion bliver derfor forholdsvis dyr, eller tidskrævende i etablering.

Hvælvkonstruktioner

På grund af halmballers fleksibilitet er det forhodlsvist nemt at forme bygningen i alle dimensioner. Således er der mange som bygger runde eller afrundede halmhuse, ligesom der har været eksperimenteret med mere hybride former, uden afgrænset tag og ydermur. F.eks domer og hvælv konstruktioner.

Halmballer i mørtelfuge
I Frankrig og delvis Canada, anvender man en teknik hvor halmballer dyppes i mørtel, og derefter mures op efter en traditionel mureteknik, med mørtelen som mellemliggende fuge. Denne teknik anbefales ikke i våde klimater, idet den våde fuge, ikke kan tørre op, og man derved risikerer øjeblikkeligt nedbrud af halmballerne. I Norge afprøvede man teknikken på det første halmhus i Sdr. Tveter, efter kort tid udvikledes giftige skimmesvampe i halmen, hvorefter murværket blev bygget om, med tørre halmballer.

Særlige konstruktionsforhold

Halmbyggeri er forholdsvist enkelt, men halmballer er et også et organisk og sårbart materiale. Derfor er der særlige konstruktionsmæssige forhold som gør sig gældende for næsten ethvert halmhus, idet vejlig og ikke mindst slagregnen, kan være en prøvelse for huset.
 
Tagudhæng:
Lodrette flader der udsættes for nedbør, skal være godt beskyttet af et stort tagudhæng. Sædvanligvis anbefales 1 m udhæng fra murens yderside til tagkant.
Det store tagudhæng stiller særlige krav til bygningens design og belysningsforhold. Udhænget kommer nemt til at ligne en stor hat, som får huset til at synke i knæ, ligesom lysindfaldet begrænses væsentligt. Derfor skal man dimensionere husets flader og vinduesarealer med omtanke herfor og evt. også overveje eventuelle knæk af taglinien.

Klimaskærm:
Bygningens ydermure kan, afhængig af geografi, og øvrige forhold på grunden, være meget belastet af slagregn, som kan stå vandret ind på murværket. Hvis bygningen samtidig har stråtag eller andre tagdækninger uden tagrender, kan den mængde vand, der rammer muroverfladen være betragtelig. Derfor kan det være en god ide at forsyne udsatte steder med en klimaskærm, som samtidig også minimerer konvektion.

Puds og beklædning:
Langt de fleste halmhuse er forsynet med en pudsbeklædning, der er pudset direkte op i halmen, på begge sider. I princippet kan pudslaget erstattes af andre beklædninger, f.eks gips på skelet, eller puds på forskalling. Puds direkte på halmen, er dog den mest velegnede beklædning, idet det stabiliserer muren, virker brandhæmmende og modvirker konvektion.
Det anbefales under alle omstændigheder at pudse halmballer med min eet lag grovpuds, da baller der er pudset, altid isolerer bedre, end baller med pladebeklædning.
Pudslaget kan påføres med maskine, uden større arbejdsindsats end pladebeklædning. Det er derfor en dårlig ide at vælge det helt fra.

Fundering:
Ikke bærende halmmure kræver ikke megen fundament, men funderingen skal designes med særlig omtanke på halmballerne og pudslagets egenskaber. Et konventionelt fundament af beton med fugtspærre, anbefales sædvanligvis ikke til halmhuse, idet fugtspærren kan komme til at fungere, som et bassin for nedsivende vand. Derfor anvendes ofte løsninger med kapillarbrydende funderingsblokke som underlag, f.eks letklinkerblokke, lagt af på muslingeskaller. Halmballerne placeres direkte på funderingsblokkende uden mellemliggende fugtspærre. Evt. nedsivende vand kan komme væk, samtidig med at det kapillarbrydende lag sikrer mod opstigende fugt.

Brand:
Halmballekonstruktioner kræver særlige foranstaltninger mht.brand. Dette betyder at halmballerne skal beskyttes af lerpuds eller tætsluttende beklædningslag af brandsikkert materiale, f.eks gips. (Se henvisninger til Byggeanvisning under litt/links)
I tagkonstruktioner må halmballernes overside principielt ligge ubeskyttet. ( I henhold til bygningsreglementet) Det anbefales dog altid at anvende et lerindskud eller tilsvarende mellem halmballeisolering og tagdækning, således at risikoen for en ulmen i ballernes overside udelukkes.

Afdækning er nødvendig:
Halmballer er et sårbart materiale, som helst ikke skal opvædes under opførelsen. Derfor er det vigitigt, at sikre huset med en god afdækning. Det store tagudhæng giver et godt afsæt for opsætning af afdækningens skelet, således at plastic eller pressenninger kan fastgøres og strammes ud.

Eksempler/besøgssteder

Følgende oversigt viser eksempler på forskellige typer halmbyggerier i Danmark. En del af stederne er besøgssteder, hvor bygherren gerne viser huset frem evt. for et mindre honorar. Det kan varmt anbefales at benytte sig af besøgstilbuddene, idet mange halm og lerhuse har en særlig atmosfære, som kun kan opleves på stedet.

Små bygninger

Opførelsen af fritstående værksteder i halm, er vidt udbredt. Små halmværksteder er i sig selv velisolerede og hvis de forsynes med en lille masseovn, kan man for få midler erhverve sig et dejligt opvarmet opholdsrum. Både private bygherrer og institutioner har kastet sig over små-bygningerne som en kærkommen løsning på pladsmangel i den eksisterende bolig eller institution. Småbygninger er overskuelige og de kan ofte opføres over en sommer, ikke mindst med venners og evt. kursisters hjælp. En del af værkstederne vises frem efter aftale, se henvisninger i Hurraa.

Værksteder til børnehaver

Børnehaver i Jylland har fået opført opvarmede værksteder bygget af halm, som en billig og "pædagogisk" løsning på institutionens pladsproblemer. Flere af bygningerne er opført i få og enkle naturmaterialer i meget kreative former. I flere tilfælde har pædagoger og eventuelt også børn deltaget i den praktiske opførelse og på den måde både bragt omkostningsniveauet ned, og samtidig tilegnet sig en god viden og erfaring i arbejdet med de naturlige materialer.
Et par af børnehaverne viser frem efter aftale.
Se henvisninger i Hurrah.

  
Små beboelseshuse

På Sjælland har en ung kvinde selv bygget et lille halmhus til beboelse. Huset er båret af en rundtømmerkonstruktion og forsynet med masseovn, simpelt græstag, samt vinduer og døre fra genbrugspladsen. Det har kostet kvinden 30.000 kr, og 2 somres arbejde at opføre huset. Måske holder huset ikke i en menneskealder, men hvad gør det ! På Friland følger nogle af bygherrerne samme koncept, de bygger småt, simpelt og i videst mulig grad af genbrugs- og naturmaterialer. Husene bliver ikke luksusboliger, men de kan opføres uden gældstiftelse eller opsparet formue.
Husene kan ses sammen med en del andre halmhuse under fremvisningen på Friland, der afvikles hver søndag.

Halbyggerier

I byggerier med stor volumen, såsom lagerhaller og udstillingsbygninger, har minibigballer af halm, vundet indpas som et godt og billigt isoleringsmateriale. Hallerne opføres som regel med præfabrikerede halrammer, hvor ballerne nemt kan monteres med et løfteredskab. På Lundhede planteskole i midtjylland, er de igang med at opføre et besøgscenter af halmballer i præfabrikerede trærammer.
Lundhede Planteskole kan besøges i åbningstiden. Se mere under litt/links.

  
Munksøgård
I boligbebyggelsen Munksøgård ved Roskilde er der opført et fælleshus af halm. Huset er stort og rummeligt. Det er opført med ydermure af halmballer i stigekonstruktion og pudsbeklædning.
Huset kan beses under de ordinære fremvisninger på munksøgård som afvikles hver søndag eftermiddag.
Se mere under litteratur og links.

  
Timberframe og halm

Bærende trækonstruktioner i timberframe eller rundtømmer, stående frit indvendig er populære.
I landsbyfællesskabet Dyssegård i landsbyen Torup ved Hundested, har flere bygherrer bygget parcelhuse, med indvendig timberframe eller rundtømmerkonstruktion og ydermure af halmballer. Husene er blot nogle af de halm og lerhuse, som kan ses på besøgsfremvisningerne i Torup som afvikles hver lørdag.

Selvbyggerhuse

Der er mange halm-selvbyghuse i Danmark, men få som Peder Pedersens i Thy. Huset var det første regulære beboelseshus i halm, der blev færdigt. Det er opført med rundtømmerkonstruktion, membrantag med halm, og puds af grovt kalkmørtel, et rigtig vendelbo hus, der hviler i sig selv uden kitsch og andet overflødigt.
Peder og familie rev et gammelt bondehus ned, og byggede det nye halmhus på en sommer. De viser gerne huset frem efter aftale og mod et mindre honorar.
Se henvisning i Hurraa.

Halmhuse med lerpuds

Rigtig mange halmhusbyggere har kastet deres kærlighed på lermaterialet og brugt det til næsten hvad som helst. Puds indvendig og udvendig, gulve, badeværelse, køkkener, ja sågar håndvaske og emhætter ! Mikael Kallesen v. Ribe er en af de bygherrer som virkelig har eksperimenteret med ler, og han viser gerne sine smukke udfoldelser frem efter aftale og mod honorar.

Skrevet af: Jettie Nielsen