Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Bærende halmmurværk i dag
Vær opmærksom på nye byggeregler
Steen Møllers første hus på Friland
Der er kommet nye byggeregler vdr. bygningers isolering/varmetab, se tillæg 9 i Bygningsreglementet. Generelt betyder de nye regler, at halmkonstruktioner har sværere ved at leve op til de påkrævede standarder.
Enkelt og billigt
Flere bygherrer på Friland har brugt halmballer som husets bærende ydermur, idet det er en enkel og billig konstruktion. Det bærende halmmurværk kan tilsyndeladende fungere ganske godt, sætningsproblemerne er til at overskue, ligesom vinduer og døre kan monteres forsvarligt hvis man anvender de specielle metoder der er udviklet specielt til bærende murværk.
Det bærende halmmurværk bruges ikke meget i Europa, hvor næsten alle halmhuse opføres med et træskelet, som bærende element. I USA er selvbærende halmhuse derimod en veludviklet halmbyggeteknik, hvor der gennem de sidste 10-15 år har været arbejdet systematisk med at gøre det bærende halmmurværk fungibelt.
Et originalt udtryk
De små halmhuse med bærende murværk, får ofte deres eget lidt særpræg, med de store tagudhæng, og lidt uregulerede mure. Et udtryk som mange holder af, da det er uprætentiøst, og signalerer at her er et hus, som ikke har kostet ret meget, men som alligevel opfylder beboerens behov til fulde.
Fordele og ulemper
Huse med bærende mure af halmballer, adskiller sig væsentligt fra andre halmhuse, idet der ikke er noget bærende træskelet. Det kræver derfor en særlig indsats at gøre muren tilstrækkelig stabil, montere vinduer osv, ligesom det er vanskeligere at udskifte halmmuren eller dele heraf.
Hvis man er indforstået med, og tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende ved opbygning af halmmurværket, kan det selvbærende hus, være et rigtigt godt alternativ. Ikke mindst til opførelse af små billige gældfri huse.
Oprindelse og historie
En oprindelig halmbyggeteknik
Bærende halmmure er den oprindelige halmbyggeteknik. De første halmhuse, der blev opført på den amerikanske prærie, for mere end 100 år siden, blev logisk nok opført med bærende halmkonstruktion, da træ ikke var tilgængeligt for hvermand på den tørre græssteppe i midtvesten. Derfor kalder man også det bærende halmmurværk for Nebraska-Style med henvisning til disse første prærie-halmhuse.
Enkelte af disse historiske huse har modstået vind og vejr fra først i det 19`ende århundrede frem til i dag. Ingen ved dog, hvorlænge det bærende halmmurværk kan klare sig i mere våde klimater, som vores.
Anvendelse
Bærende halmmurværk af minibigballer.
Bærende halmmurværk kan anvendes til de fleste typer halmbyggeri, såfremt man sikrer at bæeevnen er tilstrækkelig til at modstå murens belastninger, herunder tagets vægt.
Der skal dog søges dispensation for visse af bygningsreglementets bestemmelser vdr. isolering, og statik.
Planlægning og forberedelse
Særlige forhold
Stabilisering med pileris.
Det bærende halmmurværk kræver følgende:
* Muren skal hvile på et bærende fundament, som overholder funktionskravene til funderingers bæreevne og fugtforhold.
* Selve murværket skal stabiliseres og komprimeres, for at opnå tilstrækkelig styrke.
* Montering af døre og vinduer kræver særlige foranstaltninger, da der ikke nogen trækonstruktion til fastgørelse.
* Montering af spær kræver en god toprem, som kan aflede belastningen fra taget til murværket på korrekt vis.
Når byggeriet planlægges der tages hensyn til at murværket kan/vil sætte sig, i større eller mindre grad. Nogen bygherrer har registreret sætninger på op til 20 cm, og andre på kun få cm.
Sætninger behøver ikke være et problem, hvis konstruktionen af murværket tager højde herfor.
Sætningerne kan dog medføre en væsentlig forringelse af byggeriet, hvis de afstedkommer små sprækker i murværket, f.eks i de yderste pudslag, eller mellem vinduer, døre og halmballerne. Herved opstår der risiko for konvektion, dvs. træk af fugtigt luft i selve halmlaget, med råd og nedbrydning til følge.
Murværket sætter sig mest umiddelbart efter tagets montering. Derfor kan man evt. vente med at montere døre/vinduer og pudse, til taget er på plads, med hele sin vægt, og murværket har rettet sig ind efter det.
Fundering
Når halmmuren skal være bærende, skal man fundere, så de bygningsmæssige krav til fundamentes bæreevne er opfyldt. Der findes dog andre løsninger, end det ordinære cementfundament. F.eks:
* Randfundament af fundablokke eller kapillarbrydende lecablokke, evt. suppleret med randisolering af EPS. (Flaminco)
* Tykt lag komprimerede muslingeskaller, der udlægges under både fundament og gulvflade. Skallerne kan evt. bygges op som en lille forhøjning, under halmmuren, således at denne hæves fra jordoverfladen.
* Fundament af småsten, udlagt i dyb rende. Evt. med fundablokke eller lecablokke øverst, til at hæve halmballerne over jordniveau.
Det er vigtigt at bemærke følgende:
* Funderingen skal under alle omstændigheder føres til frostfri dybde, dvs. min. 70 cm.
* Vand der kommer ned fra halmmurens yderside, skal kunne ledes væk, gennem eller på siden af funderingen. Muslingeskallerne, Lecablokke af typen "gulvblokke" samt fundablokke med fyld af sten eller skaller virker kapillarbrydende i tilstrækkelig grad.
* Omfangsdræn er en god ting.
* Der skal ikke anvendes fugtspærre mellem halmballer og fundering. (Medmindre der er lavet cementfundament)
Ingen af de her nævnte funderinger er veldokumenterede vdr. bæreevne og kapillareffekt, derfor anbefales det at afklare muligheden for godkendelse med den lokale bygningsmyndighed.
Stabilisering og komprimering
En halmballemur der er stablet af vilkårlige halmballer, har ikke tilstrækkelig styrke, til at bære huset, og sætter sig, i større eller mindre grad.
Styrken i murværket fåes ved at stabilisere og komprimere halmballerne, under og efter monteringen. Følgende teknikker er velafprøvede:
* Halmballerne monteres ned over jernrør (gamle vandrør eksempelvis) der spændes sammen med gevind, stykke for stykke efterhånden som ballerne når op i højden. Jernrørene er fra start fastmonteret i bunden af fundamentet, og afsluttes i topremmen, hvor de fastgøres med en spændemekasnime på oversiden. Når halmmuren er rejst spændes gevindet og muren presses sammen på denne måde. Rørene suppleres med armeringsjern, eller trækæppe som stikkes ned i hvert skifte, og spidder/fastholder det kommende skifte.
* Halmballermuren monteres med et fletværk af pileris på såvel inderside som yderside. Pilerisene, fastgøres til fundamentet og toprem. Efter rejsning af muren syes de 2 feltværk sammen, tværs gennem halmballerne. Der anvendes tækkenål, og kraftig tråd af nylon. Denne metode kræver at der pudses på begge sider, idet fletværket kun er holdbart hvis det pudses inde.
* Halmballerne dyppes i puds på yderside og inderside, inden de stables. (Dyp endelig ikke alle 4 sider!) Pudsen er medvirkende til at stabilisere muren fra start, således at de sætninger og udskridninger, der normalt forekommer i starten undgåes. Halmballerne fastgøres derudover skifte for skifte med hegnstråd, der snoes hver sin vej om ballerne, og spændes til.
Efterhånden foretrækker halmhusbyggere, der laver bærende murværk, at stabilsere halmmurværket udvendigt. Den invendige stabilisering med metalrør øger risikoen for konvektion og kondens inden i ballen, hvorimod ballen ved de andre metoder forbliver intakt invendig.
Døre og vinduer
Det kan være lidt vanskeligt at montere døre og vinduer i en bærende halmmur, da der ikke er stolper og lign. til fastgørelse.
Gennem tiderne har der været afprøvet flere metoder til fastgørelse af døre og vinduer, som er:
* Fastgørelse på stolper der er fastgjort mellem fundament og toprem.
* Fastgørelse ved hjælp af lange dyvler, som stikkes gennem rammen og ind i halmvæggen.
* Fastgørelse i en særlig rammme, som monteres på fundamentet, men ikke fastgøres i topremmen.
Erfaringer har dog vist at fastgørelse af stolper til topremmen kan være en dårlig ide, da der så opstår sprækker mellem toprem og halmmurværk, når murværket sætter sig. Derfor anvender de fleste de metoder, hvor "tagkonstruktionen" kan følge med halmmurbærker, når det sætter sig. Dvs. dyvlerne eller den særlige ramme.
Tagkonstruktion
Tagkonstruktionen skal lægges af oven på det bærende murværk. I princippet kan der anvendes alle typer tagspær, blot taget inclusiv belastning ikke er tungere end murværket kan stå imod.
Mellem murværk og tagkonstruktionen, placeres en toprem. Remmen fordeler belastningen fra de enkelte spær, overfører kræfter fra taget til murværket og har en vis afstivende funktion. Det er derfor vigtigt at remmen er stærk nok til at klare spændinger og belastninger i alle retninger.
Remmen skal være fastgjort til halmmurværket og taget til remmen, således at den kraftige opdrift, der dannes under tagudhænget ikke kan løfte taget.
Det anbefales at rådføre sig med By & Bygs byggeanvisning for halmhuse, samt søge professionel vejledning mht. dimensionering og montering af taget.
Byggeregler og forskrifter
Bærende murværk af halmballer kræver dispensation fra eksisterende bygningsregler mht.
isolationsevne og bæreevne, da halmballer ikke kan standardiseres i henhold til de nye EU-regler.
Rent brandteknisk kan halmmurværket godkendes, hvis der anvendes en beklædning der har en brandmodstandsevne på BD-30 og samtidig er en brandklasse-1 beklædning. 30 mm lerpuds eller 2 x 13 mm gipsplader opfylder disse krav.
By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) har testet halmmurværk mht. isolationsevne, brandmodstand og sætning. her har man fundet at halmurværket rent funktionsmæssigt kan leve op til byggekravene.
By og Byg har udgivet en byggeanvisning til halmkonstruktioner, denne indeholder dog ikke anvisninger på bærende halmmurværk, men kan være retvisende mht. isolations- og brandteknik.
Se henvisning under litteratur og links.
Indkøb, leverancer og pris
Halmballer købes ved lokale landmænd.
Til bærende murværk, kan det svare sig at anvende baller der er hårdere presset end normale foderballer.
Minibigballer også kaldet Hestonballer er velegnede til bærende murværk, da de har en større flade, og samtidig er presset hårdt, evt. med 3 snore.
Der presses ikke mange Hestonballer i dag, henvisninger kan evt. gives gennem den lokale landboforening eller kraftvarmeværket.
Skrevet af:
Jettie Nielsen