Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Tømmerkonstruktioner i det bæredygtige byggeri
Massivt tømmer
Tømmerkonstruktionen kan ses indvendigt.
Moderne timberframe konstruktion.
Tømmerkonstruktioner udføres af rundtømmer eller opskåret heltømmer, der tappes eller boltes sammen til en hel bygnings- konstruktion.
Tømmerkonstruktioner er en populær form for bærende konstruktion. Ydervæggen kan placeres som en krans uden om selve tømmerskelettet, hvorved det smukke og naturlige tømmer bliver synligt inden i boligen. Dernæst er funderingen enkel ideet man kan nøjes med punktfundering under de bærende stolper.
Timberframe - moderne bindingsværk
Timberframe er en sælig form for tømmerkonstruktioner, hvor de enkelte dele er tappet sammen, som vi også kender det fra traditionelt bindingsværk. I Timberframekulturen er de traditionelle teknikker udviklet til et nutidigt håndværk af meget høj kvalitet og finish.
Ikke for uerfarne
Arbejdet med det store tømmer er tungt, langsommeligt og håndværksmæssigt krævende.
Der er dog hjælp at hente. Hver sommer udbydes der kurser i tømmerteknik og timberframe, hvor deltageren kan få afprøvet sit håndelag og lære de mest basale regler mht. håndtering, værktøjer og opmåling. Dernæst findes der efterhånden en håndfuld entrepenører, der udbyder tømmerkonstruktioner i såvel fuld entreprise som medbyg.
Hvilket tømmer
Tømmerkonstruktioner udføres af heltømmer, enten i opskåret form fra savværket eller som rundtømmer (rå afbarkede stammer) direkte fra skoven.
Sædvanligvis anvendes der træ af skovfyr, men andre træsorter som eg, lærk og douglasgran kan også bruges. Friskt træ, er nemmere at afbarke og bearbejde. Opskæringerne og tildannelse udføres så med øje, for den senere optørring og svelning af tømmeret.
Der er dog principielt intet til hinder for at anvende eksempelvis genbrugstømmer eller drivtømmer, men opskæring og tildannelse er vanskeligere.
Billigt tømmer, men dyrt arbejde
Massivt tømmer er ikke specielt dyrt i anskaffelse, hverken fra skoven eller savværket. Selve udførelsen af konstruktionen er dog særdeles krævende, og derfor også dyr, når arbejdet købes ude i byen, ikke mindst ved anvendelse af tappede samlinger. Til gengæld får bygherren en konstruktion, som kan holde i flere hundreder år, og som er særdeles velegnet sammen med isolerende ydermure af f.eks halmballer eller andre organiske materialer. Set i dette perspektiv er de penge der ofres på godt massivt tømmer og regulær håndværksmæssig udførelse, måske værd at ofre.
Oprindelse og historie
Historisk teknik
Konstruktion af rå egestammer. Møn. Stenalderkopihus på Møn.
Tappet egetømmer. Middelaldercenteret. Lolland.
Hesnæshusene. Et forsøg på at udvikle bindingsværk-byggeriet sidst i 1800-tallet.
Besøg ved Timber-as i Tønsberg. Et norsk firma, der laver moderne timberframe, inspireret fra USA.
Bygningskonstruktioner af tømmer er en historisk teknik. Her i Danmark viser udgravninger på stenalder bopladser, at der her har været anvendt stolpekonstruktioner af tømmer. Det formodes at disse huse var bygget op over en konstruktion af egetømmer, som var råt tilhugget og holdt sammen af skindstrimler.
Tømmerhåndværkets guldalder
I middelalderen når tømmerkonstruktionerne sit tekniske højdepunkt og vinder udbredelse som en almen byggemetode i byerne. Her udvikles og forfines konstruktionen til et bindingsværk, samlet via sindrige udskæringer og samlinger. De fineste og største middelalder-byhuse kunne på denne måde bygges i flere etager og med et betragteligt volumen.
I Danmark og andre euorpæiske lande degenerer bindingsværket efter middelalderen og overlever kun som et levn i landbobyggeriet.
Bøndernes bindingsværk
De danske bindingsværkhuse fra 1700-1800 tallet havde mange svagheder, og er ikke en byggefom der egner sig til permanent opvarmning og moderne forventninger til rumlighed, lysindfald osv.
Ydermuren i det traditionelle bindingsværk er opbygget ved at udfylde fagene eller tavlerne mellem stolperne, med ler eller mursten. Træsolperne og udfyldningsmaterialet arbejder på forskellig vis, og giver utætheder med træk, nedsat isoleringsevne og ikke midst fugtdannelse til følge. I den danske tradition blev disse svagheder aldring overvundet, selvom enkelte arkitekter forsøgte at "forfine" bindingsværket.
De murede byggeri overtog hele scenen og bindingsværket forsvandt.
Træbyggeri i Amerika
I Nordamerika gik det derimod anderledes. De første indvandrere bragte bindingsværket og andre tømmerteknikker med sig fra deres hjemlande.
I de skovrige områder vedblev træbyggeriet at være dominerende og blev udviklet i takt med industrialisering og moderne krav til boligen.
Idag er USA og Canada foregangslande indenfor byggeri med heltømmer. Selvom stilen ofte ligger langt fra europæiske eller nordisk smag, så er erfaringerne herfra, blevet en væsentlig platform for anvendelse og udvikling af heltømmerkonstruktioner i Danmark og resten af Skandinavien.
Anvendelse
Tømmerkonstruktioner kan i princippet anvendes til alle typer bygninger og anvendelsesformål, indenfor parcelhusbyggeri. - Men det vil altid være langt mere kompliceret og fordyrende at opføre kantede og buede konstruktioner, end mere retlinede.
Planlægning og forberedelse
Indledning
Tømmerlageret Timber-as i Norge.
Stolpefagene rejses med kran.
Den er tungt og krævende at bearbejde tømmeret, og det kræver et godt håndelag, at få udskæringer og samlinger til at passe sammen. Så man skal kun give sig i kast med selvbyg- eller medbyg, hvis man virkelig er et træmenneske og har lyst til at være sammen med sit tømmer rigtig mange timer!
Fuld entreprise
En del bygherrer vælger at anskaffe tømmerkonstruktionen i fuld entreprise, og dernæst selv rejse ydermurene.
Ved fuld entreprise indkøber håndværkeren tømmeret, udskærer , samler og rejser konstruktionen. Der ydes sædvanligvis garanti for holdbarhed og byggeteknisk kvalitet, herunder statik.
De er for nuværende en håndfuld håndværksfirmaer som udbyder heltømmerkonstruktioner i Danmark.
Hjælp til selvhjælp
Den bygherre der selv vil stå for projektet har mulighed for at hente hjælp og støtte fra mange sider.
Det anbefales dog de bygherrer der ikke har solid tømmererfaring, først at deltage i en workshop, hvor der anvendes heltømmer, således at man kan danne sig et indtryk at egen formåen, mht. fysik, håndelag og teknisk indsigt, og herved blive klogere på den hjælp og støtte man får brug for.
Viden og praktisk erfaring kan indhentes på følgende vis:
Kurser:
Skovskolen i Nøddebo, udbyder hvert år 2-4 kurser i "Små blokhuse" som er bygning af hytter, shelters mv. i heltømmer. Herunder opmåling, udskæring, værktøjsteknik osv.
Se henvisning til Skovskolen under litt og links.
Workshops v. håndværker:
Enkelte af de håndværkere der laver heltømmerkonstruktioner, udbyder med mellemrum kurser og workshops i Timber Frame og andre heltømmerteknikker f.eks logbuilding. (Bjælkehytter af hele stammer)
Følg med under kalender. Eller kontakt firmaerne for yderligere information. Se henvisning under litt og links.
Workshops ved bygherrer:
Bygherrer der opfører heltømmerkonstruktioner afvikler fra tid til anden kurser og workshops med extern instruktør, ligesom det ofte er muligt at give en hånd med undervejs og herved få indsigt i arbejdet.
Følg med under kalender.
Støtte til eget byggeri:
Medbyg med håndværkerfirma.
Håndværkere der laver heltømmer- konstruktioner, yder som regel også hjælp til medbyg. Omfanget og arten af hjælpen, er selvsagt betinget af den konkrete situation. Typisk vil bygherren dog også skulle udføre sin del af arbejdet efter bestemte anvisninger, således at konstruktionen bliver ensartet i kvalitet og udtryk.
Hjælp fra navere.
Mange bygherrer har brugt navere til at hjælpe sig med tømmerkonstruktionen. Navere er en særlig kultur af omrejsende tømrere der kan hyres til at udføre specielle tømmeropgaver, for en lille pris, kost og logi. Navernetværket kan kontaktets via naverhuset i København, eller bygherrer der har brugt navere før. De fleste omrejsende navere i Danmark er tyskere.
Tilvejebringelse og kvalitetsvurdering af tømmer
Rundtømmer købes sædvanligvis direkte ved det skovdistrikt, hvor det fældes. Det rå tømmer er sorteret i forskellige holdbarheds og kvalitetsklasser, afhængig af stammernes rethed, vedtæthed mv. Det anbefales at få garanti fra leverandøren for at tømmeret er egnet til formålet, dvs. har tilstrækkeligt statisk styrke mm.
Tidligere blev tømmer skovet i vintermånederne, nu om dage skoves der hele året rundt. Vinterskovet tømmer kan dog være lettere at afbarke og knap så modtageligt for blåsplint (Overfladesvamp der sortfarver træets overflade).
Heltømmer fra savværk
Opskåret heltømmer kan købes fra savværket året rundt. Tømmeret leveres i henhold til de standarder som er angivet i ....mht. holdbarhed og anvendelsesklasser.
Det anbefales derudover at være opmærksom på følgende forhold:
* Træets kerneandel. (For nåletræ) Tømmeret skal være skåret med kernen i midten, og så stor kerne som muligt, idet både styrken og modstanden overfor råd er størst i kernen.
* Opskæringsværktøjerne. Visse savtyper, f.eks rundsave kan give skrå savspor i træet, som skæmmer udseendet hvis træet skal stå frit.
Genbrugstømmer
Genbrugstømmer af god kvalitet, kan sagtens anvendes til heltømmerkonstruktioner. Ofte vil selve trækvaliteten endda være langt bedre end det nye træ, der er til rådighed idag. Der kan dog være langt mere besværligt at bruge genbrugstømmer, end frisk tømmer:
* Der kan nemt være dårlige partier i tømmeret, som umiddelbart ikke kan ses, og kun kan opdages ved en grundig undersøgelse. Spildet kan altså være stort, og muligheden for at opnå de rette længder besværliggøres, med mindre man starter med tømmer i meget store længder.
* Tømmeret skal rengøres for gamle søm mv, så værktøjet ikke ødelægges ved genbehandling af tømmeret. Sømmene kan være skjult i træet, derfor er det en omstændig og tidskrævende opgave at finde og fjerne dem.
*Genbrugstræet er udtørret og dermed langt hårdere i veddet end friskt træ. Det kan derfor være svært at udskære og tilhugge, ikke mindst for den uøvede.
Bygningens design
Heltømmerkonstruktioner funderes typisk på punktfundamenter og ydermuren sættes af uden om tømmerkonstruktionen, på sit eget lille randfundament. Præfabrikerede vægmoduler kan dog hænges direkte på konstruktionen uden fundament.
Tagkonstruktionen hviler på en toprem, der lægges over stolperne. Sædvanligvis laves spærkonstruktionen, af 2 parallelle spær. Det inderste hviler på topremmen, og kappes af her, således at isoleringen kan forsætte i et ubrudt forløb fra ydermuren og op mellem spærene. Det yderste spær er underlag for tagdækningen, det dimensioneres så det rækker en 1 uden for ydermurens kant, således at der dannes et stort tagudhæng. De 2 sæt spær fastgøres til hverandre med gevindjern, og evt. afstandsskiver, afhængig af bæreevnen i selve isoleringen.
De særlige tagløsninger der anvendes i heltømmerteknikken, skyldes ønsket om at have synlige spær i boligen. Herved skal hele taget inklusive isolering, behørig ventilation sov. placeres ovenover selve hovedspæret, og ikke som det er kotume i konventionelt byggeri, under eller mellem hovedspærene. Løsningen med 2 sæt parallelle spær er til dato, den mest enkle.
Statik i heltømmerkonstruktioner
Heltømmerkonstruktioner skal opfylde de statiske normer som er angivet i DS-413, og principielt skal der laves en statisk beregning, som dokumentation for at kravene er opfyldt. Statiske beregninger kan være omkostningsfulde, ikke mindst for rundtømmer, derfor anbefales det at rådføre sig med den kommunale bygningsmyndighed, om deres krav til dokumentation.
Rundtømmer indgår ikke længere i de tabelværker der anvendes som udgangspunkt for beregningen. Her skal man enten fremskaffe ældre anvisningsmateriale specielt for rundtømmer, eller beregne tømmeret somom det var et stykke skarpkantet tømmer. (Dvs. med mindre dimension)
I Bygninger hvor stolperne, står helt eller delvist indlejret i en halmballemur, kan halmballerne pga. deres stivhed, udgøre en del af den nødvendige afstivning, mellem stolperne. Det anbefales dog under alle omstændigheder at anvende afstivning i hjørner og gavle.
Se mere om statik i By & Bygs byggeanvisning for halmhuse. Find henvisning under litteratur og links.
Opskæring og tildannelse
Det kræver stor omhyggelighed og godt håndelag, at opmåle og tildanne heltømmer. Ikke mindst rundtømmer hvor det er buede flader, der skal gribe ind i hinanden. Der kan købes specialværktøjer, som letter arbejdet. F.ek scribleren, der er en slags 2-vejs passer, der kan spejle rundingen fra det ene stykke tømmer, til det stykke hvor udskæringen skal foretages.
Se henvisninger til ressourcelister under litteratur og links.
Tapper eller beslag
Heltømmer samles enten med tapper eller bolte og beslag. Tappede samlinger består af særlige udskæringer der griber ind i hinanden, og holdes sammen af tværgående dybler, der stikkes gennem begge stykker tømmer, samt de tappede dele. Det traditionelle bindingsværk er også tappet sammen, men her er tapninger væsentligt mere simple, end de samlinger der anvendes i det moderne timberframe.
Tømmeret kan også samles med bolte og beslag. Her er en det tilstrækkeligt at tildanne tømmeret så meget at de sider der støder sammen, kan støde tæt sammen. På rundtømmer kan man evt. skære de tilstødende flader rette.
Der skal anvendes beslag og bolte, søm og skruer af tilstrækkelig styrke, og effekten heraf skal medtages i den statiske beregning.
Rejsning af konstruktionen
Sædvanlig rejses konstruktionen ved at så meget som muligt samles/tappes på jorden, ofte som langsgående fag, og derefter rejses med kran, fag for fag.
Principielt er der intet til hinder for at rejse konstruktionen, stump for stump, så kranen kan spares og stykkerne løftes op en for en. Det er dog langt mere besværligt at lave samlingerne når det skal foregå "oppe i luften"
Byggeregler og forskrifter
Heltømmerkonstruktioner skal opfylde kravene i DS-413. Norm for trækonstruktioner.
Indkøb, leverancer og pris
Savværkstømmer til en standard konstruktion, vil typisk ligge i prislejet 20-50.000 kr. afhængig af størrelse og design.
Råt tømmer fra skoven, som man selv afbarker er billigere.
Prisen på genbrugstømmer afhænger af kvalitet, geografi og ikke mindst om man selv nedtager det.
Skrevet af:
Jettie Nielsen