Beskrivelse

 

Her finder du beskrivelser af:

Materialet idag	Oprindelse og historie
Materialets anvendelse	Materialets beskaffenhed
Materialets egenskaber	Byggeregler og forskrifter
Mål, levering og pris

Materialet i dag

 

Mørtel uden cement

Kalkmørtel er betegnelsen for kalkbaseret mørtel, uden cement. I det bæredygtige byggeri bruges kalkmørtel som pudse-og muremateriale, f.eks som udvendig puds på halmhuse. Kalkmørtelen egenskabers er anderledes end konventionelle mørteler med cement, den er f.eks langt mere diffusionsåben, og smidig end cementmørtel. Dette er den væsentligste grund til, at der bruges kalkmørtel i det bæredygtige byggeri, da puds af kalkmørtel tillader fugt at trænge igennem konstruktionen og ud i den fri luft.

Stærk og svag

Sædvanligvis betragtes kalkmørtel, som et produkt der er "svagere" end mørtel på cementbasis. Dette er dog ikke korrekt. Godt nok kan ren kalkmørtel være sårbar overfor vejr og klimapåvirkninger, da ikke-hærdet kalk er vandopløseligt, men basismørtelen kan tilsættes andre hærdende tilslagsmaterialer, end lige netop cement. F.eks særligt hærdende jurakalk, stenmel, knuste skaller, fibre eller lign. Kalkmørtel der er tilsat hærdende materialer, betegnes hydraulisk mørtel. Erfaringer fra historiske bygninger viser, at en rigtig god hydraulisk kalkmørtel, er særdeles holdbar og bestandig.
I princippet er cementmørtel også en hydraulisk mørtel, men betegnelsen bruges sædvanligvis kun om de cementfri-mørteler. Herefter vil betegnelsen cementmørtel betyde mørteler, der består af ren cement, eller kalk-
cementblandinger, og betegnelserne kalkmørtel og hydraulisk mørtel, typer uden cement. 

Der er rigeligt råstof

Kalkmørtels basale råstof er læsket kalk, som fremstilles af skrivekridt, der brændes, blandes med vand og lagres.
I Danmark har vi gode og store forekomster af skrivekridt. Den kalkmørtel, som indgår i de konventionelle KC (kalk-cementmørteler), fremstilles stadig på en række danske mørtelværker. Derimod er forekomsterne af de særlige kalk-typer som giver ægte hydraulisk kalk, udtømte i Danmark, så idag er de særlige hydrauliske kalktyper importeret fra andre egne af Europa.

Viden om kalk

Kalkmørtel anvendes i vidt omfang til renovering og restaurering af ældre bygninger, med traditionelt murværk. Kalkmørtelen passer sammen med de oprindelige mørteltyper og levner murværket mulighed for at "ånde". Bygningsbevaringssektoren besidder derfor en stor viden om anvendelse af kalkmørteler, som kan findes i litteraturen herom, samt ikke mindst hos håndværkere, der arbejder indenfor dette felt.

Det er nemt at fremskaffe.

Det er forholdsvis nemt at fremskaffe kalkmørtel. Det kan erhverves i Byggemarkedet, direkte ved mørtelværkerne og fra specialleverandør. Almindelig vådmørtel fra byggemarkedet eller mørtelværket, er beregnet på opblanding med cement, og bør derfor bruges med andre hærdende tilslag. Gode bestandige kalkmørteler erhverves fra specialleverandør, eller bestilles særskilt byggemarkedet.

Normalt købes basismørtelen opblandet, der er dog principielt intet til hinder for, selv at blande mørtelen op fra bunden, af kulekalk (lagret kalk) og skarpt, vasket sand. Det er ingen økonomisk fordel, med hjemmeblandingen kan give en god fornemmelse af de enkelte råstoffers betydning for mørtelens beskaffenhed.

Kalkmørtels miljøprofi

Kalkmørtel er et bæredygtigt produkt. Det indeholder ingen giftige stoffer, og kan uden videre baseres på råvarer, som forekommer i rigelige mængder. Energiforbruget til produktionen af kalken er begrænset, der medgår dog ekstra transport til de importerede hydrauliske produkter.

Kalken ætser

Den lagrede kalk, der indgår i kalkmørtelen er basisk og derfor ætsende til en vis grad. Jo længere lagring, des stærkere base. Derfor skal man beskytte hud og øjne ved blanding og påføring, især ved anvendelse af de stærke mørteler.

 Kalk eller ler ?

Blandt bæredygtige bygherrer diskuteres ofte kalkmørtel overfor lermørtel. Hvilken er bedst, og mest egnet sammen med de bæredygtige organiske materialer. ?
Kalkmørtel og lermørtel er 2 vidt forskellige materialer, hvis styrke- og fugttekniske egenskaber osv. ikke er helt identiske. Den præcise forskel er dog ikke kortlagt. Begge mørteltyper er gode, og kan bruges til langt det meste mure- og pudsearbejde, såvel indvendigt som udvendigt
Mange bygherrer vælger dog at pudse med kalkmørtel udvendig og lermørtel indvendig. Dette skyldes, at det hermed er relativt nemt, at gøre den indvendige puds mere tæt, end den udvendige. Kalkmørtelen kan føres på i et tyndere og dermed lettere gennemtrængeligt lag, og omvendt kan lerpudsen gøres glattere og mere overfladetæt på indersiden, f.eks med supplerende linoliebehandling.

Oprindelse og historie

En af de ældste teknikker

Muring med kalkmørtel er en ældgammel teknik, som har været brugt i årtusinder. Flere af de allerældste bygværker i verden, f.eks pyramiderne i Ægypten (4000-2000 år f.v.t) er baseret på kalkmørtel, samt forskellige former for hydrauliske mørteler og støbninger. Dvs. kendskabet til processen, hvor kridtsten, gipssten, og magnesit kan brændes til opmurings- og støbemateriale, har med al sandsynlighed været til stede, før anvendelsen af metalbaserede redskaber.
Angiveligt har de første kulturer opfundet eller opdaget mørtelen, når de har brugt kridtholdige sedimentblokke omkring bålet. F.eks. har man også her i Danmark fundet spor af kalkmørtel i de allertidligste stenalderfund på Møn.

I middelalderen var murerhåndværket i sin glansperiode og anvendelsen af mørtelteknikker veludviklet. Her anvendtes en bred skala af basiskalke og tilslagsmaterialer, baseret på et stort kendskab til de enkelte råstoffers egenskaber, og ikke mindst samspillet med bygningens øvrige materialer.
Nogen af middelalderens murede byggerier, står den dag i dag, indimellem også med dele af de oprindelige murematieler i fugerne.

 Cementalderen

Med industrialiserings behov for masseproducerede boliger, blev de særlige hurtigttørrende, stærkthærdende typer af mørtel de foretrukne. Den hydrauliske kalk af typen, cement, som var sat i industriproduktion allerede midt i 1800 tallet, blev det moderne boligbyggeries "byggesten", i en sådan grad, at vi idag tilpasser en stor del af vores byggeri hertil, med de ulemper, det har medført for miljø og indeklima.
Cementen, som oprindeligt var en hydraulisk mørtel, fremstillet af mergel, brændt ved meget høj temperatur, (1500 grader) er i dag et kunstigt produkt, hvis nærmere indhold, ikke er kendt af den almindelige forbruger.

De andre typer af mørtel, der er langt mere egnet til mange typer byggeri, forsvandt fra scenen, og viden om deres anvendelse gik i glemmebogen. Idag er de på vej tilbage indenfor visse dele af byggeriet, men standarder, normer og anvisninger, er stadig baseret på cementbaserede mørteler.

Materialets anvendelse

Kalkmørtel med behørigt hærdende tilslag kan anvendes til alt murerarbejde i et almindeligt parcelhus.Uanset om de er baseret på bæredygtige eller konventionelle principper.

* Fundamenter. (Stærkt hærdende mørteler)
* Opmuring
* Indvendig puds
* Udvendigt puds
* Støbte gulve. (F.eks med knuste muslinger)

Kalmørtel er særligt velegnet til:
* Pudsbeklædning på konstruktioner der skal være duffusionsåbne, f.eks ydermure med organiske isoleringsmaterialer.
* Opmuring og puds på ældre mursten.

Endvidere kan specielle produkter, baseret på armeret kalkmørtel, anvendes til fugemørtel mellem fliser af natursten, forskælling af tagsten, og vinduesfuger. Forhør nærmere herom ved specialleverandørerne.

Materialets beskaffenhed

Kulekalk og sand

I kalkmørtelen udgøres bindemiddelet af læsket kalk (kulekalk) og byggestenene af finkornet, skarpt, vasket sand. Mørtelens kvalitet og egenskaber bestemmes af råstofferne og det indbyrdes blandingsforhold.
Når kalkmørtelen anvendes i byggeriet, blandes den evt. yderligere med sand, grus og hærdende eller armerende tilslag, alt efter det konkrete formål.

Mørtelens indhold

Kalkmørtel består af læsket kalk og sand.
Råstoffet læsket kalk fremstilles af kridtsten, som brændes ved høj temperatur, 1000-1200 grader, i en ovn, opvædes (læskes) i vand og derefter lagres i længere, eller kortere tid.
Lagringen har stor betydning, idet kalkens reaktionsevne afhænger af tiden, hvor den læskes, og jo mere aktiv, des bedre binding til sandet, når mørtelen blandes.

Råstoffet sand er godt skarpkantet , vasket sand, med en kornstørrelse under 4 mm. Til visse typer opgaver anvendes dog en blanding af skarpt sand, og blødt sand (strandsand). Sandet skal have en god kornfordeling, og være 100% rent. Dvs. vasket fri for lerpartikler og salt.

Kridt - kalk-kridt

Kalkmørtelens basale egenskaber afspejler den kemiske proces, som materialet gennemgår under frembringelsen. Kort fortalt, den proces, hvor kridtsten nedbrydes gennem forarbejdnings- procecssen, og derefter gendannes i en ny "forsteningsproces" når materialet anvendes i murværket.
Kridtsten består af kalkmolekyler, som er bundet til andre stoffer, og derfor ikke reagerer med omgivelserne. Når kridtstenen brændes og slemmes i vand, dannes kalkforbindelser, som er kemisk aktive og forbinder sig med omgivelsernes molekyler.
Ved anvendelsen af den læskede kalk, dvs. oprøring og påføring med god tilgang af atmosfærisk CO2, igangsættes den omvendte kemiske proces, kalken danner igen en slags kridtsten. Den binder sig sammen om mørtelsandet, samt overfladen af de omgivende materialer.

Selve processen hvor kalken opvædes og lagres afspejler den kemiske proces, der benævnes carbonisering. Processen foregår over tid, dvs. des længere lagring, des mere reaktionsaktiv, (basisk) kalk. I Danmark er ren kalkmørtel fra mørtelværket kun lagret i 7 uger, og derfor ikke særlig aktiv. De bedste danske kalkmørteler, er baseret på kulekalk, som er lagret i op til 20 år. Mindre kan dog sagtens gøre det. Sædvanligvis er gode kalkmørteler der anbefales til almindeligt brug, lagret i 3-6 år.

Processen hvor kalkmørtelen hærder op igen, som en ny "kridtsten" kaldes afbinding. Denne proces kan være langvarig for rene, og især dårligt lagrede kalkmørtelers vedkommende.
Herved bliver mørtelen sårbar, idet den før fuld hærdning, er nemt vandopløselig. De svage typer af kalkmørtel hærder aldrig helt op, de vil derfor altid blive vædet op og udvaskes, hvis de kommer i kontakt med vand.

Hærdningsprocessen kan fremmes ved at anvende tilslag af hydraulisk kalk, eller pulveriserede geologiske materialer, i form af stenmel osv.
Herved opnåes en mørtel som hærder op både med luft og vand. For cements vedkommende, endda med vand alene. Hydraulisk betyder altså i denne forbindelse, evnen til at hærde med vand. Vi kender alle sammen denne egenskaber, fra de rene cementmørteler, der stivner næsten øjeblikkeligt.

Hydraulisk kalk

Kridtsten indeholder udover det rene kridt, mange forskellige mineraler, f.eks lermineraler eller magnesium, som ved brænding giver kalktyper med forskellige egenskaber. Ikke mindst typer, der hærder under indflydelse af vand, er stærkere og mere vandbestandige end renere kridtsten. Disse særlige kridtsten, giver de oprindelige hydrauliske kalke. Naturcement er en type hydraulisk kalk, der hærder meget hurtigt og som giver et særligt hårdt og tæt materiale. På samme vis eksisterer en række andre mineralholdige kridtsten, som giver andre former for egenskaber ved hærdning. F.eks jura-kalken, som giver et materiale med mange af cementens styrkeegenskaber, men samtidig bevarer sin porøsitet, og hermed diffusionsåbenhed.

Andre hærdende tilslag

Den hærdende og hydrauliske effekt, kan også opnåes ved kunstigt at tilsætte forskellige geologiske materialer til mørtelen. Såsom:
* Teglmel. Dvs. pulver fra nedknuste mursten.
* Stenmel. Pulver fra nedknuste stenmaterialer, granit, kvarts, marmor osv.
* Muslingeskaller. Pulveriserede muslingeskaller.
* Grafit. Et pulver af en særlig skarp stenart. (Bruges også som slibemiddel)
* Vandglas. Kalium-silicat. (Flydende glas) bør ikke forveksles med husholdnings vandglas, natrium silicat.

Kvalitetsparametre.

Mørtelens kvalitet og egenskaber er afhængig af følgende forhold.
* Kulekalkens lagring. Jo længere lagring, des bedre holdbarhed, bindeevne og vedhæftning. Leverandøren kan oplyse om lagringen af mørtelens kalk.
* Sandets kvalitet. Sandets sammenhængskraft bestemems af typen af sand, kornstørrelser og kornfordeling. Leverandøren kan oplyse om sandmaterialets beskaffenhed. Des bedre kornfordeling og skarpere sandtype, (f.eks kvartssand) des bedre mørtel.
* Blandingsforholdet. Specialmørtelerne leveres i varierende blandingsforhold, afhængig af anvendelsesformålet. Standardmørtler kan gøres federe eller magrere ved tilsætning af kulekalk eller sand.
* Tilslagsmaterialer. Specialmørtelerne kan leveres som hydrauliske mørteler, eller med tilslag af forskelligt hærdende tilslag.

Materialets egenskaber

Kalkmørtel der anvendes til bærende murværk, skal opfylde murværksnormen. DS 414. Norm for murværkskonstruktioner.

Sædvanligvis vil diverse angivelser af blandingsforhold osv. være baseret på mørteler der tilsættes cement.
Ved bærende murværk, og andet der skal opfylde normer og standarder, bør man rådføre sig med leverandør eller fagfolk med interesse i kalkmørtel, mht. hvilket typer af tilslag og rette mængder.

Byggeregler og forskrifter

Kalkmørtel der anvendes til bærende murværk, skal opfylde murværksnormen. DS 414. Norm for murværkskonstruktioner.

Sædvanligvis vil diverse angivelser af blandingsforhold osv. være baseret på mørteler der tilsættes cement.
Ved bærende murværk, og andet der skal opfylde normer og standarder, bør man rådføre sig med leverandør eller fagfolk med interesse i kalkmørtel, mht. hvilket typer af tilslag og rette mængder

Mål, levering og pris

Ren kalkmørtel kan leveres fra mørtelværkerne eller købes som vådmørtel i byggemarkedet. Denne mørtel er produceret med henblik på tilsætning af cement, og er i sig selv en svag mørtel med ringe hærdning.

Ved køb hos mørtelværkerne skal materialet som regel afhentes, til gengæld er prisen lav.

Kvalitetskalkmørteler samt diverse tilslagsmaterialer købes ved specialleverandør eller bestilles gennem byggemarkedet. Ren kalkmørtel leveres som vådmørtel i sække, spande eller på palle. Prisen er højere end for den svage kalkmørtel, til gengæld er kvaliteten høj og fornøjelsen større.
Der findes 2-3 specialleverandører i DK, som udover dansk kalkmørtel i god kvalitet, kan levere hydraulisk kalk. Der leveres sædvanligvis som tørt tilslagsmateriale i sække.
Lokale murere der arbejder med restaurering, eks. kirkemurere, vil ofte kunne være behjælpelige med leverancer.

Teglmel kan købes ved teglværkerne

Stenmel, sand og andre geologiske råstoffer købes ved råstofleverandørerne eller byggemarkedet.

Regulære byggemarkeder og trælaster, kan sædvanligvis fremskaffe både kalkmørteler, god kulekalk, kvalitetssand, stenmel, vandglas osv, hvis man spørger efter det.

Skrevet af: Jettie Nielsen