Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Kompost og seperationstoiletter
Afløbsfri toiletter
Kompost- og seperationstoiletter er toilettyper uden afløb. Urin og fækalier, samt evt. lidt skyllevand opsamles og lagres i særlige tanke med henblik på senere anvendelse som "gødning"
Toiletterne giver en stor besparelse mht. vandforbrug, rørføring og ikke mindst udledning til kloak, med deraf følgende vandafledningsafgift. Men desværre er den simple anvendelse af de menneskelige affaldsprodukter dog ikke så som det lyder. "Gødningen" må ikke anvendes på jorden, men skal graves ned og deponeringsprocessen kan være mere besværlig end mange umiddelbart forestiller sig. Derfor vælger en del bygherrer en kombinationsløsning, hvor kun urinen opsamles, mens fækalierne føres til enten til konventionel kloak eller lokalt spildevandsanlæg f.eks pileanlæg.
Hvordan virker toiletterne
De afløbsfri toillet fungerer ved at lede urin og fækalier til underliggende tanke/depoter, hvor produkterne lagres med senere anvendelse som gødning for øje.
De findes mange typer af systemer med mere eller mindre avancerede depoter, fra det mest simple multtoilet hvor urin og fækalier ryger i samme beholder, direkte under toilettet, til systemer hvor urin og fækalier adskilles og fækalierne behandles i en serie af beholdere.
De seperarende toiletter hvor urin og fækalier adskilles direkte i toiletkummen er de mest hensigtsmæssige, idet det er langt mere kompliceret at nedbryde de skadelige stoffer i produkterne, hvis de 2 blandes sammen.
Fækalierne nedbrydes bedst i et tørt miljø, derfor anvendes der i princippet ikke skyllevand i et afløbsfrit toilet. I visse typer toiletter er det dog nødvendigt med en mindre portion skyllevand, for at få skidtet til at løbe gennem afløbsrøret til lagertankene.
Et eksempel
Et kompost-seperationstoilet kan eksempelvis fungere på følgende vis:
* I familens toilet installeres en særlig toiletkumme. Denne er forbundet med en tank på op til 1500 l, til det tørre, som er placeret i et kælderrum, direkte under toilettet, samt en stor tank til urinen. Toiletkummen er ikke tilsluttet boligens brugsvand, da der ikke bruges toiletskyl. Kummen består af 2 adskilte rum, forrest i toilettet et lille rum til at optage urinen, og aflede den gennem et lille hul, og bagerst et stort rør til at aflede fækalierne.
Ved tolietbesøg skal alle sidde ned på toilettet, toiletpapir kommes ikke i kummen, men opsamles i særskilt beholder, og bringes bort med dagrenovationen. I stedet for skyl, kommes en smule savsmuld med fækalierne. Kummen og afløb kan være forsynes med forskellige typer anordninger, der forhindrer lugt i at trænge op fra tanken. Efter besøget kan kummen rengøres med børste og en lille smule vand fra spand.
Efter en periode skal såvel urinbeholder som fækaliebeholder byttes med en ren beholder, således at det opsamlede materiale kan få ro til at lagre og kompostere. Urinen lagres sædvanligvis i 6 måneder og fækalierne i op til 2 år.
Selvom urin i princippet er et rent produkt, er urinen fra toilettet ikke helt ren, idet der kan være fækalierester og evt. rester af menstruationsblod heri. Derfor skal urinen lagres i en god periode, idet mængden af bakterier, og æg fra parasitter mv. reduceres over tid.
Fækalierne skal lagres i længere tid, 2 år er ikke ualmindeligt. Såfremt komposteringsprocessen er foregået korrekt vil materialet herefter minde om humus i sin konsistens. Det er tørt, lugtfrit og porøst.
Den lagrede urin og de komposterede fækalier kan herefter spredes i henhold indhentet tilladelse fra kommune og amt. Dvs. sædvanligvis ved nedgravning af fækalier og gødning med urinen, enten ved udsprøjtning af en fortyndet væske på ikke spiselige afgrøder, eller gennem undervandig i pileskove mv.
Regler og forskning
Anvendelse af afløbsfri toiletter i Danmark er stadig på forsøgsbasis. Dvs. der skal altid søges særlig og individuel tilladelse ved amt og kommune, mht. bortskaffelse af affaldsprodukterne.
Fra midten af 90erne og til nu, er der gennemført en del kontrollerede forsøg og forskning i de afløbsfri toiletter, ikke mindst med henblik på at undersøge hvorvidt urinen og de komposterede fækalier kan renses godt nok, til blive brugt som gødning på såvel spiselige som ikke spiselige afgrøder, uden sunhedsrisiko. Desværre har de forsøgene ikke givet et tilfredsstillende entydigt resultat mht. de sundhedsmæssige forhold. Derfor er reglerne vdr. anvendelse af produkterne stadig meget stramme.
Se mere herom i sundhedsstyrelsens udtalelser vdr. kompost-og seperationstoiletter.
Fin henvisning under litt/link.
Fordele
Fordelen ved de afløbsfrie toiletter er følgende:
* Der kan spares store mængder vand, og rørføring til toiletskyl
* Ejendommen skal kun forsynes med kloakrør til det grå spildevand.
* Der spares på spildevandsafgiften
Seperationstoiletterne kan kombineres med andre lokale spildevandsanlæg, således at den ene fraktion sammen med det grå spildevand ledes til egnet lokalt anlæg. Adskillelsen af de 2 fraktioner allerede ved kilden, betyder at det kan blive nemmere at finde egnede løsninger for hele sættet af husspildevand. I nogen tilfælde kan et simpelt filteranlæg f.eks være tilstrækkelig rensning for en ejendom, hvis fækalierne på forhånd kan sorteres fra, og bortskaffes på anden vis.
Ulemper
Erfaringerne med anvendelsen af de afløbsfrie toiletter er meget varierende. Mange anlæg såvel i Danmark som i udlandet har været fulgt og testet mht. brugervenlighed og funktionsdygtighed, og langt fra alle typer eller systemer har fungeret tilfredsstillende. Generelt er det erfaringen at de afløbsfrie toiletter pt. ikke er tilstrækkeligt udviklet til at fungere i større målestok. Dvs. i ejendomme med flere installationer, etager og omfattende rørføring. Til gengæld kan det være en god og funktionel løsning for enkeltstående anlæg, såfremt familien der skal bruge toilettet er indstillet på de særlige forhold mht. brug og rengøring.
De afløbsfri toiletter kræver mere arbejde end konventionelle løsninger. Beholderne skal tømmes og skiftes, afløb, ventiler osv. skal vedligeholdes og rengøres jævnligt. Der kan forekomme tilstopninger eller andre forhold som gør at husejeren må rumstere rundt med affaldsprodukterne.
Oprindelse og historie
Traditionelle lokummer
De afløbsfri toiletter er en videreudvikling af det traditionelle lokum, hvor der skides i en tønde som derefter tømmes i et hul og dækkes til.
I de moderne systemer gennemgår materialerne en forberende omsætningsproces i selve anlægget, således at de er mere rene og hygiejniske end den gammeldags latrin.
I de nordiske nabolande er komposterende toiletter væsentligt mere udbredt end i Danmark, de fleste systemer stammer således også herfra. I Sverige har man oså forsøgt sig med anvendelse af seperarende komposttoiletter i større bebyggelser.
Anvendelse
De afløbsfri toiletter egner sig bedst til enkeltstående ejendomme, med en egnet have til nedgravning af fækalier og spredning af urin.
I enkelte kolonihaver kan bestemte typer af seperationstoiletter anvendes. F.eks med frasortering af urin og udledning af fækalier i samletank. (Tank der tømmes jævnligt)
Seperationstoiletter med opsamling af urin og udledning af fækalier til kloak med trykbaseret system har forsøgsvist været anvendt i større boligbebyggelser.
Forskrifter og regler
Seperationstoiletter kan anvendes uden særlig tilladelse når både urin og fækalier føres til anden type godkendt anlæg. F.eks urin i rodzoneanlæg og fækalier i samletank.
Systemer der er beregnet på spredning af urin og fækalier på jord, kræver altid særlig tilladelse fra amt, i henhold til "Slambekendtgørelsen"
Slambekendtgørelsen nævner kun decideret slam fra spildevandsanlæg, samt anvendelse uden for egen grund. Men en række supplerende udtalelser fra sundheds- og miljømyndigheder godtgør at:
* Husspildevand er at betragte som slam
* Bestemmelser bør også ligge til grund for anvendelse på egen grund
Sunhedsstyrelsen har i udtalelser godtgjort at spredning af fækalier fra afløbsfri toiletter ikke kan
tilrådes. Derfor gives der ikke tilladelser til anvendelse af kompost fra fækalier, men påbud om nedgravning.
Urin kan i visse amter og kommuner godkendes som "gødning" på ikke spiselige afgrøder.
Skrevet af:
Jettie Nielsen