Beskrivelse

 

Her finder du beskrivelser af:

Lerbyg idag	Historie
Lerbyggeteknikker	Eksempler fra Danmark

Lerbyg i dag

Ler - hele verdens byggemateriale

Byggeri med lerjord er en ældgammel byggemetode. Lige siden oldtiden har mennesker bygget med ler, og lerjord er stadig det mest anvendte byggemateriale, set på verdensplan. I vores moderne byggeri er leret fortrængt af andre materialer, desværre, for lerjord er et unikt byggemateriale. Heldigvis har eksperimenerende bygherrer genopdaget de traditionelle lerjordsteknikker , og udviklet dem, så de idag er et værdigt alternativ til cement og mursten.
I Danmark har lerjordsbyggeriet også fået en renæssance. Der er muret med pressede lersten i etageejendomme, den særlige cob-teknik er brugt til spændende parcelhuse, og rigtig mange har anvendt ler som puds og gulve, både i nybyggeri og eksisterende huse.

En usbeskrivelig atmosfære

De bygherrrer der har vovet springet , er mere end glade for deres lerbyggeri, idet et rum, der er bygget af lerjord får sin helt egen unikke atmosfære, pga lerets gode fugtregulering, varmelagereffekt og lyddæmpning. En atmosfære, som er svær at beskrive eller forklare, men som enhver, der har opholdt sig i et lerbyggeri, kan nikke genkendende til.

Ler kan anvendes på mange måder

Byggematerialet lerjord er en "mørtel" baseret på lerholdig jord. Det kan anvendes på samme vis som kalkmørtel til puds og opmuring, men derudover kan jorden også bruges til stampede vægge, presses til lersten, eller blandes med armering og stables op. Ler har mange anvendelsesformer, og kan bruges til såvel standardiseret retlinet byggeri, som til kreativt og formbart.

Historisk view

Fordomme om ler

De fleste kender de gamle bondehuse fra Frilandsmuseet og deres mørke, fugtige rum med skæve, nedslidte gulve. Desværre forbinder mange også lerbyggeri hermed, og opfatter materialet som mørkt, fugtigt og "snavset". Vel er der brugt lerjord i de gamle bondehuses gulve og vægge, men husene her, er ingenlunde repræsentative for lerjordens potentialer, hverken i nutiden eller fortiden. Bondehusene fra 1800 tallet afspejler en bygningskultur i tilbagegang, hvor materialerne ikke anvendes optimalt. De er derfor ikke billeder på, hvor fantastisk lerbyggeri kan være, når materialets formbarhed, farverigdom og smukke glatte overflade udfoldes optimalt.

Ler til alle tider

Lerjord er næsten identisk med menneskets første boliger. Overalt i verden har lerjorden været et af de materialer, som de tidligste kulturer greb til, når der skulle skabes ly. I Mesopotamien, det nuværende Irak, findes stadig spor af mange tusind år gamle lerhuse.
Typisk er der brugt en teknik, hvor jorden er stablet op i mindre formede klumper kaldet jordbrød, eller "adobe", hvor jorden er tørret til bygge-blokke af solen. Den særlige jordbrødsteknik, hvor armeret lerjord stables, skifte for skifte, til et tykt, solidt, formbart og isolerende murværk, findes over hele verden og kan føres tilbage gennem hele menneskets tidsalder. ! Fascinerende at en teknik anvendes næsten uforandret i oldtiden som i nutiden, i Afrika, Europa og USA. - den mest grundlæggende og universelle byggeteknik overhovedet.

Sejlivet teknologi

De ældste bevarede lerhuse i Europa stammer fra middelalderen. I Frankrig og Wales eksisterer endnu velbevarede middelalderhuse, med enten stampede eller stablede ydermure.
Stampede mure, der også kaldes pisè, er forholdsvis tør lerjord, der stampes op i en simpel forskalling. Pisemure var vidt udbredt i sydeuropa, hvor mere end 80% af byggeriet i området mellem Lyon og Grenoble selv op i år 1900, var opført på denne vis. Teknikken blev allerede anvendt af romerne omkring vor tidsregnings start, og blev formentligt bragt til andre egne af Europa, af de romerske besættelsesstyrker.
I de Nordeuropæiske områder er teknikken med de stablede murværk angiveligt den mest udbredte lerbyggemetode. I Tyskland kendes metoden som wellerwänede og i England/Wales som cob. Her anvendes der ikke forskalling, lerjorden blandes med armering og smides derefter op skifte for skifte, stort set, som ved den traditionelle jordbrødsteknik. Stablemetoden kan udføres med en mere klæg og våd lerjord end pise, og har derfor passet bedre til de forholdsvis vådere klimater i Nordeuropa.
Den mere enkle teknik med stablet jord, breder sig samtidig med kolonialisterne til USA og Australien, og vinder her en vis udbredelse, som cob-teknikken.

Lerbyggeri i Danmark

I Danmark ved vi at lerjord har været brugt lige siden stenalderen, sammen med træ, vidjer,strå og tørv.
I demonstrationshuse, der er bygget som kopier af oldstidshuse, kan man se lerjorden anvendt i vægge og gulve. Sædvanligvis er lervæggene her opbygget med lerklining, et vidje-fletværk, som er fyldt ud med ler. Selvom man ikke kan have nogen viden herom, virker det dog sandsynligt, at også vores oldtidskulturer, har anvendt den enkle jordbrøds mure, som må have givet bedre ly end de tynde klinede mure.

Lerbyggeriet i bondehusene

I bondebyggeriets bindingsværkshuse anvendtes ler til at udfylde tavlerne, enten som lerklining eller indfyldning med ubrændte lersten. Samtidig blev ganske mange huse, dog også bygget med tykke bærende ydermure af lerjord, uden støttende bindingsværk, opført i forskalling som pise,eller stablet som cob/wellerwände..
Artitekt Sven Risom , noterede i midten af 1900 omkring 4.000 huse, der var registreret i brandarkivalierne, som værende opført med tykke lermure i perioden 1780-1870.
Om disse huse hviler på en importeret tradition, eller gamle metoder fra oldtiden vides ikke, men de viser at lerbyggeri i Danmark har været en selvstændig byggemetode, og mere end blot udfyldning i bindingsværket.

Også "fine" huse

Gennem de sidste århundeder har fremsynede personer forsøgt at indføre lerbyggeriet i bygningskulturen.
Omkring 1850 medbragte engelske købmænd, den i england udbredte cobmetode, til Danmark. Flere store huse i Nordsjælland blev bygget i cob, og står der den dag i dag. Bl.a Clythorpe i Nærum, Fairhill i Helsingør og Karen Blixens Rungstedlund.
I dette århundrede forsøgte først arkitekt Svend Risom og senere Ingeniør H. Ewald at udbrede kendskabet til lerbyggeriets fortrinligheder. Der blev bygget nogen få artikekttegnede lerhuse, men noget gennembrud fik lerbyggeriet ikke. Der blev dog indført et statsligt lerbyggeregulativ, som var gældende frem til år 1990.

Lerbyggeriets renæssance

Med den "økologiske" bølge i USA og Europa, har lerbyggeriet fået en renæssance, og vinder nu en vis udbredelse, ikke mindst i Tyskland og Frankrig hvor der gennem de sidste 15 år, er udført et stort pionerarbejde med hensyn til at tilpasse de gamle traditioner og teknikker til nutidens byggeri.

Lerbyggeteknikker

Cob - det formbare murværk
Cob som også kaldes wellerwände, minder om den traditionelle jordbrødsteknik. Lerjord bliver her armeret med halm eller strå og trykket sammen til klumper af passende størrelse og form, som derefter stables skifte for skifte. Efterhånden som murværket tørrer op, glittes det, eller afrettes det med kniv eller økse, således at det fremstår med holdbare overflader.
Cob-murværket er særdeles formbart. De tykke bærende vægge kan designes som fantasien vil det, med buer, svung, og ikke mindste diverse dekorationer og fantasifulde vinduesåbninger. I USA er der opstået en særlig cob-byggekultur, organiseret i The Cob Cottage Company, hvor man udfolder denne teknik i unikt formerede og meget spændende huse, - En del danske bygherrer, har ladet sig inspirere heraf, omend de danske huse, er mere afdæmpede end de amerikanske.
Cobmetoden er baseret håndens arbejde fra start til slut. Lermaterialet blandes og æltes med hånd- og fodkraft. ligesom de enkelte skifter lægges op med håndkraft. Derfor er det en langsommelig proces. Men for den, der magter at tage sig tiden, er det et byggeri, der giver stor glæde. Alle kan være med, og fornøjelsen ved at kunne forme sit hus, som man kan med denne teknik, er uforlignelig.

Pise.
Pise er murværk, opbygget af stampet lerjord. En mager jord, med god bæreevne, fyldes i forskalling og stampes med et værktøj. Teknikken er arbejdskrævende, men belønningen er et godt murværk, som er bærende, isolerende til en vis grad, særdeles lyddæmpende og meget billigt. Pisemuren stammer fra middelhavsområdet, hvor den har været anvendt siden oldtiden, og stadig er meget udbredt på landet. Pisemurværket har god statik og god holdbarhed. Når det er rigtigt udført, kan det bære fleretager. I Frankrig står mange pisehuse med rå mur, men i Danmark og andre våde klimater, skal pisemuren beskyttes af god overfladebehandling, eller klimaskærm.

  
Halm/ler.
Er en teknik, hvor fed, våd ler blandes med rigelig mængde halmstrå, og derefter fyldes i forskalling. Halm-ler teknikken har traditionelt været anvendt i Tyskland og Østeuropa. Halm-lermurværket isolerer bedre end pise og cob-murværk, men den er ikke bærende. Derfor kan den kun bruges som infill eller i kombination, med anden bærende konstruktion. Til gengæld er teknikken nem at rationalisere, og den anvendes derfor en del i det tyske økoindustrielle byggeri.
Halm-lerteknikken er ikke særligt udbredt i Danmark. En enkelt tysk arkitekt har renoveret sit bondehus med halm-lermurværk.

Adobe.
Er en oprindelig metode, hvor lerjordsblokke tørres i solen, og derefter bruges som "byggesten". Nogen steder har blokkene været tørret i simple forme. Adobe anvendes stadig i Afrika og Sydamerika. Adobe kendes ikke i Danmark, da klimaet ikke er hertil.

Lersten.
Er industriproducerede lersten. Der findes 2 hovedtyper, nemlig teglværkssten og pressede lerblokke. Teglværksstenene er mursten, som tages ud af produktlinien inden brændingen. De er sædvanligvis baseret på fed teglværksler og har begrænset bæreevne. De pressede lerblokke er baseret på rå lerjord, som er presset sammen med et stempel. Stenene fåes i mange formater, men kendes mest i et "munkestens" format. De kan sædvanligvis anvendes til bærende murværk. Pressede lersten anvendes på mange kontinenter, ikke mindst i den 3. verden, det er en simpel og meget bæredygtig teknologi. De ubrændte mursten var før i tiden en fattigmandsmursten, men markedsføres bl.a i Tyskland som en grøn mursten. I Danmark har både pressede sten og teglværkssten været anvendt i en del forsøgsbyggerrier, herunder almet boligbyggeri. Begge typer sten kan leveres fra danske producenter, og begge fåes i almindeligt murstensformat.

Lerklining
Lerklinin er våd, og relativt fed ler, som klaskes op i et fletværk af grene eller lign. Lerklining lyder let, men det er faktisk en kunst, at finde eller blande det rette lermateriale, som både er tilstrækkeligt plastisk, og samtidig kan tørre op, uden at danne svindrevner. I vores våde klima er lerklinede vægge meget sårbare udvendigt, men kan være et fint bud på en enkel og dekorativ indervæg.

Lerpuds og mørtel
De fleste forstår mørtel, som et muremateriale, der har kalk eller cement som bindemiddel. Traditionelt har man dog anvendt lerjord i langt større udstrækning, idet kalkmørtel og cement først er blevet "masseproduceret" med industrialiseringen, hvorimod lerjord altid har været let tilgængelig. Lermørtel kan stadig erstatte den konventionelle mørtel både til puds og opmuring. Den er umiddelbart mere sårbar overfor vand, og bør derfor kun anvendes udendørs, med god konstruktiv beskyttelse.
Vægge der er pudset med ler, kan blive utroligt smukke, lerpuds er meget finkornet og har sit unikke eget farvespil, da ler jo er mineraler i varierende jordfarver. Den særlige terrafino der stammer fra sydeuropa, er en oppuds- ningsteknik, hvor den meget fine lerpuds, anvendes sammen med mineralske jordpigmenter, med et fantastisk resultat smukt og holdbart resultat til følge.

Lergulve
Gulve af lerjord er kendt over hele verden, såvel i en simpel udgave med en trampet og børstet råjord, som i langt mere kunstfærdige udførsler med glatte, bonede overflader og smukt farvespil. I Danmark er tanken om lergulve i stor grad behæftet med fordomme. Mørke, ujævne uholdbare, og uhygiejniske. - Sådan er det ikke, lergulve der er korrekt udført, kan være mindst ligeså glatte, rette og fine, som andre gulve. Det kræver dog god håndværksmæssig udførelse og ikke mindst en korrekt overfladebehandling, som f.eks opboning med linolie eller fernis.

Lervikler og Lerstokke
Lervikler og lerstokværk er to teknikker, hvor lermateriale flettes om et stokværk. Lerviklerne er halmvikler, der er dyppet i våd ler, og lerstokkene fed lerjord, der er stoppet i pølseformede stofposer. Lerviklerne kendes i de nordiske bondehuse, hvor de bl.a har været anvendt i vægge og etageadskillelser. Lerstokværket er en kendt teknik i bl.a Afrika, men har ikke været anvendt på vore breddegrader. Lerstokværk og vikler er meget tids- og arbejdskrævende, til gengæld er belønningen meget smukke vægge med sin egen unikke struktur, og en arbejdsproces, der kan være involverende og sjov.

Eksempler fra Danmark

Vikingehus Ribe.
På Vikingecenteret i Ribe kan man se nogle meget vellykkede huse med lerklinede vægge.
Kliningen er udført med stor omhyggelighed, og viser at sådanne mure og vægge, kan stå flot og være holdbare også udendørs med god konstruktiv beskyttelse og vedligeholdelse.
Se henvisning under litteratur/links.
  
Bondehuse på Lolland Falster.
På Lolland, Falster og Sydsjælland findes stadig en del bondehuse opført i cob/wllerwände. F.eks den gamle skolebygning i Skelby, Falster, Rewentlow asylet i Ravnsborg og flere landhuse omkring Holsteinsborg på Sydsjælland.
På frilandsmuseet i Maribo, er en af Rewentlows landsbyskoler genopført med tykke lermure.
Se henvisning under litteratur/links.
  
De engelske landsteder i Nordsjælland.
Karen Blixen Museet i Rungstedlund er et af de huse, som blev opført i midten af 1800 tallet, efter engelsk model. Et andet eksisterende "landsted" med tykke lermure er Claythorpe ved Nærum.
Se henvisning under litteratur/links.
  
Ler i moderne bebyggelser
Andelssamfundet Hjortshøj er en boligforening i Hjortshøj ved Århus. Boligforeningen var et af de første steder i Danmark, hvor der blev bygget med ler i nyere tid. Her kan ses huse med pressede lersten og huse med tykke pisemure.
Tilsvarende er boligbebyggelsen Munksøgård ved Roskilde opført med lejlighedsskel af pressede lersten.
Såvel Hjorshøj som Munksøgård kan besøges på de offentlige fremvisninger.
Se mere under litteratur/links.
  
Cob cottage - I Danmark
Bygmester Flemming Abrahamson Fornyet Energi har designet 3 meget eksperimenterende og spændende cobhuse. Dråben der er et lille demonstrationshus og Hobbithuset der er et parcelhus i Landsbysamfundet Dyssekilde v. Hundested.
Hobbithuset og et cobhus under opførelse kan ses udefra, under de offentlige fremvisninger i Landsbysamfundet Dyssekilde. Se mere under
litteratur/links.
Hobbithuset kan derudover fremvises efter aftale. Se under "Fremvisning" i Hurraa.

Selvbyggerhus Ribe.
Med halmbyggeriets popularitet fik anvendelsen af lerpuds en renæssance, idet lerpuds er rigtigt godt, til at beskytte halmballerne mod brand og fugt.
Mikael Kallesen ved Ribe har pudset hele sit halmhus med lerpuds, udvendig som indvendig, opholdsrum, køkken og bad.
Mikaels hus kan vises frem efter aftale.

Skrevet af: Jettie Nielsen