Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Oprindelse og historie
Lerjord - Et universelt materiale
Lerjord er det mest basale byggemateriale i verden. Siden urtiden har mennesket anvendt lerjord som byggemateriale, og mere end halvdelen af verdens befolkning bor i lerhuse, den dag i dag.
Lerjordene findes over det meste af kloden, hvor de er aflejret af vind, vand og is. I Danmark findes lerjorden direkte under vores fødder, endda i en form, som kan anvendes umiddelbart i byggeriet
Desværre betragter mange ubrændt lerjord, som et materiale der hører fortiden og 3.verdens-landende til. Heldigvis har en del bygherrer, fået øjnene op for lerjordens potentiale, og har anvendt materialet med meget flotte resultater til følge. Enkelte bygherrer har endda bygget næsten hele huset af ler, og hermed udnyttet materialets store formbarhed til fulde.
Naturens mørtel
Lerjorden er naturens egen mørtel, ved opvædning bliver den til en lind, sammenkittende og formbar masse. Når den igen tørrer op, bliver den til en fast, hård og "stenagtig" substans med en glat vandafvisende overflade, og en vis bærende styrke. Det er disse egenskaber der gør lerjorden så velegnet som byggemateriale. Dog er lerjorden sårbar overfor vand, og skal beskyttes, hvis den anvendes udvendigt.
Ler er ikke bare ler.
Den lerjord man bygger med, er en lerjord med et lerindhold på 10-30%. Byggeler har altså ikke meget til fælles med den keramiske ler, som er en meget lerholdig jord med 90-100% lerindhold.
Dansk lerjord stammer hovedsageligt fra de aflejringer, isen lod ligge, da den trak sig tilbage efter sidste istid. Derfor er der f.eks ikke megen anvendelig lerjord i Vestjylland, som ikke var dækket af sidste is-tid.
Den aflejrede lerjord, kan være smeltevandsjord eller morænejord.
Morænejorden findes i store dele af landet, direkte under muldlaget. Smeltevandsjorden findes i de særlige landsskabstyper, som isens smeltevandsfloder og søer skabte. Teglvær- kerne indvandt før i tiden ler herfra, men idag er meget af den smeltevandsler, der anvendes industrielt, importeret fra andre europæiske lande.
Alverdens lerbyggeteknikker
Der findes et utal af lerbyggeteknikker , hvor lerjorden anvendes stampet, presset, tørret eller vådblandet med alskens naturlige armering. Inspirationen er hentet fra mange verdensdeles traditionelle lerbyggeri, som er tilpasset nutidens byggenormer.
I Danmark anvendes lerjord mest til puds, lergulve og murværk af lersten. Enkelte har dog også forsøgt sig med forskellige typer lermurværk af stampet ler, halm-ler i forskalling og den særlige cobteknik, der er halmblandet lerjord, som stables skifte for skifte.
Et bæredygtigt materiale
Lerjord er et særdeles bæredygtigt materiale.
En stor del af ressourcerne er uopslidelige og lettilgængelige. Dernæst er jorden helt ugiftig og neutral, den kan derfor bearbejdes og anvendes med de bare hænder
Lerjord fra smeltevandsaflejringer er dog belastet af indvindingsmetoden, der skaber åbne sår i de særlige istidslandskaberne.
Anvendelse
Lerjord anvendes til følgende:
* Puds af overflader
* Produktion af lersten og lerplader
* Lergulve
* Murværk som er stampet, eller "cobbet" op.
* Brandsikring
Lerjord er vandopløseligt. Det kan kun anvendes udvendigt, under god konstruktiv beskyttelse. Dvs. med stort tagudhæng eller klimaskærm
Materialets beskaffenhed
Klister og byggesten
Paragnejs. De små fine glimmerkorn, der er afskallet fra stenens furer, bliver til ler.
Lerjord består af ler, silt, sand og grus. De gode mørtelegenskaber stammer fra leret, der gør jorden plastisk og sammen- hængende,således at de bærende korn af sand og grus sammenbindes på en stabil måde. Lerpartiklerne er mørtelens klister, og sand/grus mørtelens byggesten.
Sædvanligvis, vil man til byggeri forarbejde en råjord, der allerede fra naturens hånd, er velblandet med både ler, silt, sand og evt. grus.
Det er dog også muligt at anvende helt ren ler, som efterfølgende tilsættes opsorteret sand, og evemtuelt grus til passende blandingsforhold.
Råjordens bestanddele
En rå jord, består af små korn eller partikler af geologisk materiale, der oprindeligt stammer fra jordens bjerge og grundsokkel. Partiklerne og kornene har forskellige egenskaber, afhængig af deres størrelse og mineralske sammensætning.. Partikler der er meget små, kan optage vand mellem sig, og dermed blive til en klistret substans, som kan binde de andre bestanddele sammen. De større sandkorn og grus, kan ikke opsuge vand, til gengæld har de, alt efter størrelse og form, en vis bæreevne. De er derfor materialets byggesten.
Partiklerne kategoriseres efter størrelse og egenskaber. "Ler" er betegnelsen for de mindste partikler, med sammenbindende eller kohærente egenskaber. "silten" for de lidt større partikler, "sand" og "grus" er betegnelsen for de større korn med bæreevne.
På nedenstående skala vises hvordan jordens bestanddele kategoriseres i henholdsvis ler, silt, sand, grus og sten efter størrelse.
Ler: <0.002 mm
Silt: 0,002-0,06 mm
Sand: 0,06 - 2 mm
Grus: >2 mm
Sten: >6 mm
Paragnejs. De små fine glimmerkorn, der er afskallet fra stenens furer, bliver til ler.
Foto: Niels Heissel
Lerjordens beskaffenhed.
En tilfældig råjord har lerets sammenbindende egenskaber, når den indeholder min. 10% lerpartikler, samt max. 90% silt, sand og grus.
Mængden, og blandingsforholdet mellem de enkelte fraktioner, bestemmer jordens egenskaber, og egnethed til forskellige byggeformål.
Kornfordelingskurven - et værktøj
Jordens sammensætning udtrykkes i en kornfordelingskurve. Denne fortæller, hvordan korn og partikelstørrelser er fordelt i materialet. På den baggrund, har man en sikker indikator på lerindholdet i materialet, samt hvor "grov" eller "fin" jorden er.
Kornfordelingskurven kan måles præcist på laboratorie, men i mange situationer, vil en tillempet kurve, baseret på egen sigte- eller slemmeprøve være tilstrækkelig.
Ler er ikke bare ler
I Danmark findes overvejende 2 typer lerjorde. Moræneaflejrede jorde og smelte- vandsaflejrede jorde. Begge er anvendelige til byggeformål, men de er indbyrdes meget forskellige jord- eller mørteltyper.
Moræneaflejrede jorde, er fremkommet gennem en proces, der kan sammenlignes med tvangsblanderen. Isen har under sin fremdrift mokket geologiske bestanddele, af alle størrelser og former, sammen i en god velfordelt blanding. Ved bortsmeltningen har materialerne lejret sig, side om side, i samme orden, med lerpartikler, silt, sand, og grus i en størrelsesmæssig jævn fordeling. Morænejord fra sidste istid, har derfor altid et lerindhold mellem 10-20% samt en god fordeling af sand og grus.
Smeltevandsjordene er fremkommet gennem en sorterende proces. Isens smeltevand har ført nogen af de geologiske materialer med sig. Pga partiklernes uens vægt, er de lejret hver for sig. Således er smeltevandsjord sorteret jord, f.eks bestående af lag med ren grus, lag med rent sand, rent ler osv, alt afhængig af vandets fremdrift. Lerjorde der består af smeltevandsler, har et lerindhold på 30-100%, samt en unik sammensætning af kornstørrelser. Derfor kan smeltevandsjorden være problematiske til f.eks bærende murværk, idet materialet kan have ringe styrke pga. den meget specifikke kornfordeling.
Materialets egenskaber
Lerjord har gode egenskaber
Lerjorden minder i sin sammensætning, om andre murematerialer, blot er bindemidlet her lerpartikler istedet for kalk. Derfor kan lerjordsbaserede materialer også opnå god styrke, overflade, samt brandmodstand.
Derudover har lerjorden nogle specifikke egenskaber, idet den er særdeles fugtregulerende, og samtidig kan opnå en meget glat og reflekterende overflade.
Lerjordens styrke
Lerjordsbaserede materialer har tilstrækkelig styrke til bærende murværk. såfremt der blandes korrekt med sand og grus, dimen- sioneres rigtigt osv.
Når der anvendes lerbaserede materialer i bærende konstruktioner, skal man være opmærksom på, at styrken i smeltevandsler er langt svagere og mere utilregneligt end i moræne-aflejret ler.
Svindrevner
Når leret absorberer væde, udvider det sig betragteligt rent volumenmæssigt, for igen at svinde ind ved optørring. Herved opstår der meget nemt svindrevner i materialet. Svindrevner er risikomomenter, idet overfladen så ikke er tæt, og styrken evt. kan forringes.
Risikoen for svindrevner, kan minimeres ved at armere lerblandingen med fibermaterialer.
Fugtregulering
Lerjorden er fugtregulerende, idet den nemt optager vand/fugt,og transporterer det ud i massen. Samtidig afgiver lerjorden let fugten igen, når luftfugtigheden i omgivelserne falder.
Overfladereflektion
Lerpartikler er meget små og fine, og kan pakke sig utroligt godt sammen. Derfor kan der opnåes meget glatte overflader på lermaterialer. Ved særligt gode pudsteknikker kan der opnåes en ekstraordinær god lys- og varmereflektion. F.eks ved anvendelse af ler sammen med det reflekterende kvarts- eller marmormel.
Brandmodstand
Lerjords-materialer kan ikke brænde.
Byggeregler og forskrifter
Lerjord og bygningsreglementet
Tørring og sigtning af lerpulver.
Lerjord kan i vid udstrækning godkendes inden for de eksisterende byggereglers rammer, sålænge der er tale om ikke-bærende konstruktioner.
Lerjord og murværksnormen
Ved bærende konstruktioner skal man opfylde murværksnormerne. Det anbefales, at forhøre sig ved eventuelle leverandører af lermaterialet, om test af materialets styrke.
Ved brug af rå lerjord, fra egen have el.lign, skal man selv frembringe dokumentation for, at materialets styrke er tilstrækkelig.
Murværkscenteret i Århus kan udføre enkle nødvendige test af rå lerjord.
Lerjord og radon-
Terrændæk, i nye huse, skal sikres mod radonstråling. Støbte gulve kan anvendes som sikring, hvis de armeres. Det er pt. op til de lokale bygningsmyndigheder at vurdere, om lergulve kan godkendes på lige fod med andre støbte gulve.
Lerjord som brandsikring
Lerpuds på 30 mm er testet og godkendt som brandklasse I beklædning. Dog skal pudsen være tæt og uden svindrevner. Der kan anvendes lerpuds af alle typer, incl. begrænset armering med organiske materialer.
Lerindskud for og bag
Lerjord kan anvendes som brandsikring, i form af indskud i etageadskillelser og lign. steder.
Ved halmbyggeri, anbefales det at sikre halmballerne med lerpuds på begge sider, både i loft og ydermur. - Selvom bygningsreglementet kun foreskriver brandklasse I beklædning på indersiden af konstruktionen.
Mål, levering og pris
Lerjord til byggeri kan anskaffes på følgende vis:
Lerjord fra egen grund.
De fleste bygherrer, vil kunne grave en egnet råjord op fra egen grund. Idet der er god lerjord aflejret i hele Danmark, pånær Vestjylland.
Denne jord vil sædvanligvis være morænejord, med et velegnet blandingsforhold, til både puds og produktion af hjemmelavede sten.
Jorden må ikke indeholde organisk materiale, den skal derfor graves op fra lag, der ligger under muldjorden.
Lerjord fra specialleverandør
Lersten, lerjord i pulverform, og tilbehør kan købes ved specialleverandører.
Disse produkter er baseret på moræneaflejret lerjord, som er nedsigtet til et højere lerindhold.
Produkterne er testet og standardiseret i variende grad, det anbefales at forhøre sig ved leverandøren herom.
Produkterne leveres som tørmørtel på palle eller i sække. Ved brug skal de blandes op i vand, og evt. tilsættes ekstra tilslag af sand eller grus efter formålet.
Der medfølger vejledninger på blandinger mm.
Priserne er eks. transportomkostninger.
Lerjord fra entrepenør eller grusgrav.
Grusgrave og entrepenører, som i forvejen leverer geologiske råstoffer, kan eventuelt også levere lerbaserede råjorde. Udbuddet kan være meget varieret i pris,type og beskaffenhed, derfor må bygherren selv forhøre sig, hos de enkelte leverandører, herom.
Prisen er sædvanligvis fastsat pr. kubikmeter eller pr. vognlæs/træk.
Nogen grusgrave leverer sti-grus, der er en lerbaseret,sigtet og forberedt jord, som også kan bruges til basis for lerpuds.
Lerjord fra teglværk
Teglværkerne anvender smeltevandsler til brænding af sten og tegl. Enkelte teglværker sælger ubrændte sten, ubrændte brokker og lerpulver. Materialet har et højt lerindhold og en specifik sammensætning af korn og lerpartikler.
Brokker, sten eller pulveret udblødes i vand.
Sædvanligvis skal køber selv sørge for transport af materialerne.
Skrevet af:
Jettie Nielsen