Beskrivelse

07. jan. 2006 13.44  Opdat.: 07. jan. 2006 13.43

Her finder du beskrivelser af:

Introduktion	Oprindelse og historie
Anvendelse	Planlægning og forberedelse
Byggeregler og forskrifter	Anskaffelser og pris

Introduktion

Puds af ler

Lerjord er et fortrinligt pudsemateriale, som giver glatte, smidige og meget smukke overflader.
Lerpudsede boliger får deres helt egen atmosfære, som er svær at beskrive, men som alle med lervægge kan nikke genkendende til. Farvespillet i de naturlige materialer, lerets fugtregulerende effekt og den særlige bløde overflade, giver sammenlagt et helt speciel udtryk, som ikke kan opnåes med andre materialer.

Både ude og inde

Lerpuds er sårbart overfor påvirkninger af vand og fugt. Det kan dog godt anvendes som puds udvendigt, såfremt der er en god konstruktiv beskyttelse, med stort tagudhæng, osv. En del halmhusejere har pudset deres huse med ler, både indvendigt og udvendigt. Tilsyneladende har den udvendige lerpuds en tilstrækkelig bestandighed, hvis den vedligeholdes og den konstruktive beskyttelse iøvrigt er iorden.

Lerpuds er brandhæmmende

Lerpuds er analogt med andre pudslag, en brandhæmmende beklædning. Den brandhæmmende effekt er faktisk så god, at 30 mm lerpuds alene indfrier brandkravene til ydervægge, indervægge, etageadskillelser og tagkonstruktioner, i almindelige beboelseshuse. Derfor er lerpuds ualmindeligt populært indenfor det bæredygtige byggeri, hvor det anvendes som puds på næsten alle indvendige overflader, samt brandhæmmende indskud i tagkonstruktioner.

Varmelager effekt

Lerpuds er varmeledende til en vis grad, det kan derfor fungere som et mindre varmelager, for den overskudsvarme, der produceres af boligens varmekilde, f.eks brændeovn. By og Byg anslår at lerpudsede indvendige vægge kan opbevare og afgive varme i op til 12 timer. De pudsede vægge kan altså indenfor begrænsede tidsrammer medvirke til at udjævne boligens varmekapacitet.

Fugtregulering

Lerpuds fungerer hygroskopisk, dvs. materialet kan optage og afgive vanddamp. Herved kan de invendige pudslag, medvirke til at regulere og udjævne den relative fugttighed i boligen, idet leret ved høj luftfugtighed vil optage noget af boligens indefugt, og afgive det igen, når luftfugtigheden falder.

Sårbart

Lermørtel hærder ikke som hydrauliske kalkmørteler eller cement. Tværtimod kan lermørtel altid vædes op igen. Lerpuds kan altså optage eller absorbere flydende vand. Ved gentagen eller vedholdende påvirkning af vand vil leret opløses og flyde ud. Påvirkning af vand skal derfor undgåes.
Lerpuds gøres vandafvisende med en superglat overflade, således at vandet preller af , inden det absorberes af lermassen. Ler består af meget små og fine partikler, og kan derfor glittes sammen til meget glatte overflader.
Glitning af overfladen er derfor det vigtigste middel til at sikre lerpudslagets bestandighed. Ligesom overfladen løbende skal vedligeholdes, da selv små revner og sprækker giver afsæt for indtrængning af vand, og erodering af pudslaget.

Lerpuds i vådrum

Selvom ler er vandopløseligt, kan man faktisk gøre overfladen så glat, at lerpuds kan fungere i vådrum.
Flere bygherrer har pudset deres badeværelser med lerpuds. De har givet glittet pudslaget godt, og derefter mættet overfladen med linolie således at der er dannet en film i overfladen, som er vandskyende.

Ler er ikke bare ler

Lermørtelen til pudsearbejder kan blandes på flere typer råstoffer, som har forskellige egenskaber. De mest anvendte råstoffer er følgende:
* Fabriksfremstillet tørmørtel, som er baseret på nedsigtet morænejord. Se mere herom i artiklen lerjord
* Lerpulver fra teglværkerne. Stammer fra nedknuste ubrændte murbrokker, og består af smeltevandsler. Se mere om smeltevandsler i artiklen lerjord
* Lerjord fra egen grund. Lerjorden her er sædvanligvis morænejord, som tørres og nedknuses, eller opslemmens i bassin.
* Lerjord fra grusgrave og lign, hvor den opstår som restprodukt ved selve udgravningen eller udskilles fra sand og grussegmenterne.
enten er sigtet fra salgsprodukterne.

Lerråstofferne har forskellige egenskaber, afhængig af materialets kornfordeling og mineralogiske sammensætning. Moræneler har altid en god jævn kornfordeling, og en bred mineralogisk sammensætning, hvorimod smeltevandsleret er langt mere specifikt,

Lerjordens beskaffenhed betyder en hel for materialets absorptionsevne og plasticitet, og hermed også bæreevne, vandopløselighed og ikke mindst svind. I visse tilfælde kan smeltevandsler være direkte uegnet som muremateriale. Idet det kan have for ringe bærevne eller alt for stort svind.

Svindrevner
Svindrevner er lerpudsens fjende nummer et. Ler optager betragtelige mængder vand ved oprøring, og afgiver det igen ved udtørring, herved svinder lermassens volumen, og der opstår meget nemt svindrevner. Selv små revner medfører konvektion gennem pudslaget og ind til de bagvedliggende isolerende lag, ligesom revnerne danner afsæt for erodering af pudsen.
Der er svært helt at undgå svindrevner, når der pudses med ler. Heldigvis kan de dog nemt fjernes ved en opvædning og udglitning af området, omkring revnen.

Erfaringerne er få

Der findes ingen velafprøvede anvisninger på lerpuds. Bygherrer i Danmark har eksperimenteret med mange forskellige metoder og materialer, men der findes ikke en fælles forståelsesramme. En opkskrift som er baseret på en type ler, fungerer nødvendigvis ikke med en anden typer osv. Derfor bør man altid teste sit pudsemateriale, inden man går igang for alvor. Så man kan arbejde sig frem til en lermørtel, som giver færrest mulige svindrevner, og som har en god vedhæftning og bearbejdelighed, når man fører den på underlaget.

Oprindelse og historie

Ler gennem alle tider

Lermure med tætnende overflader, har været anvendt ligesålænge som mennesket har haft boliger. Fund fra det tidligere Mesopotamien viser at overfladeteknikker med ler, har været kendt og anvendt som en selvstændig teknik min. 5.000 år før vor tidsregning.

Lerteknikker i Danmark

I Danmark ved vi ikke så meget om de tidligste anvendelser af lerteknikker. I arkæologisk litteratur, beskrives de oprindelige teknikker oftest som lerklining, dvs. ler som klattes op og glattes ud i et fletværk af pil eller lign. Men vi må formode at de vores forfædre har kendt flere måder til opbygning af mure og tætning heraf. Herunder anvendelse af jordbrød, (cob) med en pudslignende overflade.

Puds er standardiseret i Tyskland

I andre europæiske lande og USA, har man bevaret de gamle lerteknikker og udviklet dem. I Tyskland har lerpuds fået en renæssance, på lige fod med andre mørtel og pudsematerialer, som kalk og gips. Her er lerpuds standardiseret, og indskrevet i bygningsregulativerne. Bl.a anvendes det som indeklima-regulerende beklædning i betonbyggeri, og som godkendt brandsikring af stråtage.
Pudsearbejdet udføres af håndværkere og kastes i vid udstræning på med maskine.

Lerpudse boom

Først for få år siden, er lerpudsen kommet på banen igen i Danmark, ikke mindst i forbindelse med halmbyggeriets indtog. Til gengæld er udbredelsen af lerpudset her gået meget stærkt, således at der i dag er opført mere end 150 huse, hvor der er anvendt lerpuds, heraf mange med lerpuds på både inder- og yderside,

I de første år var det udelukkende selvbyggere der anvendte lerpuds, og møjsommeligt påførte den med håndkraft, eller med hjælp af en lille håndsprøjte.
I dag kan lerpudseopgaver udbydes i entreprise, af håndværkere, som påfører pudsen med maskine. Flere og flere bygherrer vælger helt eller delvist denne løsning, og idag findes min. 7 håndværksfirmaer som laver lerpuds.

Anvendelse

Lerpuds kan anvendes på følgende overflader:
* Indvendige side af ydermure
* Indervægge
* Underside af lofter og tagkonstruktioner
* Inddækning på oversiden af halmballer i tagkonstruktionen.
* Udvendig side af ydermur, såfremt der er god konstruktiv beskyttelse
* Brandsikring på underside af stråtage.

Planlægning og forberedelse

Ikke kun pynt

Det er nærliggende at betragte puds som en pyntende beklædning, og overse at pudsbeklædningen, har en særdeles vigtig funktion for hele den bagvedliggende bygningsdel. Ikke mindst når der anvendes organiske isoleringsmaterialer, og pudslaget er den eneste inddækning af disse.
Pudslaget er her det vindtætnende lag, og er derfor af væsentlig betydning for isoleringsevne og fugttransport i konstruktionen.
Isoleringsevnen for pudsede halmballer er f.eks nævneværdigt større, end for ikke-pudsede, idet pudslaget hæmmer konvektion. (træk) i halmballen. Ligsom vindtætheden har stor betydning for, hvorvidt der kan trækkes fugt ind i konstruktionen, ved konvektion.

Derfor er det overordentligt vigtigt at pudslaget udføres med meget stor omhyggelighed. Ikke mindst at det slutter tæt ved samlinger og tilgrænsninger til andre materialer, samt at svindrevner undgåes.

Følgende forhold er værd at ofre opmærksomhed, når pudseopgaverne forberedes.

Smidighed, og vedhæftning.
I det bæredygtige byggeri, påføres lerpuds ofte bygningsdele, som består af organiske materialer, og derfor vil have en vis bevægelse. Tilslag af fiberarmering i grovpudsen, forøger smidigheden betragteligt, og forbedrer pudslagets muligheder for at bevare tilslutningen til de tilgrænsende materialer, såsom vinduesrammer, stolper osv. Det er dog løbende nødvendigt at tilse overgangen mellem pudslag og andre materialer.

Svindrevner.
Lermørtel absorberer meget vand, og danner derfor nemt svindrevner ved udtørring. Jo federe ler, des større risiko. Tilsætning af organiske fibre, evt. suppleret med dyregødning, modvirker tendensen til svindrevner betragteligt.

Overflade.
Lerets overflade skal være glat, uden revner og sprækker, da det er overfladens beskaffenhed, der sikrer pudsalgets bestandighed og vindtæthed. Pudsebrædter af metal, eller andre værktøjer med meget glatte overflader, giver det bedste resultat.

Dampdiffusionsmodstand.
I ydermure og tagkonstruktioner, skal det indvendige pudslag altid være tættere end den udvendige beklædning. I lerpudslaget bestemmes dampdiffusionsmodstanden af dimensioneringen af pudslaget, materialevalg og ikke mindst overfladebehandlingen. Des tykkere pudslag, massive lerblanding og glattere overflade, des højere dampdiffuionsmodtand. Jo tyndere pudslag, og porøsere blanding, des lavere dampdiffusionsmodstand.

Selvbyg - eller entreprise.
At pudse med ler er en dejlig beskæftigelse, som alle kan være med til, også børn. Det er totalt giftfrit, og er nemt at have med at gøre, når først de mest elementære forhold omkring blandingsforhold osv er på plads.
Det kan dog være langsommeligt og tungt at pudse et helt beboelseshus, ikke mindst fordi optørringstiden mellem de enkelte påføringer kan være lang. Er man alene om større opgaver anbefales det at anvende en lille pudsesprøjte eller endog købe en håndværker til at udføre arbejdet med en stor pudsemaskine. Det koster selvfølgelig at få arbejdet udført i entreprise, til gengæld kan 2 mand med maskine grovpudse et beboelseshus på 1-2 dage. Man kan så selv påføre finpuds eller beklædning.

Pudseteknikker

Typisk vil man bruge en af følgende pudseteknikker.

1. "Fiberarmeret" puds.
Der påføres 1 lag kraftig grovpuds, bestående af en fed lerblanding med stort fiberindhold.
Derefter 1 lag finpuds af en forholdsvis fed lermørtel, og fint vasket sand.
Fiberblandingerne påføres med maskine eller kastes ud på murværket i små klatter. Den fibertilsatte lermørtel har en rigtig god vedhæftning, og kan på ujævne overflader, med fordel kastes ud med hænderne. (Som små jordbrød der kastes ud på murværket)
Fibermørtel giver et forholdsvist tykt pudslag, op til 5 cm.

Eksempel:
Grovpudsen blandes som følger:
1/6 ren opslemmet smeltevandsler
1/6 papirgranulat
2/3 Skarpt sand.
Finpudsen blandes af følgende:
1/5 % ren smeltevandsler
4/5 fint strandsand.
(Målt i volumenenheder og oprørt ler)

Det kan være fristende at tilsætte store mængder papirgranulat til lermassen, da den vandige masse, kan suge betragtelige mængder papir. Her skal man være opmærksom på at papirfibrene nok forbedrer materialets trækstyrke betragteligt, men samtidig bliver materialet mere porøst, og i værste fald konvektionsåbent.

2. Traditionel pudseteknik.
Der påføres 3 lag puds, en kraftig grovpuds, af en mager lermørtel med tilslag af fint grus eller god skarp sand, en finere grovpuds og endelig en finpuds af federe lermørtel på fint strandsand. Evt kan grovpudsen tilsættes bgrænset tilslag af fibre, og finpudsen dyregødning.
Grovpuds 1.
10%-20% tørmørtel af morænejord. Eks. færdigmørtel fra fabrik, iblandet lige dele grus og skarpt sand. Eller efter leverandørens anvisning.
Grovpuds 2.
15-20% tørmørtel af morænejord. Eks fabriksfremstillet lerpulver, iblandet skarpt sand. Efter leverandørens anvisninger.
Finpuds:
20% tørmørtel af moræne eller smeltevandsjord, iblandet fint strandsand, (<2 mm) til en tilpas overflade kan opnåes.

Forbehandling af baller mm
På halmballer eller andre overflader med meget ujævn overflade, kan der indledningsvist påføres et lag lervælling. (Meget vandig, men mager lermørtel) for at forbedre vedhæftningen. Lermørtelen må ikke være for fed, så springer den af halmstråene efter optørring.

Materialer

Materialevalget er vigtigt når der pudses med ler, af såvel lermaterialer som tilslag og armering.
Anvendes der traditionel pudseteknik er lermørtel af morænejord det bedste produkt, da moræneler har en langt bedre styrke og bestandighed end smeltevandsler. Til fibermørtel er det angiveligt af mindre betydning om lermørtelen består af et godt eller svagt geologiske materiale, da fibrene forbedrer styrken.

De geologiske tilslag:

Til traditionelle pudseteknikker bør der anvendes sand af god kvalitet, Dvs. med en et jævnt og bredt kornspekter. Der anvendes skarpt bakkesand til grovpuds og vasket strandsand (< 2mm ) til finpuds.

Armering og hærdning

Lermørtelen kan armeres med organiske fibre. Fibrene giver materialet en større trækstyrke (Fleksibilitet), og modvirker svindrevner. Når der anvendes kraftig armenering, kan lerblandingen gøres lidt federe, end der ellers tilrådes, herved opnåes der en bedre vedhæftning til de underliggende materialer.

Armering kan være:
* Papirgranulat. (Genbrugspapir der er revet til fine dele eller helt fibreret)
* Hørskæver. Restprodukt fra tekstil- og linolieproduktion. Skæverne er ret stive, og egner sig ikke til det yderste lag. Rester af hørfrø kan få materialet til at spire, også efter påføring.
* Fæhår, bør udblødes min. 1 døgn før brug.
* Dyregødning. f.eks hestepærer Indeholder meget fine fibre og Urea (urinsyre) som virker præserverende.

Hærdning.
I princippet kan lermørtelen analogt med kalkmørtel tilføres hærdende tilslag. Lerpudsen, er så ikke længere ren lerpuds, og nogen af lerpudsens særegne egenskaber begrænses. F.eks vil en hærdet lerpuds, ikke være ligeså fugtregulerende som en ren puds.
Hærdende tilslag kan være:
* Teglmel
* Knuste muslingeskaller
* Stenmel f.eks af kvarts eller marmor.
* Naturlig cement.

Terrafino og finish
Terrafino er en særlig pudseteknik, som opbygger en naturfarvet overflade lag for lag. Terrafino kan blive særdeles smukt, og fremstå med et farvespil og en glød som ingen andre materialer formår. Terrafino kræver en øvet håndværker, for at blive fuldendt, men også nybegyndere kan opnå et godt resultat, hvis man lader sig inspirere at teknikken, og mulighederne i de forskellige lerjorde og sandtypers egne farver.

Ler fra egen grund

Bortset fra vestjyderne, bor alle danskere stort set oven på god morænejord, som har en lerandel på 10-20% og derfor i sig selv er velegnet til puds og mørtel.
Det kan dog være tungt og besværligt at anvende den rå jord fra egen grund, da den skal frigøres for sten og klumper.
Sædvanligvis anvendes der 2 metoder:
1. Den rå jord sigtes gennem en sold (sigte) med passende kornstørrelse. Herved fjernes sten og klumper. Ved at regulere maskestørrelsen i solden, kan jorden nedsigtes til en finere og mere lerholdig jord.
2. Jorden slemmes op i et stort bassin, når partiklerne synker til bunds, lagrer de sig med de små fine lerpartikler øverst, og man kan skrabe den rene ler op, og derefter genblande med de andre fraktioner til en passende blanding.

Den rå jord er langt nemmere at håndtere hvis den først lagres et års tid i fri luft, men overdækket af pressenning. Herved tørrer og forvitrer de store klæge jordklumper, og jorden bliver nemmere at smuldre ned til de basale partikler.

Pudsemaskiner

Der kan anvendes 2 typer maskiner til lerpuds. En selvbyggesprøjte og en egentlig pudsemaskine.

Selvbyggesprøjten består af et stykke værktøj, der drives af en kompressor. Selve sprøjten består af dyse, kammer og aftrækker. Kammeret dyppes i lermørtelen, og skydes ud gennem dysen i et sprøjt, ved aftræk. Herefter dyppes kammeret igen, og så fremdeles. Da man for hvert hug, skal løfte sprøjten op i pudsehøjde, med 1 kg mørtel, er det over tid en ret belastende proces. Selvbyggesprøjten er rent ergonomisk ikke en god opfindelse.

Pudsemaskinen består af en stor tvangsblander (snegl) der er forbundet med en drivaksel og en lang slange, og drives med en stor kompressor. Lermørtelen fra blanderen drives ud i slangen under så stort et tryk, at lermørtelen kan sprøjtes ud på fladen, med tilstrækkelig kraft til at hænge ved.

Afdækning

Lerpudsen er særdeles sårbar overfor vejrliget, indtil den er tørret helt op. Derfor skal man beskytte sine ydermure godt under arbejdets udførelse, og ikke mindst ved eventuel overvintring.
I princippet tager lermørtel ingen skade af frostvejr, men udtørringen af pudsen står stort set i stampe, ved de høje luftfugtigheder om vinteren. Derfor bør man i videst muligt omfang pudse om sommeren.

Byggeregler og forskrifter

Lerpuds er godkendt af dansk brandteknisk institut som brandklasse 1 beklædning.

30 mm lerpuds indfrier kravene til BD30.

Det er dog en forudsætning af lerpudslaget placeres korrekt. Lerindskud der eksempelvis placeres mellem loftbeklædning af træ, og ikke fastgjorte halmballer opfylder ikke BD30.

Indkøb, leverancer og pris

Tørmørtel.

Fabriksfremstillet tørmørtel leveres af 3 specialleverandører i Danmark. Lokaliseret i henholdsvis Ringsted, Djursland og Læsø. Produkterne er baseret på nedsigtet morænejord, og føres i både grov- og finpuds.
Der leveres i sække eller på palle.
Der medfølger brugsanvisning og dokumentation af materialet.
De opgivne priser er eks. transport.

Teglværks-ler
Teglværksler leveres sædvanligvis som pulver eller ubrændte brokker af tegl, som man selv skal udbløde.
Mørtelen består af smeltevandsler.
Sædvanligvis skal mørtelen afhentes på værket. Det er dog ikke alle teglværker, der er interesseret i at sælge.

Spildjord
Rå morænejord kan ofte købes ved entrepenører eller i visse grusgrave. Jorden er spildjord, som stammer fra udgravninger. Prisen er sædvanligvis ikke meget højere end transportudgifterne, men jorden kræver sædvanligvis bearbejdning før brug.

Lerjord fra grusgrav.
Enkelte grusgrave fører lerblandet jord i deres produktsortiment. F.eks blandingen "sti-grus"
Disse blandinger er lette at bearbejde, og billige i indkøb. Grusgraven kan levere dokumentation for materialet hvis det indgår i sortimentet.
Evt. kan grusgrave med ler, også have opslemmet ler liggende, som kan erhverves efter aftale.
Ler fra grusgraven kan både være moræne-lerjord eller smeltevandsler. Forhør nærmere ved den enkelte leverandør.

Leje af maskiner.
Små selvbyggersprøjter kan lejes ved en enkelt udlejer i Jylland. Store pudsesprøjter, kan sædvanligvis ikke lejes uden maskinfører.

Armeringsmaterialer.
Papirgranulat kan købes fra virksomheder der oparbejder genbrugspapir. Dvs. forskellige kartonagefabrikker og producenter af papiruldsisolering.
Fibertilslag kan sædvanligvis købes ved samme leverandører som fører tørmørtel.

Skrevet af: Jettie Nielsen