preload loader
top billede friland

Beskrivelse

 

Her finder du beskrivelser af:

Materialet idag Oprindelse og historie
Materialets anvendelse Materialets beskaffenhed
Materialets egenskaber Byggeregler og forskrifter
Mål, levering og pris

Materialet i dag

Murværk med ler - før og nu

Indenfor de sidste 100 år er lersten blevet anvendt sporadisk i Danmark, men de har aldrig været betragtet, som et godt bygge- materiale. Idag har fremsynede bygherrer fundet lerstensteknikken frem igen, idet stenene giver et fremragende indeklima og er særdeles bæredygtige.

Lersten og ubrændte mursten

Idag findes 2 typer lersten på det danske marked. Pressede lersten og ubrændte teglværkssten. Førstnævnte er lavet på rå morænejord, som er presset under tryk, teglværkstenen er en "mursten" som tages ud af produktlinien, inden den brændes.
Begge typer sten kan anvendes i byggeriet, men såvel deres beskaffenhed som egenskaber er væsensforskellige.
I artiklen"Lerjord" kan du få mere viden, om de råjorde, der danner udgangspunkt for de 2 stentyper.

Man kan presse dem selv

Lersten købes sædvanligvis fabriksklare ved producenten. Det er dog også muligt selv at lave de pressede sten , på små presseanlæg, der betjenes med håndkraft, eller drives med lille kompressor.
Ved store leverancer kan lerstensanlægget transporteres ud til byggestedet, hvorved transport af den tunge råjord kan spares.

Lersten er anderledes end mursten

Lersten anvendes næsten som ordinære mursten. Men lersten er et selvstændigt produkt med specifikke kvaliteter og egenskaber, som brændte mursten ikke besidder



Oprindelse og historie



En urgammel teknik Lersten har været anvendt til husbyggeri i årtusinder i verdens varmere regioner. Traditionelt er stenene lavet ved at soltørre lerjorden i simple håndstrøgne forme. En teknik der svarer til den adobe-teknik, som stadig anvendes mange steder i Afrika og Sydamerika.

Presning af lersten.

Lersten før i tiden
I Danmark har man tidligere anvendt ubrændte mursten i bondehusbyggeriet, bl.a til udfyldelse af tavlerne i bindingsværket. De ubrændte sten har angiveligt været et bi-produkt, som har været væsentligt billigere end færdige mursten. Anvendelsen heraf døde ud omkring århundedeskiftet, hvor teglværkernes forbedrede brændingsteknikker, gjorde den brændte mursten til hvermandseje. 

En anden produktionsform.

Komprimerede eller pressede lersten, er en selvstændig produktionsmetode, som først har holdt sit indtog her, sammen med det økologiske byggeri.
I Frankrig og tidligere franske kolonier er "komprimerings" teknikken derimod en kendt og udbredt teknik, som stadig anvendes til husbyggeri.
Komprimeringsteknikken udmærker sig ved at der anvendes lokal jord, som kan skrælles af overfladen, uden at lave de "lergrave", som ødelægger landsskaberne.



Materialets anvendelse


Hus med bagmur af lersten.

Lersten kan anvendes til murværk af alle former. Dog bør lerstenene kun anvendes udvendigt, med god konstruktiv beskyttelse, såsom puds og- eller klimaskærm af træ, eller andet materiale.

De ubrændte teglværksten anbefales ikke til bærende murværk.



Materialets beskaffenhed



Teglværkssten

Teglværksten.

Den ubrændte mursten stammer fra teglværket. Den er typisk produceret af en forholdsvis fed og specifik lerjord, der er tilsat sand og andre tilslag, efter det respektive teglværks opskrift. Lermassen vådblandes i et kæmpe blandeanlæg, og føres derefter frem, som en formpresset lerstang. Selve stenen skæres ud af lerstangen, med et lodret snit, hvorefter de våde sten fortørres i ovn.
Da mursten er et standardiseret produkt, er udskæringen af stenen meget nøjagtig, og hver sten ensartet og målfast, nøjagtig i samme format som en færdig mursten.

Pressede sten

De komprimerede sten er lavet af forholdsvis tør morænejord, som er presset med et bestemt tryk i en maskine, hvor et stempel føres frem mod en fast plade. Stenene størrelse kan varieres på den ene led, analogt med halmballen i halmpressen. "afvigelserne" på den variable side, afhænger af maskinens kvalitet og nøjagtighed.
De komprimerede sten produceres i flere formater, dels murstensformater og dels formater som er større.

Der er forskel

Selvom komprimerede sten og teglværkssten kan have samme format, er der forskel på dem. Den pressede sten har en større densitet, varmefylde, styrke og absorbtionsevne end den ovntørrede teglværksstenen.
En del af disse forskelle, kan tilskrives forskellen i de 2 typers masse, og andre forskelle skyldes det råstof stenene er produceret af. Den fede teglværksler har langt ringere "interne" kræfter, end de morænejorde, som de pressede sten er lavet af.
Du kan læse mere om råstofferne i artiklen "lerjord"



Materialets egenskaber

Bæreevne:

Lerstens bærende egenskaber afhænger af stenens type. De ubrændte teglværkssten dur ikke til bærende murværk. Råmassen består af fed ler og sand, med for ringe bærende elementer og sammenhængskraft.
De komprimerede sten, har bærende egenskaber til en vis grad. Råmassen her er morænejord med god sammenhængskraft og indhold af grus. Stenen har derfor en vis styrke, alt afhængig af det valgte format.
Stenenes konkrete bæreevne afhænger af varetypen. Ligesom der kan være variationer i hvorvidt de enkelte leverandørers sten er testet i henhold til den danske "Murnorm" Det anbefales at forhøre de enkelte leverandører herom.

Fugtregulering:

Begge typer lersten, har en særdeles god fugtregulerende effekt. De har derfor en god virkning på indeklimaet. Lersten kan relativt hurtigt absorbere fugt fra rummet, fordele det i stenens masse, og afgive det igen når rumfugtigheden falder.
De præcise forhold omkring lerstenenes fugtbalance, er endnu ikke testet på danske sten.

Lyddæmpning:

Lersten lydisolerer forholdsvist godt. Ikke mindst pga den store massefylde, og materialets fleksibitet.
Producenten Willem Oskam oplyser at lyddæmpningen på en 40 cms væg er ikke mindre end 56 db.

Isoleringsevne:

Lersten har ringe isoleringsevne. I beboelseshuse bør de anvendes sammen med isolering, medmindre der anvendes meget tykke vægge.
Willem Oskam opgiver varmeledningsevnen til: 1,13 w/m2 K.



Byggeregler og forskrifter

Ikke-bærende murværk.
Lersten kan uden videre godkendes til ikke bærende murværk, indenfor eksisterende regler for enfamiliehuse. Dvs som indervægge og infill mellem anden bærende konstruktion.

Ingen danske styrketest

Anvendelse af lersten til bærende konstruktioner kræver dokumentation i henhold til de danske murværksnormer.
En del bygherrer har dog fået byggetilladelse til at anvende komprimerede sten, som bærende murværk, uden dansk styrketest.
En enkelt dansk leverandør kan dog også levere en styrketest.



Mål, levering og pris



Køb af ubrændte teglværkssten

Teglværksten.

Ubrændte teglværkssten leveres fra enkelte danske teglværker.
Stenene vejer omkring 2,2 kg, og formatet er:
228 x 108 x 54 (Opgivet i millimeter)

Prisen ligger fra 2 kr ex. moms og transport.

Køb af pressede sten.

Der findes 3 leverandører af komprimerede lersten i Danmark. Willem Oskam c.e.m.b. der er hjemmehørende på Djursland, Lerstensfabrikken aps. der er hjemmehørende i Ringsted, og Lerbyg Danmark der er hjemmehørende på Samsø, og leverer importerede sten af mærket Claytec.

Willem Oskams lerstensproduktion leverer et format:

Munkestensformat:
295 x 140 x 90
Vægt: 7,5 kg pr. stk.
Densitet: 2200 kg. pr. m3

Lerstensfabrikken leverer 2 stentyper:

Murstens-format:
228 x 108 x 54
Vægt: 3,3 kg
pris: 2 kr. ex. moms


Munkestensformat:
300 x 145 x 90
Vægt: 10 kg

Begge typer sten kan varieres i bredden. Munkestenen kan f.eks leveres i en bredde, der svarer til murstenens.

Målafvigelsen er 5 mm på den brede led og 0,5 mm i længde og højde.

Stenene er styrketestet, og opfylder kravene til bærende murværk i enfamiliehuse.

Lerbyg Danmark leverer 2 typer let-lersten.

NF-1200:
Format: 7,1 x 11,5 x 24 cm
Vægt: 1200 kg/m3

NF-700:
Format: 11,5 x 11,5 x 24 cm
Vægt: 700 kg/m3

Køb af ubrændte teglværkssten

Ubrændte teglværkssten leveres fra enkelte danske teglværker.
Stenene vejer omkring 2,2 kg, og formatet er:
228 x 108 x 54 (Opgivet i millimeter)

Prisen ligger fra 2 kr ex. moms og transport.

Køb af pressede sten.

Der findes 3 leverandører af komprimerede lersten i Danmark. Willem Oskam C.E.B.M der er hjemmehørende på Djursland, Lerstensfabrikken aps. der er hjemmehørende i Ringsted, og Lerbyg Danmark der er hjemmehørende på Samsø, og leverer importerede sten af mærket Claytec.

Willem Oskams lerstensproduktion leverer et format:

Munkestensformat:
295 x 140 x 90
Vægt: 7,5 kg pr. stk.
Densitet: 2200 kg. pr. m3

Lerstensfabrikken leverer 2 stentyper:

Murstens-format:
228 x 108 x 54
Vægt: 3,3 kg
pris: 2 kr. ex. moms

Munkestensformat:
300 x 145 x 90
Vægt: 10 kg

Begge typer sten kan varieres i bredden. Munkestenen kan f.eks leveres i en bredde, der svarer til murstenens.

Målafvigelsen er 5 mm på den brede led og 0,5 mm i længde og højde.

Stenene er styrketestet, og opfylder kravene til bærende murværk i enfamiliehuse.

Pressede lersten

Lerbyg Danmark leverer 2 typer let-lersten.

NF-1200:
Format: 7,1 x 11,5 x 24 cm
Vægt: 1200 kg/m3

NF-700:
Format: 11,5 x 11,5 x 24 cm
Vægt: 700 kg/m3

 

Send eller anbefal link

Ordforklaringer

Frilandshaven

Jørgen Skouboe dyrker nye og spændende grøntsager, som skal over i Anne Hjernøes udekøkken.

 

Søren Ryge

På Søren Ryge Petersens hjemmeside kan du se tidligere programmer og meget mere.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Friland > ABC > Lersten

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.