Beskrivelse

 

Her finder du beskrivelser af:

	Levende tage før og nu
Anvendelse	Planlægning og forberedelse
Byggeregler og forskrifter	Anskaffelser og pris

Levende tage før og nu

Levende tage - Et tag med vækster

Et levende tag er dækket af levende vækster, som græstørv, blomster, eller f.eks stenbeds- planter. (sukulenter) Det levende tag isolerer, yder taget beskyttelse, og er samtidig særdeles holdbart og meget smukt. Det er et tag, som flere og flere falder for, både i by og på land.
Vi kender det levende tag, som de lange svajende græsser på toppen af trætjærede sæterhytter eller Færøhuse. Billedet svarer dog ikke helt til de moderne udgaver af levende tage, der er langt mere fantasifulde, end de traditionelle grætage.
Det levende tag er ikke billigt, men det er en rigtig god tagdækning, idet beskyttelsen af det underliggende tag, er så god, at slid og nedbydning bliver minimal. Samtidig kræver det levende tag ikke megen vandafledning, idet taget holder på, og selv fordamper 70-100% af regnvandet, afhængig af hældning og plante typer.

Der skal en membran under

Et levende tag, som ikke er tæt fra start, dur ikke. ! Der skal derfor altid være en 100% vandtæt membran, under det grønne lag, som ikke i sig selv er vandtæt. Da det er svært at registrere utætheder, og reparere taget, når først vækstlaget er færdigmonteret, skal det opbygges og monteres omhyggeligt og korrekt fra start.

Andre membrantage

Det levende tag minder om tage der er belagt med muslingeskaller, eller løs halm, som også er membrantage. Det levende tag, stiller dog større krav til bygningens statik og membranens styrke, idet belægningen her er langt tungere, ligesom tagets rodvæks belaster membranen.

Levende tage før og nu

Levende tage, har været kendt siden urtiden. Græstørv lagt lag på lag, tætnet med et underlag af bark, eller ler, udgjorde taget i de tidligste boliger. I Danmark, har man fundet spor af bronzealderhuse, hvor man med sikkerhed ved, at taget har været opbygget af tørv på birkebark. Efter middelalderen svinder anvendelsen af de levende tage i Danmark. I vore nabolande fastholdes traditionen derimod, og her er anvendelsen af levende tage inde i en rivende udvikling. I dag findes der en række løsninger på markedet, spændende fra de mest avancerede teknologiske totalløsninger til mere simple. Især indenfor byøkologien er levende tage blevet populære, pga fordampningsevnen, og det grønne look.

Små haver på taget

Levende anvendes f.eks tage på toppen af etageejendomme. Her kan der eksempelvis indgå træer, og andre større vækster, så der opstår en lille tag-have midt i byen. På grund af den store fordampning, fra havens vækster, kommer taget til at fungere som et reelt vandfordampningsanlæg, der aflaster storbyernes hårdt betrængte kloaksystemer.

Forskønnelse af eksisterende tage

Et levende tag, kan også etableres, som belægning på et eksisterende tag af f.eks eternitplader eller tagpap. Det er en god og billig renovering, samt en forskønnelse af hele huset. I Hviding v. Ribe, er en stor spejderlejr, renoveret med et sådant tag. Taget har nu ligget i 20 år uden problemer. Det er lagt af, direkte på et eksisterende, men falleret, eternittag, med et lag sand og en simpel plasticmembran mellem. Ifølge spejderne, holder taget endnu, og står som en enkel, smuk og tilsyneladende holdbar opretning af taget, endda uden andre omkostninger end spejdernes frivillige indsats, idet de fik græstørvene fra en nedlagt fodboldbane.

Beskyttelse af plade-tage

På tage med faste plader af f.eks stål eller eternit, er temperatursvingningerne som følge af solens opvarmning en stor belastning for taget. Montering af et levende vækstlag ovenpå pladerne, beskytter pladelaget mod solen og forlænger tagets holdbarhed betragteligt. Samtidig minimeres risikoen for kondens på undersiden af pladerne, ligesom vækstlaget fordamper en del af det vand der ellers skulle ledes bort.

Den sikre løsning

Et lenvende tags tæthed afhænger primært af membranens kvalitet og montering. Derfor er det denne komponent, der skal fokuseres på, ved valg af tagtype og materialer.
Mange vælger et levende tag, der sikres med garantibehæftede membraner af kunststof. Det sikre kombineres så, med mere eller mindre selvgjorte løsninger, fra simple lag af jord og planter, til præfabrikerede elementer, f.eks i form af måtter, med vækstsubstrat, dræn og planter i et sæt.

Low-costløsningen

På mindre huse, kan det være tilstrækkeligt med simple løsninger, især hvis det er overskueligt at omlægge taget, eller simpelthen kalkulere, med en udskiftning, efter en kortere årrække. Sådanne simple løsninger er ved selvbyg, særdeles billige, og kan ved omhyggeligt udført arbejde, også have en god holdbarhed.
Caroline Meyer White, en ung kvinde i Slangerup, har ved egen kraft, bygget et lille halmhus til beboelse. Taget er udført meget simpelt, med en landbrugsplastic som membran, belagt med jord og tørv. Kvinden ved, at taget ikke holder evigt, men hun ved også, at hun magter at lave taget om, idet hun selv har bygget huset.

Tage med lerjord og birkebark

De oprindelige løsninger, med membraner af birkebark, eller lerarten bentonit, er stadig anvendelige. Det er særdeles bæredygtige tagløsninger. På nuværende tidspunkt, er materialerne dog forholdsvist utilgængelige, eller omkostnings-fulde. De er derfor kun afprøvet af få bygherrer i Danmark. I Thy, har Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, lagt et meget stort græstag, hvor der er anvendt importeret Bentonit, som en del af membranen. Tømrer og selvbygger Lotte Jensen i Torup, har lavet et græstag på sit loghouse, med svensk produceret birkebark, som en naturlig membran.

Anvendelse

Alle typer tag

Levende tagbelægninger kan monteres på alle typer tage . Den underliggende tagkonstruktion, skal dog kunne bære vægten.
Det er dog besværligt og omkostningsfuldt, at montere menbranen på kantede og buede tage.

Ved traditionelle løsninger med jord og planter, er den anbefalede taghældning 24 grader, med- mindre der etableres nedskridningssikring, med barrierer eller net.
Moderne tagløsninger med dræn- og vækstmåtter, kan klare alle hældninger.
Vandfordampningskasser kan kun anvendes på flade tage, og tage med begrænset hældning.

Levende tag kan også anvendes, til renovering af eksisterende tage, hvis det underliggende tag er tæt nok, og stærkt nok.
Ved renovering af tagpaptage, skal den eksisterende tagpap være af en rodfast type. Ellers skal der etableres et rodfast lag ovenpå.

Planlægning og forberedelse

En kompleks løsning

Et levende tag ser simpelt ud, men det er en kompleks løsning, som kræver en god planlægning, og et godt forarbejde.

Et godt tag.
Lagene er indbyrdes meget forskellige, men hvis taget skal fungere optimalt, skal de tilsammen opfylde følgende

* Tagets vægt må ikke være større end tagkonstruktionens bæreevne. (incl.snelast)
* Taget skal være 100% tæt.
* Vækstlaget må ikke kunne skride ned..
* Tagets overflade skal kunne modstå såvel tørke, som megen væde, og tilpasses de forskellige lys- og temperaturforhold, i henholdsvis nord og syd.
* Taget skal opbygges, så der ikke henstår overskydende blankt vand på taget, eller ved tagfod. (Undtaget regulære fordampningsbassiner)

Tagets 4 lag

Det levende tags opbygges af 4 særskilte lag:
* Undertaget, der bærer taget mellem spærene.
* Membranlaget, som sikrer at taget er vandtæt.
* Vækstlaget, der er er substrat for planterne samt dræn for taget.
* Beplantningslaget. Det smukke grønne lag øjet ser. Laget her fordamper væden, og dræner overfladen.

De 4 lag bør designes, så de matcher hinanden. Svagheder i det ene lag, kan evt. opvejes af optimering af andre lag.

Undertag

Opbygges af pløjede brædder eller godkendte byggeplader. Du kan læse mere herom i artiklen "Fast bærende undertag"
Levende tage med megen jord, kræver god dimensionering af undertaget.

Membranlag

Levende tage kræver stærke og rodfaste membraner. Der kan benyttes kunststofmem- braner med overliggende beskyttelsesdug, eller naturlige membraner bestående af Bentonit eller Birkebark.

Du kan læse mere om membranlaget i artiklen
"Membrantage"

Vækstlaget

Vækstlaget kan opbygges på mange måder. Uanset hvilken løsning der vælges, skal planter og det underliggende lag designes til hinanden, således at planternes vækstbetingelser svarer til de etablerede drænforhold, type af vækstmedie osv. De mest enkle løsninger, består af græs-tørv, eller andre hårdføre planter, som enten sås eller udstikkes i et passende jordlag. Beplantning og jord kan erhverves hver for sig, man skal bare sikre sig, at der er passende med vækstsubstrat og dræn, til de valgte planter. Drænforholdende kan her forbedres med små sten, muslingeskaller eller letklinkernødder der blandes i jorden.

Færdigpakkerne er lette.
Der findes også avancerede færdigløsninger på markedet. Disse er dyrere end de simple, men er mere driftsikre, og har en større anvendelsesgrad, end rene jordløsninger. De er derfor særligt velegnede til vanskelige tage, med stor eller slet ingen hældning.

Vandfordampningskassen er den mest vidtrækkende. Denne løsning har dræn, vækstsubstrat og beplantning i et. Det er en færdigløsning, som kun kan anvendes ved taghældninger op til 14 grader. Til gengæld er den særlig velegnet til flade tage, idet den virker som "fordampningsanlæg"

Vegetationsmåtten er en løsning, som indbefatter vækstlag og planter i et. Vækstlaget er produceret af naturlige fibre. Det er en løsning, som er let at anvende, og som er særlig velegnet til lettere tagkonstruktioner og store taghældninger. Vegetationsmåtten kan også anvendes som beklædning, på lodrette vægge.

Drænmåtter er en måtte, som kan erstatte drænlaget, og dele af vækstlaget. Drænmåtten nedsætter tagets vægt, og sikrer bedre og mere stabile drænforhold, end en ren jordløsning.

Vandafledning

Et levende tag opsuger 60-100% af det regnvand, som ellers skulle ledes væk via afløbssystemet, alt afhængig af taghældning og drænforhold. Derfor er der sædvanligvis ikke brug for så kraftige afløbssystemer som ved andre tage.
På tage med hældning, vil der dog kunne samle sig vand ved tagfoden. Vandet skal enten ledes væk, eller sikres fordampningsmulighed. Der kan f.eks etableres en fordampningsrende ved tagfoden hvorfra vandet kan fordampe.

2 typer afløb

Hvis mængden af nedløbende vand, er større end fordampningsrendens kapacitet, bør der laves vandafledning. Her er der følgende muligheder:

1. Afledning over tagkant.
Vandet ledes under tagfodens stopplanke. Denne skal monteres 2-3 cm over membranen, og membranen skal bøjes om tagets underkant. Gennembrydninger til stopplankens forankringer i taget, bør monteres med inddækninger.
Se mere om inddækninger i artiklen "membrantage".

2. Afløb fra bassin.
Vandet ledes bort fra fordampningsbassinet via nedløbsrør, der er tilsluttet i bunden af bassinet eller i siden. Denne løsning kræver, at membranen trækkes op over stopplanken, og fastgøres her. Hvis nedløbsrøret placeres i bunden af bassinet, skal det monteres med inddækningsmodul, som svejses på membranen.

Byggeregler og forskrifter

Levende tage og bygningsreglementet

Levende tage betragtes som ikke brændbart materiale i forhold til bygningsreglementet, og kan derfor godkendes uden yderligere foranstaltninger.

Eventuelt kan bygningsmyndighederne forlange dokumentation for tagets vægt og tagkonstruktionens statik, samt de valgte materialers egnethed, med hensyn til fugt og rodfasthed.

Levende tage i boligområder

I nogle boligområder kan lokalplaner, eller andre lokale bestemmelser, begrænse det frie valg, mht. tagbelægning.
Det anbefales, at forhøre sig ved teknisk forvaltning i kommunen, herom.

Indkøb, leverancer og pris

Anskaffelse

Levende tage kan erhverves som færdigløsninger fra specialfirmaer, der udfører hele arbejdet, samt leverer alle tagets komponenter. Denne metode er meget anvendt i Tyskland eventuelt som medbygløsning, hvor tagfirmaet monterer sikringslaget, og bygherren selv monterer vækstlag og planter.

Alternativet til "færdigløsningerne" er selv at købe og sammensætte tagets materialer. Evt. suppleret med hjælp fra lokale håndværkere, eller gartnere.

Leverandørerne er mangfoldige

En del af komponenterne kan erhverves i byggemarkedet. Andre skal købes ved specialleverandør. Dette gælder f.eks færdigløsninger til beplantningslaget, og de gode PVC-fri miljømembraner.

Undgå giftige komponenter

Når taget indgår i et bæredygtigt byggeri, bør de valgte materialer, være så miljøvenlige som muligt. Især byggepladernes limstoffer, og membranernes kemiske komponenter, kan være problematiske. Det anbefales at vælge leverandører og/eller producenter, som kan redegøre for materialerne indhold og afsondring af kemiske stoffer.

Materialerne bestemmer vægten

Vægten af det levende tag afhænger af materialevalget. Et tag med jord i 15 cms dybde vejer 300 kr pr.kvadratmeter tagflade..
Tage med færdigløsninger i form af vækstmåtter og lignende er langt lettere, her kan vægten komme ned på 50 kg. pr. kvadratmeter.

Skrevet af: Jettie Nielsen