Praksis
Håndtering
Et let materiale, der fylder meget
Muslingeskallerne er lette at håndtere efter levering. De flyttes nemt, vejer ikke meget og kan uden problemer ligge frit på lager. Den største ulempe ved skallerne, er lugten og læssets volumen.
Ved forberedelse af muslingeleverancen skal man være opmærksom på følgende:
* Skallerne skal kunne læsses af, på en tilstrækkelig stor plads. Skaller fra et træk, kan nemt optage et areal på 20 x 6 m.
* Vognmanden skal kunne komme til med vognen og tippeladet. Vær opmærksom på ledninger osv. som kan hænge i vejen.
Hvis skallerne ikke er tilstrækkelig lugtfri ved levering, skal de afgasses inden brug.
Afgasningstiden afhænger af årstiden og temperaturen.
Skallerne kan håndteres med skovl og trillebør.
I store mængder flyttes skallerne med transportbånd, frontlæsser eller kornblæser.
Skaller der anvendes som drænlag stampes med pladevibrator.
Skrevet af:
Jettie Nielsen