Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Materialet i dag
Slamfarver
Slamfarver er en fællesbetegnelse for en særlig slags træbeskyttelse hvis hovedbestandele er rugmel og en kraftig pigment baseret på jernmineraler.
Den ægte svenske Falu-färg, er den mest kendte slamfarve, som også har lagt navn til farven, idet pigmentet her består af "slam" fra jernminen i Falu. Slammet bestod af bundfaldet fra minedriften, og indeholdt farvende jernmineraler, kobber, okker og kisel. Tilsammen dannede mineralerne et rigtigt godt pigment, hvor jernmineralerne gav en kraftig rød, brun eller sort farve, kobberet en vis svampehæmmende effekt og kiselen en reflekterende virkning. (Kisel er et gennemsigtigt reflekterende mineral, som vi også kender fra kvarts). Slammet blev ud over bindemidlet af rugmel, blandet med jernvitriol og linolie.
Slamfarver anvendes udendøre og er uden tvivl den billigste træbeskyttelse der findes. Den kan med lethed hjemmeproduceres, og anvendes de rigtige råvarer kan man få en godt og holdbart produkt for 10-2o kr pr. l, afhængig af de mængder som skal produceres.
Idag anvender man typisk andre pigmenter end den traditionelle kobberholdige falu-pigment, men falupigmenterne kan stadig købes.
Materialets anvendelse
Slamfarver anvendes udendørs på såvel ru som høvlet træ. Farven er heldækkende og kan anvendes på mange underlag, herunder træ der tidligere er behandlet med linolie og/eller tjære.
Slamfarver er ikke velegnet til vinduer, karme osv. her bør anvendes en decideret maling, med stor elasticitet og bestandighed.
Slamfarver kan bruges til at omfarve trykimprægneret træ. Men binder ikke de skadelige stoffer som eksempelvis ren linolie.
Materialets beskaffenhed
Slamfarvens bestanddele
Slamfarve består af rugmel og linolie som bindemiddel. Kraftigt farvende pigment, og tilsætningsstoffet jernvitriol til mørke farver eller zinkvitriol til lyse.
Pigmenter
Til produktion af slamfarver bruges enten de jernbaserede jordfarver, der findes i skalaen gul, rød, brun, sort eller farven mosgrøn. Den mest anvendte farve er dog "svenskrød". slamfarve kan laves med ægte pigmenter eller de kemisk fremstillede. Begge yder træet beskyttelse men de kunstige/kemiske pigmenter har ikke samme spil og glød, som de ægte, der består af flere typer mineraler med forskellige egenskaber og farvespil.
Traditionelle eller såkaldte ægte pigmenter blev oprindeligt lavet af nedknuste bjergarter/sten eller findelte plantedele. De såkaldte jordfarver stammer f.eks fra forskellige jernholdige mineraler som kunne udvindes af lerjord, mineslam eller lignende geologiske forekomster. Plantebaserede farver kunne f.eks stamme fra tang, tørrede plantedele osv, således laves ægte mosgrøn af en bestemt algeart.
Idag er langt de fleste pigmenter på markedet fremstillet "kemisk" på basis af fossile olier. så "Svenskrøde" træbeskyttelser eller pigmenter der kaldes "jordfarver", er ofte kunstige produkter som kun har "kuløren" til fælles med de ægte, men ikke de ægte farvers liv.
Jernvitriol
Vitriolerne er et stof der består af vandopløselige krystaller af jern-svolvforbindelser, jernvitriol er derfor det samme som jernsulfat og zinkvitriol identisk med zinksulfat. Vitriolerne er algehæmmende og anvendes derfor som en slags mild "imprægnering" i naturlige træbeskyttelser.
Vitriolerne er typisk et restprodukt som stammer fra en industriel indvinding af geologiske materialer. Eksempelvis fra Alun.
Vitriolerne betragtes ikke som et egentligt pigment, men som tilsætningsstoffer til andre farver. Zinkvitriol tilsættes de lyse farver og jernvitriolen de mørke. Jernvitriolen har nemlig en særegen udvikling af orangerøde farvetoner, og supplerer hermed det tilsatte pigment.
Jernvitriolen udvikler sig over tid til en mere og mere orangerød/brun farve, og kommer derved til at virke som en slags klangbund for farven. Istedet for at falme, udvikler farven sig de første mange år, klimaets påvirkning får farven til at mørkne og hermed yde en endnu bedre beskyttelse mod solen.
Jernvitriolen kan også bruges som et selvstændigt farvestof, og giver en flammet gul/orange/rød farve med en meget levende fremtræden, idet farvespillet ændrer sig med luftfugtighed og tid.
Miljøstyrelsen betragter ikke jern og zinkvitriol som miljøskadelige stoffer. Da både jern og svovl nemt kan recirkuleres i naturen.
Jernvitriol anvendes også som mos-dræber på græsplæner, men mange grønne havefolk advarer mod dette, da det ikke vides om vitrolernes svovlindhold kan være miljøskadeligt, når det ligefrem "hældes ud" i større mængder.
Linolie
Slamfarven er en kompositionsmaling, som både indeholder linolie og vandbaseret bindemiddel.
Linolie er en hærdende olie, der udvindes fra hørfrø. Under hærdningen udvider olien sig, og udfylder hermed de bitte sprækker og ujævnheder i træets overflade, hvor fugt og vand ellers vil kunne samle sig.
Linolies egnethed til slamfarver afhænger af oliens evne til at oxidere og ikke mindst dens "klaring". Derimod er oliens hærdningsevne her af mindre betydning.
Olie der anvendes til udendørs brug skal være klaret godt, så der ikke forekommer slimstoffer, eller rester af skaller o.lign. idet disse kan være næring for svampedannelse. En godt klaret olie fremstår ren, lys og fin i gløden, uden bundfald.
Olie i slamfarver skal først og fremmest fylde huller i træets overflade, derfor er det vigtigt at den kan oxidere godt. En vel oxiderende olie består af mange umættede og flerumættede fedtsyrer, og den skal ikke være varmebehandlet på forhånd. (Da en del af fedtsyremolekylerne så allerede er mættet)
Varmebehandlingen gør olien bedre hærdende og hurtigere til at danne den hårde overfladefilm, denne egenskab er der ikke brug for i slamfarven.
Materialets egenskaber
Funktion:
Slamfarven fungerer på følgende vis:
De jordfarvede pigmenter og evt. vitriolen yder en særdeles god beskyttelse mod solens nedbrydende UV-lys. Jernvitriol forlænger farvens levetid, da den mørkner med tiden, fremfor at falme.
Vitriolerne (Jern-eller zinksulfaterne) yder en vis beskyttelse mod algeangreb. Dvs. de grønne belægninger der kan forekomme i områder med skygge og ringe ventilation. Det er ikke påvist at vitrolerne har en effekt på svampevækst.
Linolien danner en "åndende" hinde i træets overflade, som modvirker nedbrydning af træets overlade, hvor den kan blive grobund for svamp og råd.
Rugmelen er farvens lim eller bindemiddel. Den tjener til at sikre pigmenternes fordeling og vedhæftning til træets overflade. Umiddelbart virker det risikabelt at anvende et let vandopløseligt klister som bindemiddel udendørs. Trods herfor er erfaringerne, ikke mindst fra Sverige, at det virker. Slamfarven bliver hvor den skal i mange år.
Skrevet af:
Jettie Nielsen