Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Planketag i Danmark
Bræddebeklædning på taget
Et tag med planker har tagdækning af kraftige brædder eller planker, og er altså en slags bræddebeklædning, som blot er lagt på taget.
Denne type tagdækning er ny i Danmark, men er kendt i lande med stor tømmerproduktion f.eks Norge.
Der er endnu kun sporadiske erfaringer med denne type tage i Danmark, derfor er holdbarheden i vores klima ukendt. Der er dog intet til hinder for, at træbaserede tage kan have god holdbarhed, hvis der vælges træmaterialer af den rigtige kvalitet og træet vedligeholdes omhyggeligt.
Fordele og ulemper
Planketaget er smukt at se på med sit naturlige look, og det passer godt til bygninger, der iøvrigt er bygget af naturlige materialer. Det kræver dog en del arbejde at montere og vedligeholde taget.
Ulempen ved trætagene er, at de principielt skal overholde de skrappe afstandskrav i bygningsreglementet, der tager højde for stråtage. Derudover kan trætage udløse forhøjet forsikringspræmie ved visse forsikringsselskaber.
Hvor findes de ?
Det er endnu få huse med trætage i Danmark. I forsøgsbebyggelsen Egebjerg i Ballerup, er fælleshuset opført med et særpræget tag, formet som en fuglevinge, og udført af brædder lagt af på klink.
I Landsbyfællesskaber i Torup v. Hundested er er af beboelseshusene opført med træbeklædning og planketag, og v.Præstø er et nyopført bondehus af halm, forsynet med Kalmarplanker.
I Norge er der tradition for at anvende planketage, bl.a er en del stavkirker forsynet med et sådant tag. I nyere tid har bæredygtige norske arkitekter ladet sig inspirere af den gamle beklædningsteknik, anvendt i nye frække former og design, såvel på ydervægge som tag.
Anvendelse
Hvor kan det anvendes?
Plankebeklædning kan anvendes på mange typer tage, saddeltage, valmede tage, pyramidetage osv. Det er dog langt mere arbejdskrævende at tilpasse tagbeklædningen på tage med kanter end rette saddeltage.
Det tilrådes at overholde den anbefalede taghældning for tækkespån som er 45 grader.
Tagpaptage kan forskønnes med plankebeklædning. Tagpappen er så undertag, ligesom beklædningen, beskytter tagpappen mod sol og vejrlig.
Planlægning og forberedelse
Design af tagdækningen
Et planketag opbygges sædvanligvis med vandfast og diffusionsåbent undertag, ventilationsspalte og plankedækning på lægter.
Dernæst skal der sikres behørig vandafledning til bebyggelsens vandafledningssystem.
Træplankerne i tagdækningen udvider sig ved opvædning, og trækker sig sammen ved optørring. Herved lukker træet selv af for indtrængende vand når det regner,og åbner sig for afdampning af fugt, når vejret er tørt.
Denne proces sikrer tagets holdbarhed, men foregår selvsagt lidt trægt. Principielt kan der derfor trænge vand ind under særlige omstændigheder. (F.eks skybrud efter lang tørkeperiode)
Trætagets reelle tæthed i det danske klima kendes ikke, ej heller hvor stor belastning der er på undertagets pladematerialer.
Det er selvfølgelig muligt at etablere et regulært membrantag under selve tagdækningen. F.eks ved særlige udsatte tagkonstruktioner, lavere taghældninger osv.
I denne artikel behandles kun etablering af planketag med diffusionsåbent undertag af plademateriale.
Valg af materialer
Planker der er placeret på taget, er udsat for en kraftig påvirkning, fra regn, sne og ikke mindst solens stråler.
Plankernes største fjende er solen. Idet UV strålingen nedbryder træets ligning (bindemiddel), og solophedningen udtørrer træet, så der opstår revner og sprækker, der senere kan lede frit vand ind gennem tagdækningen.
Den almindelige opfugtning, der sker ved klimapåvirkningerne, kan træet godt fungere med, sålænge der kan ske en udtørring igen. (Dvs. der ikke kan trænge frit vand ind, og opfugte steder, som ikke ventileres)
Det er vigtigt at vælge materialer med god naturlig modstandsevne overfor solpåvirkning og fugt. Blandt tømmerfolk kan der være delte meninger om hvordan man vælger det bedste bedklædningstræ, fra de typer tømmer der er tilgængeligt i Danmark.
De fleste anbefaler træ med kerne og højt indhold af harpiks og garvesyre. F.eks Lærk, Akacie, og evt. Thuja hvis der ved montering tages hensyn til, at disse thujaen let flækker.
Materialer af træ kan "slå sig" når de tørrer op, hvorved der dannes sprækker og utætheder. Derfor er det vigtigt at anvende planker, der er så formstabile som muligt. Her spiller opskæringen af træet en stor rolle, idet planker der er plan-, og endnu bedre spejlskårede er de mest stabile. Ved begge disse opskæringer skæres planken med en del af kernen, og årenes retning så tæt på vinkelret som muligt.
Spejlskårede planker er klart de mest stabile, da årringene her altid ligger vinkelret på snittet og derfor ikke "krummer" planken, til gengæld er det også en dyr opskæring.
Anvendes der gran som beklædningen bruges brædder der er skåret fra splinten, altså træets yderkreds, da den er mere holdbar end inderkernen.
Lægter og lister
Lægter og især afstandslister under tagdækning kan vædes op ved gennemfugtning af taget.
Tagets holdbarhed afhænger derfor også af at der vælges lægter af og afsandslister af god bestandighed, f.eks lærk.
Undertag
Planketaget lægges sædvanligvis med et diffusionsåbent undertag af vandfaste plader eller banevarer.
Ved brug af løsfyldsisolering, bør der vælges undertag af plademateriale, da banevarerne kan blive "trykket udad" af isoleringen, hvorved der opstår false eller lommer, hvor vandet vil søge hen.
Vandfaste plader kan være vandfast gips, OSB (anvendelsesklasse 3 el.4) Huntonit, eller andre byggeplader. Der er ingen brandkrav til undertaget, så plader med ringe brandmodstand, kan anvendes på lige fod med brandklasse 1 plader. (gips). Pladernes diffusionsåbenhed aflæses af dampdiffusionsmodstanden, som skal være ......
Det anbefales at følge producentens vejledninger mht. montering af undertaget herunder forskrifter mht. samlinger, sømning osv.
Se mere herom i artiklen undertag.
Ventilation
Der skal være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og undertag på den ene side,og tagdækningen på den anden.
Det anbefales at spalten har min. 50 mm fri luftgennemgang.
Spalten kan etableres ved at placere en afstandsliste mellem undertaget og tagdækningens lægter.
Listen fastgøres til underlaget med de skruer/søm som er mest velegnet til det valgte undertagsmateriale.
Montering af tagdækning
Selve tagdækningen med planker minder om traditionel træbeklædning på lodrette flader.
På vægge monteres brædder/planker typisk efter metoden een på to.
God montering forudsætter følgende:
* Træet sorteres. De bedste stykker udvælges til de mest udsatte steder, og plankerne sorteres efter "afvigelse" i bredde, således at de mest hensigtsmæssige underplanker og overplanker kan udvælges.
* Træet vendes korrekt. Kernesiden vendes udad. Spejlskårne planker har dog ingen "for" og "bagside". Er plankerne afrettede, vendes rodsiden nedad. Anvendes der kalmarbrædder vendes de brede (rodenden) og smalle sider skiftevis op og ned.
* Der er tilstrækkeligt overlæg, mellem øverste og nederste planke.
*Indtrængende vand ledes væk. Evt.gennem pløjet vandrende.
* Søm og skruer placeres korrekt, med rigtig afstand og gennemsømning. Der sømmes/skrues altid fra planke til underlag. Aldrig gennem overplanke, underplanke og underlag.
* Der anvendes udendørs skruer/søm som ikke danner korrision med træsortens garvesyre.
* Plankernes endestykker der de mest sårbare. Evt. kan den kant der vender nedad, affases således at endestykket skråner på plankens bagside.
Overfladebehandling
Overfladebehandling med trætjære beskytter træet mod sol og udtørring, og forlænger tagets holdbarhed betragteligt.
Træsorter med høj grad af selvimpgægnering kan evt. også have en god holdbarhed uden overfladebehandling, f.eks eg eller akacie.
Inddækninger og afløb
Åbninger i taget ved skorsten, vinduer, ventilationrør osv, er sårbare steder, som bør inddækkes omhyggeligt.
Der findes en lang række præfabrikerede inddækningsmoduler på markedet, ligesom den lokale pladesmed kan lave designede moduler.
Inddækningsmodulerne skal fastgøres, således at tagdækningen kan arbejde, uden at trække i modulerne..
Afløb kan etableres med ordinære tagrender og nedløbsrør. I vore nabolande Norge og Sverige anvendes visse steder tagrender, der er udført af 2 retstillede brædder, med kæder som nedløb. Filosofien bag dette system er at træet udvider sig når det regner, og lukker sig tæt i samlingen. Evt. kan der lægges en strimmel tagpap i bunden af trærenden.
Vedligeholdelse
Tage som overfladebehandles skal passes omhyggeligt de første år, indtil overfladen er mættet. Se også artikel om "Tag med tækkespån"
Byggeregler og forskrifter
Et tag med planke-eller bræddebeklædning,opfylder ikke bygningsreglementets til Klasse T, tagdækning.
Derfor skal bygningsreglementets afstandskrav på 10 m, for huse med ikke klasse T tagdækninger overholdes, analogt med stråtage.
Massivt træ har dog en vis branddrøjhed, og har langt fra samme brandreaktion, som et usikret stråtag.
Det anbefales derfor at forhøre sig ved den lokale bygningsmyndighed, om godkendelse og
evt. behov for dispensation.
Indkøb, leverancer og pris
Træ af god kvalitet kan købes ved savværket. Trælasten eller byggemarkedet har sjældent kvalitetstræ på lager, men kan sædvanligvis bestille det hjem.
Tyske byggemarkeder fører et mere varieret udbud af standard-lægtemateriale, herunder lægter af lærk.
Skrevet af:
Jettie Nielsen