Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Introduktion
En god bund
Inden for de senere år, har mange bygherrer anvendt muslingeskaller som fyld og evt. også delvis fundering under huset. Skallerne er et særdeles velegnet materiale til terrændæk, da de er kapillarbrydende, isolerende samt bærende til en vis grad.
Terrændækket - husets platform
Terrændækkets funktion er at:
* sikre huset mod opstigende fugt fra undergrunden.
* fylde udgravningen op. (Ofte er hele udgravningen ført til fundamentets bund)
* evt. bidrage til den isolerende effekt under gulv.
* evt. være underlag for ikke bærende indervægge og ydermure.
I det ordinære byggeri opbygges terrændækket sædvanligvis, på en af følgende måder:
* Et lag af kapillarbrydende og isolerende letklinkernødder (Leca), evt. kombineret med et vilkårligt fyldmateriale.
* Et lag af en kapillarbrydende og isolerende gulvisolering af EPS, kombineret med vilkårligt fyldmateriale.
* Et kapillarbrydende fyldlag, af ikke isolerende sten eller grus, kombineret med gulvisolering i plader.
Muslingeskallerne er på en og samme gang isolerende, kapillarbrydende og meget lette. De kan derfor erstatte alle de konventionelle løsninger, og samtidig være væsentligt billigere.
Ofte er det muligt at fylde hele husets udgravning med skaller, og indfri alle krav til terrændækket, uden supplement af andre fyld eller isoleringsmaterialer.
Skallernes logistik
Muslingeskallerne leveres af nogle få vognmandsfirmaer. De kan fåes hele eller delvist nedknuste, som blåmuslinger eller hjertemuslinger.Skallerne leveres per træk, dvs. hele læs med forvogn og hænger. Et træk kan medføre 80 kbm hele skaller og ca. 40 kbm nedknuste skaller.
Skallerne er testet
Muslingeskallernes isoleringsevne og stighøjde (kapillarbrydende effekt) er testet af By og Byg, som har konkluderet, at deres ydeevne er god nok, til at indfri bygningsreglementets krav.
Det bemærkes dog, at denne test ikke opfylder kravene til dokumentation på isolerings- området.
Muslingeskallernes bæreevne er ikke testet herhjemme, så det vides ikke, hvor meget de sætter sig, når de belastes. Nedknuste skaller har dog under alle omstændigheder en bedre bæreevne, end hele skaller.
Fordele og ulemper
Skallernes fordele er at:
* de er nemme at håndtere, vejer næsten ingenting og kræver ingen særlige foranstaltninger.
* de har god ydeevne med hensyn til isolation og kapillareffekt.
* de er forholdsvis billige, forudsat man kan anvende et helt træk, idet det primært er transporten, der betales for.
Ulempen er at:
* skallerne skal afgasses inden de kan bruges, dvs. de skal bestilles i god tid, og bygherren skal have plads til, at lagre dem på grunden.
* det er uklart, hvor meget skallerne vil sætte sig/svinde, når de belastes.
Oprindelse og historie
Ideen stammer fra Holland
Ideen med at anvende muslingeskaller som kapillarbrydende materiale, stammer oprindeligt fra Holland, hvor hjertemuslingeskaller er et ordinært og godkendt byggemateriale.
DR viste i udsendelsen om Steen Møllers lille halmhuse, hvordan danske blåmuslingeskaller, blev brugt som terrænddæk, og siden har rigtig mange andre danske bygherrer fulgt trop og brugt skaller i nybyggeri, og ved ombygning af eksisterende huse.
Anvendelse
Muslingeskaller kan anvendes som terrænddæk på følgende vis:
* Som fyldlag der kun skal være kapillarbrydende, men ikke isolerende. Muslingelaget skal i så fald have en dybde på min. 15 cm.
* Som isolerende og kapillarbrydende fyldlag, under gulv uden gulvvarme. Muslingelaget skal i så fald have en dybde på 50 cm.
* Som isolerende og kapillarbrydende fyldlag under gulv med gulvvarme. Muslingelaget skal i så fald have en dybde på 75 cm.
* Som underlag for ikke bærende indervægge og ydermure. (Skallerne skal komprimeres)
Lag af muslingeskaller i terrændækket kan til enhver tid kombineres andre materialer.
Det bemærkes at anvendelse af muslingeskaller som isolering, kræver dispensation for bygningsreglementets isoleringskrav.
Hvad er skallernes funktion?
Gulvvarmeslanger lægges ud over muslingelaget.
Stabilisering af skaller, med pladevibrator.
Ved planlægning af terrændæk bør det overvejes, hvilke funktioner skallerne skal udfylde. Idet lagets dybde og komprimering, afhænger af behovet for, at bruge skallerne som isolering og "bærende" element, f.eks skal der udlægges min. 75 cm skaller ex. overhøjde, hvis de alene skal isolere under gulv med varme.
Sædvanligvis er husets udgravning, et hul med et areal, der er større end huset, og en dybde der går til bund af fundering. Muslingeskallerne er billige og nemme at håndtere, derfor fylder de fleste hele hullet med skaller, og fravælger andre fyld-, og isoleringsmaterialer. Idet dybden i udgravningen uden videre, er høj nok til at give en tilstrækkelig isolering.
Der er dog intet til hinder for at muslingeskaller kan kombineres med isoleringsplader mod beboelsen, eller andre fyldmaterialer i bunden, blot de overordnede krav til dækkets isolering og kapillareffekt overholdes.
Terrændækkets kappilare effekt
Et terrændæk skal være kapillarbrydende, så der ikke kan stige vand, eller fugt op gennem det. Muslingeskaller har en særdeles lav stighøjde, dvs. deres evne til at virke kapillarbrydende ligger på samme niveau som småsten og letklinkernødder. Derfor kan man nøjes med 15 cm skaller i dybden, hvis skallaget ikke skal være isolerende.
I husets bredde kan det svare sig at bruge skallerne som drænmateriale, således at skallerne lægges 1-1,5 m ud fra fundamentets yderside, uanset om der anvendes rand- eler punktfundament. Herved kan skallaget opfange vand, der løber ned af bygningens yderside og tagudhænget, og lede det til omfangsdræn eller faskine.
Isolering
Under opvarmede rum, skal terrændækket være tilstrækkelig isoleret, til at opfylde bygningsreglementets krav om isoleringsevne, på henholdsvis 0,20 W/m2 C for gulve uden gulvvarme, og 0,15 W/m2 C for gulve med gulvvarme.
Muslingeskaller isolerer forholdsvis godt. Selv om det konkrete varmeledningstal ikke er offentliggjort, ved vi, at skallerne kan opfylde U-værdi kravene, når der anvendes følgende lagtykkelser:
Med gulvvarme: 75 cm
Uden gulvvarme: 50 cm.
Bæreevne
Muslingeskallernes konkrete bæreevne kendes ikke, men adskillige bygherrer, har gennem de senere år, brugt muslingeskaller som underlag for gulv og ikke bærende vægelementer, uden at der har været konstateret sætningsskader.
Lag af hele skaller indeholder megen luft. Når skallerne belastes, knuses de til mindre dele, og mængden af luft mellem skallerne bliver mindre. Ligger skallerne i et vandret lag og belastes, så synker de i takt med, at der bliver mindre luft mellem dem. Det vides ikke, hvor stor belastning, der kan få de hele skaller til at knække, og synke sammen. Når man går i en stak med skaller, så er punktbelastningen fra fodtrykket nok til, at skallerne synker sammen.
I terrændækket skal skallernes bæreevne sædvanligvis kun række til, at bære det overliggende gulv, og evt. ikke-bærende væg-og murelementer. Gulvet lægges af på strør eller støbes ud med armeringsnet, og yder derfor en lav belastning på underlaget. Ligesom vægge af lette materialer og med stor bæreflade, også kun yder et begrænset tryk på underlaget. Risikoen for at overbelaste de underliggende skaller, bliver derfor minimal.
Hele skaller bør dog komprimeres med et stampeværktøj eller en pladevibrator, således at de øverste lag knuses lidt ned, sætter sig, danner en stabil overflade, og opnår en bedre bæreevne.
Bygherrer der er i tvivl om bæreevnen i hele skaller, kan evt. benytte nedknuste skaller, eller indskyde et trykfast lag mellem skaller og gulv eller væg.
Konvektion under hus
Muslingeskallerne er relativt konvektionsåbne. De isolerer derfor ikke særligt godt, hvis lodrette flader ligger åbne for vinden. Såfremt skallaget lægges med overfladen højere end jordniveau, uden fundamentsokkel, bør ydersiden af skallaget forsynes med en vindspærre, stensætning eller andet, som kan hindre konvektion ind under huset.
Dimensionering og stampning
Lag af hele skaller bør dimensiones, så de kan lægges med en vis overhøjde, da stampning eller pladevibrator, får skallaget til at synke. Ved 10-20 cms nedvibrering, dannes der en god stabil og forholdsvis jævn overflade.
Fugtspærre ? ja eller nej
Fugtspærren tjener til at hindre opstigende fugt fra undergrunden og evt. byggefugt fra støbelag.
Muslingeskaller transporterer ikke fugt. Ved anvendelse af isolerende lagtykkelser på 50-75 cm, kan men være sikker på, at der ikke er nogen vanddampbevægelser op gennem skallerne, overfladen er knas tør.
Der er altså ingen grund til at lægge fugtspærre over skallaget alene af fugttekniske grunde.
Det vides ikke om radon kan trænge op gennem skallerne. Udlægges der støbt gulv af ler eller evt. beton over skallaget, kan støbelaget i sig selv radonsikres, hvis der anvendes armering f.eks af Rio-net, og fuges i kanterne. I såfald er yderligere radonsikring via fugtspærre overflødig.
Se henvisninger under litteratur og links vdr. radonsikring.
Lægges der trægulv, anbefales det, at lægge en fugtspærre, eller radon-stop membran over skallerne, da der ellers ikke vil være nogen radonsikring. Membranen kan evt. beskyttes mod skallernes skarpe kanter med en fibertex dug.
Lægges der et støbelag under trægulvet, anbefales det at lægge en regulær fugtspærre mellem gulv og støbelag. Spærren fungerer så både som radonsikring, og fugtspærre for byggefugt fra støbelaget.
Byggeregler og forskrifter
Regler om kapillarbrydende lag
I henhold til bygningsreglementet, kan muslingeskaller uden videre anvendes som fyldlag og kapillarbrydende lag i terrændækket.
Regler om gulvisolering
Den foreliggende dokumentation af muslingeskallers isoleringsværdi, fra By og Byg, er ikke tilstrækkeligt til at opfylde de nye europæiske dokumentationskrav. Derfor skal der principielt søges dispensation, hvis muslingelaget skal regnes med som isolering.
Indkøb, leverancer og pris
Geografien afgør prisen
Muslingeskallerne er billige i anskaffelse i jylland og på Fyn, idet en leverance på 80 kbm. erfaringsmæssigt ligger på 5500-7000 kr.
På sjælland kan prisen være noget højere. Derfor er muslingeskaller nødvendigvis ikke den billigste løsning her, i forhold til at anvende andre løsninger. F.eks EPS eller Perlite, som isolering.
Priseksempler
Et træk hele muslingeskallerne, der skal anvendes som isolerende fyldlag, i gulv med varme, rækker til ca. 90 kvm udgravning. (incl. overhøjde til komprimering) Dette giver en kvm. pris på ca. 60-80 kr. (I jylland)
Til sammenligning koster en løsning med ren EPS i 220 mm til gulvvarme 140 kr. pr. kvm (uden beregning af svind) og en løsning udelukkende med indblæste letklinkernødder i 40 cm. lagtykkelse 500-800 kr. pr. kvm.
(priserne er anslået ud fra bygherre eksempler pr. juli 2003)
Skrevet af:
Jettie Nielsen