Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Undertag - fast, bærende
Tagdækningens inderfrakke
Undertaget er den del af taget som ligger under tagdækningen. De 2 lag er i fælleskab, den vandtætte, vindfaste og stabile overfrakke, som skal beskytte den underliggende isolering og bærende konstruktion.
Undertaget kan inddeles i 3 hovedtyper;
* Fast, bærende undertag.
* Fast ikke-bærende undertag.
* Undertag af banevare/dug.
Valget af type afhænger af tagdækning og tagets opbygning. Hvis den overliggende tagdækning f.eks er en fast beklædning af teglsten, skal undertaget ikke være bærende, og kan derfor sagtens bestå af en vandfast gips eller fiberdug. Består tagbelægningen af et løst materiale, skal undertaget derimod være fast og bærende,og kombineres med et vandtæt lag i form af en membran.
Denne artikel omhandler de former for fast bærende undertag, som kan anvendes under levende tage, tage med muslingeskaller, løs halm og tilsvarende typer. Du kan læse mere om membranlaget i artiklen "membrantage"
"Undertaget" som konstruktion er forholdsvist tæt beskrevet i den byggetekniske litteratur.
Beskrivelserne læner sig dog tæt op af få typer materialevalg og konstruktionsløsninger, og er derfor kun delvist anvendelige til opbygning af bæredygtige tage.
I det konventionelle byggeri, anvendes der sædvanligvis godkendte undertagsmaterialer, i form af byggeplader, kombineret med vandtætte bitumen-materialer. (Tagpap) Der kan dog også anvendes andre løsninger, som dog kræver mere håndelag, og evt. også ekstra dokumentation til bygningsmyndighederne.
Simple undertage
Undertag af ler og rafter
Rent historirk har man brugt en slags "undertag"
under "løse" tagdækninger som tørvetage. Her har undertaget bestået af et tæt lag rafter, med et fletværk og f.eks birkebark eller lerjord mellem undertaget og belægningen. Disse simple løsninger kan godt fungere og være både vindtætte, vandtætte og brandsikre, men har uden tvivl krævet et godt håndelag, rigtige materialer, og stor omhyggelighed i udførelsen.
Hvis man idag, vil eksperimentere med de mere simple løsninger, bør man være opmærksom på
at vand kan finde enhver lille sprække, herunder løbe opad og baglæns. Man skal derfor være sikker på, at man kan gøre taget tæt, ellers er det en dårlig erstatning, for de præfabrikerede undertagsmaterialer.
Anvendelse
Fast, bærende undertag anvendes under alle de tagetyper som har en ikke-bærende tagdækning, såsom levende tage, tage med muslingeskaller, sten eller løs halm. Der skal monteres et vandtæt membranlag mellem undertaget og tagdækningen.
Planlægning og forberedelse
Undertagets placering
Det faste bærende undertag har til formål at bære tagdækningen, og samtidig danne et godt underlag, for placering af tagets vandtætte membranlag.
Det faste undertag består sædvanligvis af træmaterialer, derfor skal der være en ventilationsspalte under taget, som sikrer ventilation af tagets bagside. Ventilationsspalten sikrer samtidig bortledning af fugt, som diffunderer ud fra isoleringslaget.
Spalten sikres ved at anvende en afstandsliste mellem spær og undertag.
Det anbefales at gøre spalten min.50 mm.
Isoleringslaget bag spalten skal beskyttes mod konvektion (træk), med et vindtæt lag, f.eks en vindspærre, der placeres direkte på spær, under afstandslisten.
Materialevalg
Det faste bærende undertag opbygges sædvanligvis af et bræddelag, eller af dertil godkendte byggeplader. Begget typer tag kan opnå god kvalitet. Brædderne er det mest bæredygtige valg, men også mere omstændige at montere. På tage med mange knæk, og evt. rundede eller buede former, er brædderne dog mere håndterbare end pladerne.
Dimensionering
Undertaget skal kunne bære tagdækningens vægt mellem spærene, inklusive en eventuel snelast. Det er derfor vigtigt at undertaget dimensiones til den givne spærafstand, og tagdækningens maximums last. Sædvanligvis vil leverandøren af tagdækningsmaterialerne kunne oplyse om tagdækningens vægt inkl. snelast. Ligesom leverandøre af undertagsmaterialerne, vil kunne oplyse, om disses bæreevne ved forskellige spærafstande.
Montering af brædder
Det anbefales at anvende brædder med fer og not af god kvalitet. Genbrugs-gulvbrædder kan være et godt alternativ til byggemarkedets produkter. Brædderne vil arbejde en smule, da de opfugtes og udtørres i takt med årstider og vejrlig. Derfor skal de oplægges med en fugeafstand på 1-2 mm.
De anvendte søm skal være korrisions- beskyttede, min. 2,8 x 65 mm, og placeres med min. 1 søm pr. brædt pr. understøtning.
Pladematerialer
Der kan anvendes limede byggeplader, såsom OSB, krydsfiner og MDF. (Spånplade)
eller træ-betonplader.
Pladerne skal være vandfaste og egnede som tagplader. Ikke alle OSB, finer eller spånplader kan anvendes i et tag. Derfor er pladerne mærket med en anvendelsesklasse, som markerer, hvor de kan bruges. Til tag skal man anvende klasse 3 eller 4.
Montering
Vandfaste byggeplader har en "over" og "under"side. Det skal man være opmærksom på når man monterer pladerne. Krydsfiner skal derudover vendes, så fiberretningen lægges på tværs af undertagets understøtning.
Krydsfinerplader har brug for en fugeafstand på 1mm og OSB 2-3 mm ved sider og ender. Der sømmes til underlag med 2,4 x 40 mm kamsøm eller tilsvarende pr. 150 mm. Sømmene skal være korrisionsbeskyttede.
Gennemføringer
Huller til vinduesåbninger, skorsten, udluftning osv, skal udskæres og sikres med stor omhyggelighed. Til skorstene og andre mindre gennemføringer, anvendes der "kraver" eller "profiler", som kan sikre, at vand ikke kan trænge ned ved hullet. Ved membrantage kan der anvendes profiler og kraver som svejses fast på membrantaget. "Kraven", undertag og eventuelt rør i gennemføringen skal være "fri" af hverandre, så materialerne kan arbejde uafhængigt af hverandre.
Miljøforhold
Alle byggeplader skal overholde EUs grænseværdier mht.afgasning af formaldehyd. Dette er markeret med mærket E1.
En del byggepladerne er limet med fenollim istedet for formaldehydbaseret lim, dette vil sædvanligvis fremgå af producentens datablade, og være mærket med "formaldehydfri limning". Fenollimen er langt fra bæredygtig, men den har ikke samme indeklimabelastning som formaldehydlimen.
Byggeregler og forskrifter
Der er ingen specifikke krav til undertage der anvendes under ikke brændbare tagdækninger.
Men tagkonstruktionen skal samlet set, opfylde bygningsreglementets krav omkring bæreevne og ventilation.
Indkøb, leverancer og pris
Prisen på undertaget afhænger af materialevalget.
Byggeplader med FSC-mærkning og "formaldehydfri limning" kan med fordel købes i Tyskland, hvor de sælges som almindelige hyldevarer.
Skrevet af:
Jettie Nielsen