Beskrivelse
Her finder du beskrivelser af:
Introduktion
Byggeplader bruges også
Industrielt forarbejdede byggeplader, såsom limede træplader, gipsplader, og træbetonplader anvendes i det bæredygtige byggeri, omend i langt mindre omfang end i det konventionelle. Pladerne anvendes i tagkonstruktionen, som beklædning og til understøtning af lysninger, gulve osv.
Pladernes miljøprofil bliver aldrig så god som lermaterialer eller regulært træ og tømmer, men på den anden side er pladerne heller ikke så miljøbelastende, som de var for år tilbage, idet der inden for de senere år, er arbejdet på at forbedre disse industriprodukters miljøforhold. Idag kan man f.eks købe spånplader uden formaldehydlim, og gipsplader der kan 100% genbruges.
Mange bygherrer opfatter plader, som et produkt, der er hurtigere og nemmere at montere end de mere bæredygtige materialer. Det er dog ikke nødvendigvis rigtigt. Gipsbeklædning kan erstattes af lerpuds på forskalling, og træplader af planker eller brædder. I den sidste ende, kan det være ligeså nemt og hurtigt at montere de bæredygtige løsningen, ikke mindst, hvis der anvendes maskinelle hjælpemidler, som f.eks pudsemaskiner. På huse med irregulære former, kan det endda være en stor fordel at undgå pladematerialer, da det er langt nemmere at tilpasse brædder og puds. Spild på f.eks gipsplader ved irregulære former kan være op til 40%, mod 10-15% ved almindelige "firkantede" bygningsdele.
Fordele og ulemper
Fordelen ved byggepladerne er, at de er deklareret i henhold til normer og standarder. Det er derfor er klart, hvordan de kan anvendes, og hvor de kan godkendes, ligesom de er nemme af anskaffe, da de kan købes i ethvert byggemarked
Ulempen er at pladernes miljømæssige egenskaber og måske også langsigtede tekniske egenskaber er uigennemskuelige, da de er limet og overfladebehandlet med kunstige kemiske stoffer, som måske nok er definerede men hvis langsigtede virkninger er ukendte.
Monopoliseret produktion
Industribyggeplader produceres af nogle få store virksomheder som dækker meget store markedsområder, ofte med en enkelt distributør som mellemled. Det europæiske marked for gipsplader dækkes eksempelvis af 3 producenter, Gyproc, Knauf og Lafarq, selvom palderne optræder under nationale navne, ejes produktionen i sidste ende af de 3. De enkelte produkters transportfaktorer og prisdannelse er derfor mere end uigennemskuelig. Den enkelte forbruger kan derfor ikke gennemskue produkternes vej fra fabrik til byggemarked, det er derfor underordnet rent miljømæsigt om pladernes købes ved det nærmeste byggemarked, eller ved den billigste udbyder. Ved større partier kan det derfor svare sig at finde den billigste udbyder. Prisen på pladematerialer kan være mere end svingende. f.eks viste en privat undersøgelser af fibergipsplader i Jylland og Nordtyskland en prisforskel på mere end 30% mellem den dyreste og billigste udbyder af samme produkt.
Danmark er et dyrt marked
Typisk er byggepladerne af alle typer dyrere i Danmark end i andre EU-lande, f.eks Tyskland. Ligesom udvalget mht. formater og ikke mindst miljøprofiler er større sydpå. F.eks føres der her gips-plader i een-mandsmodeller, spånplader der er limet uden formaldehydlim, samt et bredt udvalg af FSC-mærkde træplader. Da det er nøjagtig de samme producenter og distributører der leverer til hele det europæiske marked, må man gå ud fra at de alene er forbrugernes manglende efterspørgsel, der er årsag til at disse produkter ikke markedsføres i Danmark.
CE-mærkning af plader
Fra og med 1.4.04 skal alle byggeplader være CE-mærkede. Heraf vil det fremgå hvornår og af hvem pladen er produceret, hvilken EU-standard den opfylder, samt specifikke oplysninger om dens anvendelse, f.eks varens type, brandklassificering, varmeledningsevne og anvendelsesklasse.
CE-mærkningen skal være udført af en EU-akkrediteret institution. Mærkningen af byggeplader udføres af DANCERT som er hjemmehørende på DTI. (Teknologisk institut). DANCERT erstatter den tidligere Træpladekontrol.
CE-mærkningen refererer til EU-normer og standarder også betegnet EN, som angiver de særlige produktstandarder og funktionskrav et givent produkt skal kunne leve op til.
Se henvisninger til relevante EN-codes og standarder under litt.links.
Anvendelsesklasser
Anvendelsesklassen er en betegnelse der udelukkende anvendes om træplader. Den angiver hvor høj fugtighed en given træplade kan anvendes. Anvendelsesklasserne hedder 1,2,3, hvor 3 er den bedste og 1den ringeste, de 3 klasser erstatter de tidligere betegnelser fra træpladekontrollen, som hed I, I/U og U.
De tre anvendelsesklasse står for følgende:
Anvendelsesklasse 1:
65% RF, 20 grader. Anvendes i tørt miljø.
Anvendelsesklasse 2:
85% RF, 20 grader. Anvendes i fugtigt miljø.
Anvendelsesklasse 3:
RF > 85%. Anvendes i udendørs beskyttede omgivelser.
Træplader vil typisk ligge i anvendelsesklasse 1 og 2. Krydsfiner og OSB kan dog erhverves i anvendelsesklasse 3. Det anbefales at bruge anvendelsklasse 3 til undertag og vindbremse udvendig.
OSB-produkter bruger en særlig OSB anvendelsesklasseskala der går fra 1-4. Denne klassificering opgives sideløbende med EU-anvendelsesklasserne. F.eks. OSB/4
Hvis træplader udsættes for mere fugt end de kan tåle, mister de styrke, holdbarhed og evt. også form og dimension, derfor er det vigtigt at vælge den rigtige anvendelsesklasse.
Træplader er generelt fugtfølsomme derfor bør man rådføre sig med producentens data mht. ændringer af dimensioner osv. ved fugtbelastning.
Formaldehyd afgasning
Alle træplader der forhandles i EU, skal testes mht. afgivelse af formaldehyd til omgivelserne. Testen måler hvorvidt et givent produkt overholder EUs grænseværdi for indhold af formaldehyd som er på 8,0 mg.tørstof pr. 100 gr tørstof.
Standarden herfor hedder E1 og fremgår særskilt af produktets CE-mærkning. E1 mærket betyder at pladen ikke indeholder mere formaldehyd end grænseværdien, dvs. plader uden formaldehyd bærer også E1 mærket.
Formaldehyd stammer primært fra træpladernes limstoffer, og eventuelle overfladebehandling med formaldehydholdig lak. Råstoffet træ indeholder dog også en smule naturligt forekommende formaldehyd, men det er små mængder i forhold til limstofferne. Formaldehyd er et sundhedsskadeligt stof, som selv i små koncentrationer kan give folk der er disponeret herfor, store gener, også ved værdier som ligger langt under EUs grænseværdi.
Læs mere om formaldehyd, og dets betydning i ordbogen.
Træpladerne føres også med limning uden formaldehyd-afspaltende lim. Isåfald er der brugt phenollim eller isocyanatlim. Disse typer af lim afgasser ikke organiske stoffer i forbrugerleddet, men har mindst ligeså store belastninger i produktionsleddet. Plader i de højere anvendelsesklasser er typisk limet med phenollim, da denne giver mere vandbestandige plader end formaldehyd-lime.
Indhold af limstoffer
Da alle typer lim medfører miljøbelastninger er plader uden eller med ringe limandel at foretrække ud fra et miljøstandpunkt. Pladernes limandel er størst i spånplader og mindst i træfiberplader af typen masonite, som er helt uden lim. Pladernes limandel fremgår ikke af CE-mærkningen, man er derfor nødt til forespørge producenten herom. Typisk vil limandelen dog ligge i følgende områder:
Træfiber/Masonite: 0
Træfiber/MDF: 8-10%
Spånplade: 8-10%
OSB: 4-5 %
Gipsplader: 5-7 %
(kilde Anne Mette von Benzon: Formaldehyd i lim, lak og plader. Viden om Træ. trae.dk)
Evt. kan typer af lim været opgivet sammen med varedeklationen. Her betyder bogstaverne følgende:
U - Limstoffet indeholder Urea.
F- Limstoffet indeholder Formaldehyd
P- Limstoffet indeholder fenol.
MDI - Isocyanatlim.
Brandklasser og brandkrav
Træpladernes brandreaktionsevne befinder sig typisk i klasse B, eller ringere. (EU-klasse D eller F). Deres anvendelse som eneste beklædning på brændbare isoleringsmaterialer der derfor begrænset.
Visse typer særligt imprægnerede spånplader kan dog anvendes som brandklasse -1 beklædning. I så fald vil det fremgå af CE-mærket eller evt. en national MK-godkendelse.
Træbetonplader er typisk klasse B, men findes også i brandsikre udgaver der kan anvendes som klasse 1, beklædning.
Gipsplader er efter dansk standard Klasse A materiale, (EU klasse B) og kan anvendes som Klasse 1 beklædning, efter såvel nationale som EU-normer.
Bygningsdele der indeholder brændbare isoleringsmaterialer, kræver en mere kraftig brandsikring end mineralsuldskonstruktioner. Det anbefales at rådføre sig med Byggeanvisning nr. 207, mht. dimensionering og anvendelse af de enkelte pladetyper sammen med isoleringsmaterialer, der ikke er Kl A.
Indtil 1.4.2004 skal byggeplader der anvendes til undertag sammen med brændbar tagdækning, have en MK-godkendelse. Efter 1.4 skal det fremgå af CE-mærke, og producentoplysninger, hvordan pladen bruges brandmæssigt korrekt som undertag.
Lastklasser
Pladerne kan være mærket med en lastklasse der angiver, hvor langt tid pladen kan belastes. Ligesom bøjningsstyrke og brudstyrke kan fremgå. Det anbefales at rådføre sig med leverandøren mht. pladens egnethed, hvis den skal have en bærende funktion. I den forbindelse er det vigtigt at kende belastningen på pladen, f.eks vægten af et græstag pr. m2.
Diffusionsmodstand
Byggeplader af træ, gips og ler er åbne over for dampgennemtrængelighed. Deres dampdiffusionsmodstand ligger typisk på 2-10 Gpa. Dog kan imprægnerede plader eller plader med særlig voks eller lakbehandling, have en dampdiffusionsmodstand på størrelse med en dampbremse dvs. 10-20 Gpa.
Sædvanligvis er der derfor ingen risiko ved byggepladerne, rent diffusionsmæssigt.
Diffusionsmodstanden i Træbetonplader afhænger af bindemidlet. (Spørg leverandøren herom)
Konvektionsmodstand
Standardiserede gips og træplader er helt vindtætte. De kan derfor anvendes som vindtæt beklædning, såfremt de monteres forskriftsmæssigt.
Forhør leverandøren ved de enkelte træbeton, lerplader og halmplader.
Varmeisolering
Byggeplader af træ, gips og ler isolerer ikke nævneværdigt. Halmpladerne isolerer forholdsvis godt og kan anvendes til isolerende formål.
Bortskaffelse og miljøforhold iøvrigt
Træbaserede plader skal pågrund af de kemikalier i lim og overfladebehandling, sendes til forbrændingsanlægget. Ubehandlede træbaserede plader med en limandel, der er ringere end 1%, f.eks Masonite kan brændes i egen ovn eller komposteres.
Gipsplader kan genanvendes. De skal i såfald enten afleveres i særskilt container på genbrugsstationen. Det er endnu ikke alle affaldsselskaber/genbrugsstationer der modtager gipsplader til genbrug. Her vil pladerne blive deponeret som giftaffald, pga. indholdet af tungmetaller. (flyveaske). I områder hvor gipspladerne ikke modtages til recirkulation på genbrugspladsen, kan genbrugsfirmaet gipsrecycling.dk kontaktes med henblik på afhentning.
Indeklimamærker
Visse byggepladeprodukter kan være indeklimamærkede. Det danske indeklimamærke måler afgasningerne over tid og redegør for eventuelle særlige risici ved fejlhåndtering mm.
Indeklimamærket er derfor ikke udtryk for mængden af afsondringer, men et supplement til E1, som en yderligere anvisning fra producenten mht. tidsfaktorer og særlige forhold ved håndtering.
Bygningsdele med byggeplader
I det bæredygtige byggeri vil man typisk anvende byggeplader til følgende:
* Underlag for isolering i tagkonstruktion eller etageadskillelse, herunder isolering i balleform: Her skal pladelaget udføres så det alene opfylder kravene til BD-30, og min. yderbeklædningen skal være kl. 1 beklædning. Hvis underlaget er påvirket af tyngden fra isoleringen, skal pladernes styrke dvs. lastklasse svare hertil. Visse typer træbeton kan være bærende og BD-30 i eet hug, ellers kan der anvendes stærke plader i kombination med gips eller 40 mm lerpuds på undersiden.
* Opbygning af fast bærende undertag, f.eks under græstage eller tage med muslingeskaller: Her skal pladerne dimensiones så styrken svarer til vægten af tagmaterialet incl. eventuel snelast, og anvendelsesklasse skal være 3, som svarer til udemiljø. Der kan bl.a anvendes OSB/4 plader eller vandfast krydsfiner.
* Opbygning af ikke bærende undertag: Pladerne skal være vandafvisende. Der kan anvendes vandfast gips, eller bestemte typer af hårde træfiberplader f.eks den kendte Huntonit.
* Opbygning af yderbeklædning:
Her kan pladematerialerne bl.a anvendes som vindskærm, under en eventuel træbeklædning. Der kan bruges vandfast gips, eller træplader i anvendelsesklasse 3.
Montering og forskrifter
En spånplade er ikke bare en spånplade osv. Der findes mange varianter af de forskellige typer plader, som hver for sig skal anvendes og monteres på bestemte måder. Derfor anbefales det altid at rådføre sig med producent eller leverandør (Byggemarked) om valg af type plade, og montering heraf.
På producenternes websites kan man ofte finde datablade og vejledninger til de enkelte produkter. Næsten alle byggeplader er internationale produkter som allerede er standardiseret i henhold til EU-normerne.
Beskrivelser
Træbaserede plader - Krydsfiner
Krydsfiner laves af træfinerstykker som limes sammen, lag for lag. Traditionelt har der været brugt birk, bøg eller fyr, men der fåes også importerede plader af andre træsorter.
Krydsfiner har en god styrke, og anvendes i vægge, gulve og tage. Krydsfiner kan fåes i anvendelsesklasse 3. Dvs. det kan umiddelbart anvendes som undertag og i andre miljøer med direkte påvirkning af regn.
Vandfast krydsfiner (anvendelsesklasse3) har en lavere diffusionsåbenhed end anvendelsesklasse 1.
Krydsfiner limes typisk med Urealim (Afspalter formaldehyd) eller med Urea-fenollim. (Vandfaste plader)
Data:
Densitet: 480 kg/m3 - 600/m3
Styrke: God
Anvendelsesklasser: 2-3
Afgasning: Opfylder E1
Bortskaffelse: Forbrænding
Træbaserede plader - Spånplader
Spånplader laves af høvlspåner, træflis og opskåret resttræ, som blandes med lim og presses under tryk. Spånpladen kan anvendes som undertag, og pladebeklædning men den
har ringere styrkemæssige egenskaber end krydsfiner og OSB. Den findes i mange dimensioner ( 6mm - 50 mm) og i alle 3 anvendelsesklasser.
Spånplader er relativt fugtfølsomme, især de ikke vandfaste, og kan forandre sit volumen som resultat heraf.
Almindelige spånplader opfylder ikke kravene til brandklasse 1 beklædning. Når pladerne kombineres med ikke-klasse A isoleringsmaterialer, skal man sikre sig at konstruktionen opfylder brandkravene, f.eks ved at supplere med gips.
Spånplader fremstilles af rest og affaldstræ fra den øvrige træindustri. Typisk er en spånplade limet med formaldehyd afspaltende lim, men de føres også i typer der er formaldehydfri limede. F.eks sælger den danske spånpladeproducent Novopan formaldehydfri plader i Tyskland.
Data:
Densitet: 600-750 kg/m3
Styrke: Ringe
Anvendelsesklasser: 1-3
Afgasning: Opfylder E1
Diffusionsmodstand: 4 Gpa*s*m2/kg
Bortskaffelse: Forbrænding
Træbaserede plader - OSB
OSB pladen er en amerikansk opfindelse, den laves af træspåner, lim og voks, og er en mellemting mellem en ordinær spånplade og en finerplade. Spånerne er ikke som i de nordiske spånplader restprodukter, men veldefinerede spånstykker der tildannes i en knivmølle af rundtræ fra skoven, og derefter presses sammen i 3 lag, under tryk og varme, hvert lag med spånene orienteret i hver sin retning.
OSB pladens styrke er bedre end spånpladens og ringere end finerpladens. Den fåes i alle anvendelsesklasser og mange dimensioner. Dens fugtfølsomhed er på linie med krydsfinerpladens.
OSB plader anvendes i vid udstrækning til undertage, beklædning og forskalling.
Undertage kan opbygges af vandfaste og MK-godkendte plader.
OSB opfylder ikke kravene til Brandklasse -1
OSB pladen er sædvanligvis limet med formaldehydafspaltende lim, men fåes også i typer, helt uden formaldehydlim. Limindholdet i OSB-pladen er generelt mindre end i spån og finerplader.
Data:
Densitet: 600 kg/m3
Styrke: God
Anvendelsesklasser: 1-3
Afgasning: Opfylder E1
Diffusionsmodstand: 2-5 Gpa*s*m2/kg
Bortskaffelse: Forbrænding
Træbaserede plader - Træfiberplader
Træfiberplader findes i forskellige typer, hvoraf Masonite og MDF er de mest kendte. De laves at træfibre som primært limes sammen med materialets egen cellulose, der aktiveres gennem en vådproces (Masonite) eller en tørproces MDF. Træfiberplader til byggeformål skal være af en type med vis densitet, og ikke den bløde hobbyudgave, også kendt som Celotex eller blød Masonite.
Træfiberpladernes styrke er ringe, og deres fugtfølsomhed forholdsvis stor, hvis materialet er ubehandlet. Til gengæld er miljøprofilen forholdsvis god, da der kun anvendes restprodukter og ingen eller kun lidt formaldehyd-afspaltende lim.
Træfiberpladerne kan dog fåes i typer med overfladebehandling, f-eks af voks, som gør dem mere fugtbestandige og evt. også brandsikre til kl.2 beklædning.
Træfiberplader der ikke er tilsat lim, kan komposteres. Limtilsatte plader (MDF) skal forbrændes.
Data:
Densitet: 600-859 kg/m3
Styrke: Ringe
Anvendelsesklasser: 1-2
Afgasning: Opfylder E1
Diffusionsmodstand: 2-5 Gpa*s*m2/kg
Bortskaffelse: Forbrænding eller kompostering
Træbetonplader
Træbetonplader er sædvanligvis produceret af fine savspåner og cement. Der føres dog også plader som er lavet af savspåner og et betonlignende bindemiddel af gips eller magnesit.
Træbetonpladerne har en vis styrke, i visse dimensioner, så de kan være bærende, de kan være godkendt til brandklase 1 og derudover isolere til en vis grad.
Data:
Vægt: ca. 400 kg/m3 (Afhængig af type)
Afgasning: Ingen
Brandklasse: (Afhængig af type)
Varmeledning: 0,120 W/mk
Dampdiffusion: 0,64
Bortskaffelse: Nedbrydning og genbrug.
Gipsplader
Ordinære gipsplader er typisk fremstillet af ca. 20% naturgips og 80% industrigips. Gipsen er fastholdt med et tykt overfladebehandlet kartonlag på hver side. Derudover er der tilsat en smule glasfiber (0,02%) som armering, samt lim, stivelse og vandskyende midler i forbindelse med kartonen.
Naturgipsen stammer fra gipssten som brydes i Spanien. Industrigipsen stammer fra kulkraftværkerne, hvor gipsen udskilles fra rensefilteret. Her "vaskes" røgassen med en kalkopløsning, og denne danner sammen med stoffer fra røggassen kunstig gips. Tungmetaller (flyveaske) fra røggassen aflejres i gipsen.
Gipsen er forholdsvis miljøvenlig, når den kan genbruges. Belastningen ved indvinding er begrænset, energiforbruget tilskrives primært elproduktionen og tungmetallerne frigives ikke i brugsfasen.
Indtil for få år siden blev alle gipsplader deponeret og udgjorde hermed et miljøproblem, da der var fare for nedsivning af tungmetallerne til grundvandet. Nu kan en stor del af affaldsgipsen dog afleveres til genbrug, idet det er muligt at erstatte op til 20% af den nyproducerede gips med genbrugsgips. Det er dog ikke alle affaldsselskaber der på nuværende tidspunkt har opsat de særlige gips-genbrugscontainere på miljøstationen. Bor man i et område uden genbrugscontainere kan man selv kontakte et gips-genbrugsfirma og få affaldet afhentet ved
døren.
Data:
Densitet: 7-800 kg/m3
Afgasning: Ingen
Dampdiffusionsmodstand: 0,50 Gpa*s*m2/kg
Brandklasse: Kl. A, Godkendt til Kl-1 beklædning.
Bortskaffelse: Genbrug eller deponering
Fibergipsplader
Fibergipsplader er en særlig type gipsplade med mere armering end en ordinær plade. En fibergipsplade kan f.eks bestå af en kerne af det geologiske materiale Perlite, der er omkranset af fiberarmeret gips, som er presset sammen til en holdbar masse under tryk. Fibergipspladen indeholder ikke limstoffer eller kartonsider.
Den er lettere at bearbejde end gips, da den er ensartet i hele sin tykkelse, og ikke brækker i stykker som gipspladen kan gøre. Til gengæld er fibergipspladen tungere end almindelige plader.
Fibergipsplader har en rigtig god branddrøjhed, og der skal derfor ikke anvendes de samme dimensioner for at opfylde BD-30 beklædningskravene.
Data:
Densitet: 1000-1100 kg/m3
Afgasning: Ingen
Dampdiffusionsmodstand: 0,86 Gpa*s*m2
Brandklasse: A, kan anvendes som Klasse 1-beklædning.
Bortskaffelse: Deponering
Halmplader
Halmplader er lavet af halm, som er limet og presset sammen under varme og tryk. Pladerne har ringere styrke end spånpladen, men til gengæld en langt bedre isoleringsevne.
Pladerne er limet med formaldehyd-afspaltende lim, de kan derfor ikke komposteres men skal sendes til forbrænding ved bortskaffelse.
Pladerne findes i et dansk fabrikat, under betegnelsen Biocore. I udlandet findes andre typer halmplader og kompositplader på halmstrå.
Pladernes dimension er følgende:
Tykkelse: 25 - 50 mm afhængig af type.
Flademål: 240 x 120 cm.
Vægt: 24 - 44 kg pr. plade.
Data:
Styrke: Bøjningstyrke opgivet til 120 kg.
Anvendelsesklasse: Ikke opgivet
Flygtige stoffer: E1.
Brandklasse: EU-brandklasse D
Varmeledningsevne: Deklareret værdi ikke opgivet. l10: 0,50-0,55
Bortskaffelse: Forbrænding
Lerbeklædningsplader
Lerbeklædningsplader er et tysk produkt der er lavet af ler, som er armeret med strå og fibre.
Lerpladerne anvendes som beklædning på indervægge. Pladerne indeholder kun naturlige materialer såsom ler, strå og tilslag af geologiske materialer.
Pladerne monteres på træskelet eller uden på vægge af halmplader, kompositter o.lign, og er beregnet til påføring af puds på ydersiden.
Lerpladernes brandegenskaber i forhold til danske standarder er ikke kendt. Såfremt de anvendes til konstruktioner som kræver BD-30 og MK-godkendelse, anbefales det af rådføre sig med bygningsmyndigheden, om pladerne betragtes som ubrændbare eller branddrøje.
Pladerner forhandles af en dansk importør, eller via den tyske producent Claytec.
Dimensioner:
Tykkelse: 16-20 mm tykkelse afhængig af type.
Flademål: 62,5 x 150 cm el. 62,5 x 62,5 cm.
Vægt: 12 kg/m2 - 17,5 kg/m2 afhængig af type.
Vægt:
Styrke: Kendes ikke
Flygtige stoffer: Ingen
Brandklasse: Ingen
Bortskaffelse: Kompostering
Skrevet af:
Jettie Nielsen