Almvik
Geografisk beliggenhed
Sverige, Järna, Almvik.
Størrelse
Ca. 60m2 i halvandet plan.
Byggeperiode
1993 - 1995
Byggeomkostninger
Ca. 100.000,- DKr totalt, 1995.
Beskrivelse
Bebyggelsen Almvik omfatter flere enfamilieshuse. Almvik har bla. eget landbrug, skovbrug, savværk, fælleskøkken samt fælleshus til spirituelle øvelser.
Ønsket har været at bygge meget billigt for at have tid til andre ting, uden at gå på kompromis med materialerne. Det er lykkedes ved at finde næsten alle materialer på egen mark eller i egen skov. Husene er meget spartanske, men med en færdigpris på 100.000,- DKr pr hus er der til gengæld som ønsket ikke stort behov for at tjene penge hjem til det månedlige afdrag.
Taget er tækket med rughalm dyrket på Almvik. Indervæggene er pudset med lerpuds uden yderligere overfladebehandling. Badeværelsesgulvet er også lergulv med linolie-behandling. Opvarmning sker med masseovn med træ fra egen skov. Spildevand renses i bebyggelsen.
Almvik er beskrevet i Stefan Wallners bog "Stigfinnare - innovativt byggande för en hållbar utveckling", ISBN 91-631-5668-7.
Konstruktion, fundament, isolering
Tømmerkonstruktion.
Randfundament.
Letler, dvs. en blanding af ler og (overvejende) halm, med en densitet på mindre end 1200kg per m3.