Spørgsmål og svar til Den Hemmelige Krig

Vedrørende produktionen

Har Enhedslisten samarbejdet med DR om at lave filmen sådan som Nyhedsavisen anfører?

Under researchen til programmet talte journalisterne med en række soldater, jurister, politikere og organisationer - alt sammen kilder, som kunne bidrage til at tegne et billede af, hvad der er foregået i forbindelse med de politiske beslutninger og udmeldinger i forbindelse med den danske indsats i Afghanistan.

Journalisterne har bl.a. talt med følgende af politikere: Peter Skaarup, Gitte Seeberg, Niels Helveg Petersen, Frank Aaen, Villy Søvndal, Per Kaalund, Naser Khader, Ulrik Kragh, Søren Gade, Jens Christian Lund, Helge Adam Møller, Mogens Lykketoft etc.

Vedrørende lanceringen

Hvad er DR’s rolle?

DR har en særlig forpligtelse til at lave kritisk journalistik og agere som offentlighedens vagthund i relation til myndigheder, erhvervsliv, organisationer og andre magthavere. Bl.a. fremgår det af DRs public service kontrakt, at ”udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat”.

Grundlaget for de beslutninger, der er blevet truffet i sagen om Danmarks indsats i Afghanistan, forudsætningerne for dem og udmøntningen af dem, har en åbenbar samfundsinteresse og skal belyses - og det er det, der er sket i denne sag.

Hvem har set filmen før premieren?

Det er sædvane, at klip fra dokumentarprogrammer og baggrundsviden til dokumentarprogrammer bruges i pressedækningen forud for at programmet vises. I dette tilfælde har journalister på Jyllandsposten, Politiken og TV 2 selv bedt tilrettelæggerne om at give dem baggrundsmateriale og klip. Det har de fået.

Det er desuden sædvane, at store dokumentarfilm, som er produceret i samarbejde med DFI får premiere i biografen - ligesom det også var tilfældet med Lykketoft Finale.

Hvad var Forsvarsministerens mulighed for gennemsyn af filmen?

Det er almindelig praksis, at involverede parter/medvirkende i kritiske dokumentarprogrammer ikke på forhånd har mulighed for at se programmer inden de sendes i tv.

Fordi der i dette tilfælde var tale om en visning i biografen (almindelig praksis ved store dokumentarprogrammer med DFI-støtte) fik forsvarsminister Søren Gade tilbudt at se filmen umiddelbart inden biografvisningen. Det tilbud ønskede forsvarsministeren ikke at benytte sig af.

Efter biografpremieren fik forsvarsminister Søren Gade ved flere lejligheder tilbudt at se filmen i DR/i ministeriet - eller som i forbindelse med tilbud om at deltage i Debatten på DR2 at få en DVD sendt ud, 4 timer inden eventuel medvirken i programmet.

Hvorfor er der givet modstridende oplysninger om hvornår filmen var færdig? Hvordan kunne DR2-redaktøren indstille filmen til Cavling?

Den version, DR kunne have vist mandag den 4. december 2006 kl. 16 var en ufærdig version. End ikke den version, der blev vist i Grand samme aften, var helt færdigbearbejdet til tv-visning.

At DR2-chef Gitte Rabøl kunne indstille filmen til Cavling-prisen før den var færdig, skyldtes en særlig aftale med Cavling-komiteen. Filmen har været forelagt DR2-chefen i foreløbige versioner – først søndag aften den 3. december så hun den færdigklippede film – dog uden endelig speak.

Vedrørende filmens indhold

Var det en fejl, at ordet "might" ikke fremgik af de danske undertekster i forbindelse med hvor ofte danskerne udleverede fanger til amerikanerne?

DR finder det uheldigt, at ordet ikke er med underteksterne, men understreger, at det ikke ændrer ved indholdet.

Selvom ordet ”might” ikke er med i underteksterne fremgår det tydeligt af filmens lydspor. Underteksten er blevet rettet i den version der ligger på nettet og ved en eventuel genudsendelse, vil den nye version blive vist.

Det er vigtigt i denne sammenhæng at understrege, at ordet ”might” alene relaterede til det præcise antal gange Chris Hogan har efterfølgende fastholdt og gentaget dette overfor DR

Producenten af underteksterne har selv forholdt sig til anklagen - og tilbageviser kritik der er rejst af Nyhedsavisen. Læs mere her

Hvorfor vises billeder, som viser andet end Kandahar Air Field?

Christoffer Guldbrandsen oplyser, at levende billeder af Kandahar-lejren fra 2002 ikke er tilgængelige.

Det er almindelig praksis, at man i dokumentarfilm anvender illustrerende billeder. Billederne af danske styrker er stillet til rådighed af Forsvaret med henblik på anvendelse i filmen. Billederne indgår ikke i nogen form for argumentation ej heller som dokumentation.

Hvorfor er sagen om den døde fange med i filmen. Den fandt sted efter, at de danske specialstyrker var taget hjem?

Som det fremgår tydeligt af filmen, indgår historien om mishandlingen af fangen - taxachaufføren Dilawar - fordi den viser en kulmination på en udvikling af de metoder, der bruges mod fangerne i de amerikanske fangelejre i Afghanistan (se f.eks. ”The Church Report", Office of the Secretary of Defence, 2005). Det siges udtrykkeligt i filmen, at det sker efter at danskerne er taget hjem: Den i filmen omtalte Dilawar dør således i december 2002.

Det sker i Bagram-lejren nord for Kabul, der ligeledes blev anvendt af de danske specialstyrker i 2002. Der var dansk militærpersonel på basen fra september 2002 og tre måneder frem.

Er interviewet med ”operatøren” manipuleret?

Nyhedsavisen mener, at det fremstår som om operatøren "Peter" bekræfter, at der er taget langt flere fanger end oplyst.
(Kilde: Nyhedsavisen 23. januar 2007)

Men operatøren "Peter" - der ønskede at være anonym - taler om antallet af fanger, der kunne tages på en aktion: "... alt lige fra 1 til 100 personer". Han taler ikke om antallet af tilfangetagelser. Hans udtalelser tages ikke i filmen til indtægt for, at der var flere end de to oplyste tilfangetagelser.

Er Ed Herman fejlciteret i spørgsmålet om de danske styrkers rolle?

Ed Herman fastholder, at han er citeret korrekt i filmen, og at han ikke har indvendinger overfor den relaterede speak.

Er Chris Hogan fejlciteret i spørgsmålet om fangeoverleveringer?

Chris Hogan fastholder overfor DR, at citaterne er korrekte og retvisende. Han har overfor DR gentaget sin centrale udtalelse:

”In the time I was in Afghanistan, I remember the Danish troops bringing in or escorting in prisoners maybe five or six times.”

Chris Hogan blev yderligere opfølgende adspurgt om sin brug af “might”:

- The word “might” does that relate to whether you have seen the Danish soldiers bringing in prisoners at all or the number of times you have seen it? Hogan svarede: “The number of times”.

Andre spørgsmål

Er det nyt at Chris Hogan afviser at de afghanske fanger blev udsat for tortur?

I dokumentarfilmen "Den Hemmelige Krig” udtaler tidligere forhørsleder Chris Hogan, at han ikke har erfaringer med tortur.

Han siger følgende:

"I have been told that torture does not yield good information. Now - I have no experience with torture. But I can tell you that the more aggressive we were, the better information we got and the faster we got it. So my experience is contrary to the prevailing wisdom on the matter.”

Chris Hogan siger ligeledes i filmen:
"Interrogators are trained in the US army from the first day that they have to abide by the Geneva conventions. They beat into you metaphorically, this concept, that you can get in very, very serious trouble if you abuse a prisoner. And the rules were clear. I think that those rules, the goalposts, were moved and interrogators no longer had this absolute. And when that goalpost shifted the behaviour shifted and what was tolerated shifted.”

Stemte Forsvarsminister Søren Gades svar til Folketinget med oplysninger fra styrkechef Frank Lissner?

Da Frank Lissner den 8. september 2005 blev interviewet, var det på grundlag af følgende viden: Dels det ordrette svar til Folketinget og dels en redegørelse fra den embedsmand, der havde udarbejdet besvarelsen, Birgitte Juul, som fastslog at danske styrker ikke fysisk havde tilbageholdt personer i Afghanistan. Det var baggrunden for spørgsmålet til Frank Lissner og dette fremgår også klart af filmen.

Efter interviewet med Frank Lissner, reviderede Forsvarsministeriet deres svar og i januar 2006 kommer forsvarsministerens endelige præcisering, da det er kommet til ministeriets kendskab, at det nu kan dokumenteres, at samtlige 31 fanger er pågrebet af danske styrker. Christoffer Guldbrandsen tilbød forsvarsminister Søren Gade et opfølgende interview, hvor han kunne redegøre for sine skiftende forklaringer om hvad paragraf 20 besvarelsen betød, men dette blev afvist af Søren Gade.

Advarede Udenrigsministeriet om at en fravigelse af Geneve-konventionens regler ville være i strid med at Danmarks deltagelse i krigen?

Ja.

I filmen ”Den hemmelige krig” fremlægges et dokument udfærdiget at Udenrigsministeriet. Af dokumentet fremgår det, at det er skrevet som reaktion på en udmelding fra USA’s daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld.

Af dokumentet fremgår at ”ifølge pressen nægter USA, at betegne fangerne som krigsfanger og dermed også at give dem krigsfangestatus i henhold til den humanitære folkeret”. I dokumentet fremgår det også, at Udenrigsministeriet’s egne jurister vurderede at fangerne fra Afghanistan havde krav på beskyttelse efter Geneve-konventionerne.

I dokumentet anfører Udenrigsministeriet, at en af forudsætningerne for Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan er, at alle koalitionslandene overholder Geneve-konventionernes regler og at ”danske såvel som andre kombattanter” er beskyttet af disse. Deri består Udenrigsministeriets advarsel.

Har DR tilbageholdt oplysninger?

I enkelte medier og i klager fra politikere har det været anført, at filmens tilrettelæggere har tilbageholdt dokumentation for anklagerne om overgreb for de involverede.

Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen har lagt den centrale dokumentation frem i interviews med forsvarsministeren, interviews med chefen for de danske specialstyrker i Afghanistan, Frank Lissner, og i interview med Forsvarschefen Jesper Helsø. Desuden har journalisterne i et brev af 12.12. 2005 angivet, hvor de har hentet central dokumentation.

Christoffer Guldbrandsen har i 2 breve (den 2. og 25. januar 2005) til forsvarsminister Søren Gade tilbudt at mødes om eventuelle spørgsmål ministeren måtte have.

Navne på en række centrale kilder i filmen er blevet oplyst i forbindelse med et interview med Frank Lissner, hvor både Forsvarets pressechef og souschef i Forsvarsministeriet Pernille Vedsgaard Langeberg var til stede. Under interviewet med Frank Lissner blev bl.a. to centrale kilder nævnt og citater fremvist:

Chris Hogan: chef for det amerikanske nat afhøringshold

Ed Herman: Forhørsleder i den amerikanske lejr.

Christoffer Guldbrandsen understreger overfor DR, at dokumentarprogrammet ikke indeholder oplysninger, som forsvarsministeriet ikke allerede har adgang til, eller kunne få adgang til. Ud over de kilder Christoffer Guldbrandsen kunne skaffe sig adgang til, har Forsvaret en række rapporter og kilder, som journalisterne ikke har haft adgang til.

DR mener, at både forsvarsministeren og forsvarschefen - ligesom andre, der omtales kritisk i filmen, har fået forelagt de oplysninger om deres ansvarsområder, som filmen bringer, og at de har fået mulighed for at kommentere oplysningerne. Samtidig har DR gjort hvad vi kunne - med respekt for, at det ikke er et rent DR-produkt, og at DR derfor ikke har hånd- og halsret over filmen - for at give forsvarsministeren og andre politikere mulighed for at se filmen i forbindelse med offentliggørelsen og inden den blev vist på DR2.

Vedrørende kvalitetskontrol af dokumentarfilmen

Har ingen i DR forholdt sig til kvaliteten af dokumentarfilmen?

Forsvarsministeriet hævder, at ingen fra DRs ledelse har forholdt sig til kvaliteten af filmen.

Det på trods af, at ministeren har fået svar af den øverst ansvarlige på området mediedirektør Lars Grarup på samtlige henvendelser og klager. DR har løbende besvaret alle kommentarer og anklager om filmen og dens kvalitet på netsiden her.

Filmen er købt og godkendt af DR2 Chef Gitte Rabøl, der som ansvarlig redaktør i chefredaktionen, har fulgt produktionen og sikret sig at filmen levede op til de journalistiske og etiske krav DR stiller.

TV-Avisens dækning