preload loader
topbar-med-flag

Svar til Forsvarsministeriets kritik

06. feb. 2007 18.45  Opdat.: 21. okt. 2009 10.23

Forsvarsministeriet har på deres netside præsenteret ministeriets fresmtilling af sagen. Herunder bl.a. korrespondancen mellem Søren Gade og DR vedrørende dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig. DR anklages for flere fejl og mangler.

Der er intet afgørende nyt i ministeriets fremstilling, og DR må igen afvise beskyldninger om fejl, manipulationer og manglende kvalitetskontrol i forhold til dokumentarfilmen.

Forsvarsministeriet fremsætter fire overordnede punkter i forhold til filmen. Det drejer sig om

Forhold omkring lanceringen
Kritikken fra Forsvarsministeren:
Forsvarsministeren fik ikke mulighed for at se filmen, der blev tilbudt og lanceret i mindre uddrag til udvalgte medier forud for visningen på DR.

DR's svar:
Ingen politikere eller journalister fik mulighed for at se filmen forud for visningen.

Det er sædvane, at klip fra dokumentarprogrammer og baggrundsviden til dokumentarprogrammer bruges i pressedækningen forud for at programmet vises. I dette tilfælde har journalister på Jyllandsposten, Politiken og TV 2 selv bedt tilrettelæggerne om at give dem baggrundsmateriale og klip. Det har de fået.

Der har ikke været nogen aftale mellem Christoffer Guldbrandsen og DR om, at foromtale skulle godkendes af DR, og DR har hverken lod eller del i den foromtale, der var i Jyllandsposten, Politiken og TV 2.

Fremstillingen af fejl i dokumentarfilmen
Kritikken fra Forsvarsministeren:
Gennemsyn af filmen viser ud over en række fejl og manipulationer også en række udeladelser.

DR's svar:
DR genkender ikke ministerens udlægning i forhold til at der skulle være fejl og manipulationer i filmen, eller udeladelser af oplysninger, som burde være medtaget.

Vi har lagt omfattende gennemgang af dokumentation for dokumentarfilmens argumenter ud på siden her. Og kan desuden henvise til seerens redaktør Jacob Mollerups redegørelse.

DRs kvalitetskontrol af ”Den hemmelige krig”
Kritikken fra Forsvarsministeren:
DR filmen ”Den hemmelige krig” synes at bære præg af en manglende kvalitetskontrol i overensstemmelse med DR’s vanlige standard.

DR's svar:
Ministeriet hævder, at ingen fra DRs ledelse har forholdt sig til kvaliteten af filmen. Det på trods af, at ministeren har fået svar af den øverst ansvarlige på området mediedirektør Lars Grarup på samtlige henvendelser og klager. DR har løbende besvaret alle kommentarer og anklager om filmen og dens kvalitet.

Filmen er købt og godkendt af DR2 Chef Gitte Rabøl, der som ansvarlig redaktør i chefredaktionen, har fulgt produktionen og sikret sig at filmen lever op til de journalistiske og etiske krav DR stiller.
TV-Avisens dækning

Se TV-Avisens side om dækningen på dr.dk/nyheder.
 
 

Kommer på DR2

Film

En ny dag i livet

G: Amerikansk drama 10. feb. 2012 20:00 på DR2

Einar er en ældre knarvorn landmand, der bor på sin gård sammen med sin bedste ven og medarbejder Mitch. En dag dukker hans svigerdatter Jean op med et for ham ukendt barnebarn på flugt fra et voldeligt parforhold.

 

Dokumania

Dokumania: Italien - en kærlighedshistorie!

14. feb. 2012 21:00 på DR2

Luca og Gustav har i de sidste år oplevet mange af deres jævnaldrende venner udvandre fra et Italien uden fremtid, trætte af de høje leveomkostninger, manglen på jobsikkerhed, et feudalt universitetssystem og en erkendelse af ikke at komme nogen vegne på basis af sine faglige og kreative evner.

 

DR2 Tema

DR2 Tema: Kødland

3. mar. 2012 20:00 på DR2

Store saftige bøffer, bloddryppende oksestege og svulstige pølser på sommergrillen. Danskerne er vilde med kød. Så vilde at vi har verdensrekorden som det folk, der spiser mest kød. Men hvorfor? Se med når DR2 Tema tager dig med på en forunderlig rejse ind i danskernes eget Kødland.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Hemmelig

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.