preload loader
topbar-med-flag

Mediedirektør Lars Grarups svar

 Hemmelig krig

Berlingske Tidende skriver i lederen mandag d. 19.2., at DR ikke bør købe "tunge dokumentarfilm" af eksterne produktionsselskaber

Mediedirektør Lars Grarups svar
Berlingske Tidende skriver mandag på lederplads, at DR ikke skal overlade de tunge dokumentarfilm til fremmede produktionsselskaber. Som eksempel på hvad det kan føre til, nævnes dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig.

Berlingske Tidende genfremsætter en række beskyldninger mod filmen - beskyldninger, som alle tidligere er blevet tilbagevist. DR står fortsat bag filmen og dens journalistiske fundament og er glade for at samarbejde med en anerkendt dokumentarist som Christoffer Guldbrandsen og et velrenommeret produktionsselskab som Cosmo.

Berlingske Tidende mener, at DR af økonomiske hensyn programsætter tvivlsomme dokumentarprogrammer fra private produktionsselskaber - og dermed sætter vores troværdighed over styr.

Jeg kan forsikre om, at det intet har på sig. Alle eksterne produktioner har en ansvarlig redaktør i DR, og alle eksterne produktioner skal leve op til nøjagtig de samme krav som de interne.

Når vi vælger at lade private selskaber producere en del af de mange dokumentarprogrammer, der bliver sendt på DRTV, skyldes det først og fremmest, at der også i det private produktionsmiljø sidder fremragende dokumentarister med rigtig gode ideer, som vi synes skal ud til vores seere.

En anden grund er at Folketinget har besluttet at øremærke en del af DRs midler til produktion af dokumentarfilm i samarbejde med Filminstituttet og det private produktionsmiljø. I 2007 drejer det sig om 11 millioner kr. Vores opgave i DR er at sikre at seerne bliver præsenteret for det bedste danske dokumentarister har at byde på. For os er det ideen, tilrettelæggeren og den journalistiske kvalitet, der tæller. Ikke hvem der er ansat hvor.

Der har i årenes løb været en lang række eksempler på fremragende og dagsordensættende dokumentarer produceret i det eksterne miljø - i den seneste tid ud over Den Hemmelige Krig f.eks. Vores Lykkes Fjender (som har vundet to af de største internationale priser) sendt på DR TV og fra TV2 Er du Åndsvag.

Jeg mener ikke vi i DR har patent på kvalitet eller på kritisk journalistik. Jeg er derimod af den overbevisning, at det er vigtigt, at der i Danmark er et mangfoldigt miljø for dokumentarfilm - også af den kritiske slags.
 
 

Kommer på DR2

Film

En ny dag i livet

G: Amerikansk drama 10. feb. 2012 20:00 på DR2

Einar er en ældre knarvorn landmand, der bor på sin gård sammen med sin bedste ven og medarbejder Mitch. En dag dukker hans svigerdatter Jean op med et for ham ukendt barnebarn på flugt fra et voldeligt parforhold.

 

Dokumania

Dokumania: Italien - en kærlighedshistorie!

14. feb. 2012 21:00 på DR2

Luca og Gustav har i de sidste år oplevet mange af deres jævnaldrende venner udvandre fra et Italien uden fremtid, trætte af de høje leveomkostninger, manglen på jobsikkerhed, et feudalt universitetssystem og en erkendelse af ikke at komme nogen vegne på basis af sine faglige og kreative evner.

 

DR2 Tema

DR2 Tema: Kødland

3. mar. 2012 20:00 på DR2

Store saftige bøffer, bloddryppende oksestege og svulstige pølser på sommergrillen. Danskerne er vilde med kød. Så vilde at vi har verdensrekorden som det folk, der spiser mest kød. Men hvorfor? Se med når DR2 Tema tager dig med på en forunderlig rejse ind i danskernes eget Kødland.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Hemmelig

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.