preload loader
 

Kommissær Montalbano

På DR2 torsdage fra kl. ca. 20:00

'Kommissær Montalbano' foregår på Sicilien, og ved første øjekast kan den ligne en reklame fra det lokale turistråd. Serien er filmet, så man næsten kan dufte de støvede, snævre gyder og det azurblå hav. At titelpersonen er en flot fyr med en køn kæreste, lejlighed med direkte adgang til stranden og stor appetit på det sicilianske køkken skader nok heller ikke.

Men 'Kommissær Montalbano' er ikke ren idyl. Langt fra. Ganske vist spiller mafiaen en mere tilbagetrukket rolle, end man måske forventer i en serie, der foregår på Sicilien. Men der er andre slanger i paradis. Korruptionen florerer, og Montalbano må opklare en række ofte politisk betændte sager, hvor indflydelsesrige borgere trækker i trådene. Og hvor hans kolleger fusker for at dække over egne fejl og beskytte egne interesser.

Sammensat hovedperson
'Kommissær Montalbano' er præget af en række gode, nuancerede persontegninger, der stikker dybere, end vi er vant til i krimiserier. Montalbano selv er en sammensat person. Han er sympatisk og varm, men også temperamentsfuld og sarkastisk. Han er en mester i at navigere i rørte vande. Han manipulerer dygtig med pressen og sine overordnede, og han er mand for en hurtig nødløgn, hvis han er trængt op i en krog. Og så er han en tøsedreng, når det kommer til ægteskab. Hvilket Livia, hans kæreste gennem en årrække, er stærkt utilfreds med.

De nye afsnit er indspillet i 2008. De sendes over fire torsdage fra den 5. august, og den første historie har ganske passende fået den danske titel 'Glohed august'. Her er den sicilianske kriminalkommissær gæst hos sin kollega Fazio i et lejet hus ved stranden, da han finder det mumificerede lig af en ung kvinde, der forsvandt seks år tidligere. Under sin efterforskning får Montalbano hjælp af den afdøde kvindes sexede tvillingesøster. Og han er absolut ikke immun over for hendes charme.

Siciliansk succesforfatter
'Kommissær Montalbano' er baseret på en række romaner af sicilianeren Andrea Camilleri - tidens mest populære italienske forfatter. Titelrollen spilles af den karismatiske Luca Zingaretti, mens hans kæreste Livia spilles af den blonde, schweizisk-fødte Katharina Böhm.

 

Send eller anbefal link

Luca Zingaretti tager sig af titelrollen i den sicilianske krimiserie Kommissær Montalbano, baseret på en række romaner af Andrea Camilleri - tidens mest elskede italienske forfatter.

Hovedrollen, kommissær Montalbano, spilles af italienske Luca Zingaretti, som fik sin succes i netop denne krimiserie.

 

 
 

Kommer på DR2

Film

The Men Who Stare at Goats

Amerikansk komedie: 25. maj 2012 20:00 på DR2

George Clooney tester sit gededræberblik i komedien The Men Who Stare at Goats – den sære og vist nok sande historie om den amerikanske hærs forsøg på skabe en specialenhed bestående af soldater med paranormale kræfter.

 

Dokumania

Dokumania: Det 7. kavaleri

12. jun. 2012 21:00 på DR2

Det 7. kavaleri er den amerikanske hærs mest berømte og kontroversielle regiment. Den Emmy-belønnede instruktør Tom Roberts rejser sammen med den tidligere major Robert 'Snuffy' Gray tværs over USA for at fortælle historien om de voldsomme krige, regimentet har deltaget i.

 

DR2 Tema

DR2 Tema: Den arabiske rejse

26. maj 2012 20:00 på DR2

Temaaften om eventyr og revolution i den arabiske verden. Den danske Niebuhr-entusiast Henrik Bilidt tager til Egypten og følger de dramatiske spor efter eventyreren Carsten Niebuhr.

 
 
 
 

Film

 
 

DR2 i aften

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > K > Kommissær Montalbano

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.