Den effektive improvisator
Planlægning og alt for mange regler, har aldrig været noget for John Dahl. Og måske er det derfor, han godt kan lide at sejle.
Derude på havet er der ingen grænser, alle må være der, og ifølge ham selv, så behøver man ikke at vide hvilken dato og ugedag, det er.
Kalenderløs
Men det ikke kun til søs, at datoer og tidspunkter ikke fylder så meget i John Dahls liv.
- Jeg bruger ikke en kalender, det kan bare give bagslag. Jeg kan godt lide at sadle om midt i vadestedet, siger han.
Der var f.eks. ikke mange, der kunne have forudsagt, at københavner-drengen, der blev udlært som pladesmed, skulle skifte spor og ende med at producere tv og reklamefilm i Jylland, det meste af sin karriere.
Rejsepartner uden p-plads
Det skulle da lige være vennen gennem 30 år, Jørgen Skouboe, som deler skærmbilledet med ham i "Mens vi venter på at dø".
- Han lever her og nu. John står op i morgen og vil ikke have styr på om noget af udstyret til programmet virker. Han er ikke den, der reserverer p-plads i lufthavnen, når vi skal ud at rejse. Han gider dårligt bestille flybilletten. Alligevel ville jeg meget nødigt tage på rejse uden John, siger Jørgen Skouboe om sin ven.
- Og så slås han ikke med æstetikken. Han er ligeglad med, hvordan tingene ser ud, bare det virker, slår Jørgen Skouboe fast. Og den beskrivelse er John Dahl helt enig i.
- Jeg er ikke så Davy Crokett-agtig som Jørgen( Skouboe) er. Hvis jeg kan finde en mere moderne løsning, så gør jeg det. Jeg gider sgu ikke stå og hakke hul i den frosne jord med en spade, når man kan bruge en gravko, siger John Dahl.
Skal kun sove 8000 gange mere
Døden har fået en prominent rolle i programmet, "Mens vi venter på dø". Men faktisk bruger John Dahl ikke meget tid på at spekulere over døden. Alligevel er der tidspunkter, hvor han bliver mindet om, at han ikke er 20 år længere.
- En dag talte Jørgen, og jeg om, at hvis vi bliver 80 år, så skulle vi kun sove 8000 gange mere.
Så kan jeg godt begynde at tænke: Det bliver sgu da hurtigt aften, siger han og slutter:
- Det er dog ikke noget, der giver mig mareridt om natten, så længe jeg kan finde ud af at beskæftige sig selv. Mine forældres generation sad med hænderne i skødet, når de var fyldt 50. Som barn gravede man et hul, fordi det var sjovt. Det er der ingen grund til at holde op med, bare fordi man er på den anden side af 50, siger John Dahl.
Se John Dahl på DR2 hver søndag aften i "Mens vi venter på at dø".