"Jeg elsker min dolk"
Der er tre hovedpersoner i "Mens vi venter på at dø". Jørgen Skouboe, John Dahl og så værktøjet. Det grej, som absolut skal til, hvis man skal gøre noget ordentligt.
Og der er meget grej med i programmerne. Lige fra knivskarpe spader håndlavet i Holland til elektriske brændekløvere og en fuldautomatisk gribeklo på larvefødder.
Men hvad er det egentlig for noget værktøj, som de to gråhårede drengerøve holder mest af?
Træmanden
Svaret kommer prompte fra Jørgen Skouboe.
- Min dolk til 40 kroner. Jeg har bygget en grønlandsk fangerkano med bare den dolk, en sav og et bor, siger han og uddyber.
- Jeg tænder på noget, der skal gøres langsomt. Og jeg tænder på at arbejde med træ. Når man bruger maskiner, viser man ikke rigtig, hvad man kan. Med en kniv viser man, at man kan beherske et værktøj. Det bliver lidt en meditativ tilstand, at gentage den samme bevægelse igen og igen.
Jernmanden
John Dahl har på ingen måde de samme forbehold overfor elektrisk værktøj. Som gammel smed er han ikke i tvivl om, hvad han skulle have med på en øde ø: En Svejser, en vinkelsliber, og en skærebrænder.
- Jeg bruger dem til alt, hvor det overhovedet giver mening. F.eks. reparationer på mit skib. Jeg ville ønske, at jeg havde modet til at lege Robert Jacobsen, og svejse nogle helt vilde skulpturer sammen. Men indtil videre bliver det ved det praktiske, siger han.
Selvom apparaterne larmer og sviner, så finder John Dahl også en stor i ro at arbejde med sine værktøjer.
- Det er en fornøjelse at se en svejsning, der holder. Bare det at formgive jernet og stålet er en fornøjelse i sig selv. Og når materialet slipper op, så ville jeg ønske, at jeg kunne blive ved, siger han.
Se meget mere grej søndag klokken 20.30 på DR2.