preload loader

Mand dig op mand

Som single lever manden et impulsivt liv med masser af mandehørm og spændende fritidsinteresser. Det falder kvinden pladask for.

Men indenfor parforholdets rammer bliver det impulsive singleliv erstattet af en fælles familiekalender. Og fritidsinteresserne bliver erstattet af børn, svigerfamilie og kvalitetstid med konen. Kvinden har taget magten over mandens fritid.

Fed Onslow eller demokratisk vatpik
Tomas Friis er coach, mande- og parterapeut, og han oplever, at flere mænd til sidst mister selvforståelsen i parforholdet:

-Tilbage sidder fede 'Onslow' fra 'Fint skal det være', og drikker bajer foran fjernsynet, eller onanerer foran computeren.
 
Men oftere er det faktisk 'den demokratiske vatpik', der sidder tilbage. Han er en fantastisk husfar, og gør alt for at ’please’ sin kvinde. Men kvinden er ikke tilfreds. Og ingen af dem forstår hvorfor.

-Men hendes livmoder vil simpelthen have en rigtig mand. Og så er det, hun går ud og finder en med store overarme, der kan smække hende op på køkkenbordet og sige, det kan godt være, at du ikke har lyst, men nu knalder jeg dig, fortæller Tomas Friis.

Der skal tankes op
Den demokratiske vatpik skal ud og generobre noget af sin maskulinitet. Og det kan han kun gøre sammen med andre mænd. Det er nemlig her, han tanker sin maskuline energi op ifølge mandeterapeut Tomas Friis.

Derfor skal manden dyrke rene mandefællesskaber. Og det kommer også kvinden til gode. Hun får nemlig en mere maskulin mand hjem.

-Ham der kommer hjem lørdag nat eller søndag morgen og ligner lort, har faktisk bare fået tanket en masse maskulin energi op, og er nu klar til at være mere mand, siger Tomas Friis.

Fucking nærværende
Kvinder kan nøjes med meget lidt opmærksomhed. Men den opmærksomhed de får, skal være af en ordentlig kvalitet.

-Til gengæld for frirummet skal manden være ’fucking’ nærværende, når han er sammen med sin kvinde, siger Tomas Friis.

De fleste kvinder vil gerne bytte en masse ukoncentreret tid med fx. 20 minutters nærvær. Og så er de ellers helt tilfredse med at sende deres mand 'i krig' resten af tiden, ifølge Tomas Friis.

En Beckham overfor konen
At være nærværende er ikke noget, man enten er født med, eller ikke er født med, det er noget, alle mænd kan optræne.

Men at fokusere på en ting ad gangen, er en klassisk maskulin dyd. Og det skal manden benyttet sig af.

-Når Beckham løber ned ad banen, skyder bolden af sted og den rammer perfekt lige foran fødderne på en medspiller, så tænker han ikke på konen, børnene og opvasken derhjemme. Det fokus kan manden med succes overføre til sin kvinde, siger Tomas Friis.

Og så handler det om, at manden skal stå fast, når han gerne vil ud med gutterne.

-Beslut dig for at gøre det, mand dig op, ha’ nosser nok. Du får respektpoint, hvis du står fast, er Tomas Friis' råd.

 

 


Tv podcast 'Hjælp, min kone er skidesur' og se den, hvor og hvornår du vil.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Min_kone_er_sur > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.