Når vinden vender 1-10
Sendes til-og-med d. 27. august 2011 kl. 17:40
på
DR2
En stor del af Danmark uden for Hovedstadsområdet er de seneste par år blevet stemplet som "udkant" til indbyggernes hovedrystende frustrationer.
Nu drager Kurt Strand og Mads Christensen ud på landvejen i en ny programserie på DR2, hvor den såkaldte udkant slår hårdt igen. Mads og Kurt ser nærmere på, hvordan kampgejst og kreativitet skaber succes over hele landet.
Danmarks nye Brint Valley
I første program rykker studiet til Nordre Kaj i Hobro, hvor Kurt og Mads tager fat i Hobros helt konkrete udfordringer og måden man har valgt at gribe dem an på. I Hobro er blikket nemlig fast og troen urokkelig, når man udråber Hobro som Danmarks nye 'Brint Valley'.
Dér, hvor vinden blæser
I andet afsnit kan man følge de to globetrottere til Thisted - byen, hvor det altid blæser. Normalt er blæsevejr en irritation for de fleste, men i Thisted dyrker man det ligefrem. Mads og Kurt møder mennesker fra hele verden, der er flyttet til Thisted udelukkende pga. vinden.
Ringsteds held
I tredje afsnit tager Kurt Strand og Mads Christensen på besøg i Ringsted. Siden Valdemar den Store har der været lidt stille om byen, men hvorfor råbe op, når man har det godt?
Udkantsbegrebet preller af på Ringsted, den praktiske by midt på Sjælland.Men i mange andre byer med næsten samme afstand til de store byer slås man med problemer. Bare 20 minutters kørsel mod vest på motorvejen kæmper Slagelse med høj arbejdsløshed og voldsomt mange borgere uden uddannelse. Det tynger på Slagelses udgiftsside - og giver samtidig kommunekassen færre indtægter.
Hvorfor? Hvad er det, der lykkes i Ringsted, som volder problemer så mange andre steder?
Sendes på DR2 lørdage omkring kl. 17.30