preload loader
Naturens kræfter - ild
 

Naturens kræfter 1-3

14. februar 2012 kl. 19:00 på DR2

Britisk naturprogram fra 2011.
(Nature's Power Revealed)


Naturens kræfter - ild (1:3)
Naturens kræfter er voldsomme, og selv om vi har ringe mulighed for at forudsige, endsige forebygge, katastrofer som jordskælv, vulkanudbrud, tsunamier og orkaner - som har forårsaget død og ødelæggelse gennem historien - er de en del af en skabende proces. En proces som har været i gang siden jordens tidligste tid, og foruden den ville der hverken være landskab eller liv.


Naturens kræfter - vand (2:3)
70 procent af Jordens overflade er dækket af vand. Vandet er rigtignok livgivende, men det er også et tveægget sværd, som ved oversvømmelser og flodbølger har dræbt millioner af mennesker.
Man mener, at vandet steg til overfladen takket være to vigtige processer. Den tidlige planet var næsten konstant i udbrud. Denne proces frigav vanddamp fra smeltet materiale under Jordens ydre skorpe, og dampene begyndte at danne skyer. Samtidig blev Jorden bombarderet af asteroider, hvoraf mange indeholdt vand. Da de ramte Jorden, blev endnu mere vanddamp frigivet til skylaget.
Til sidst blev luften mættet, og Jordens første og længste regnstorm begyndte. Regnen varede en million år og oversvømmede en stor del af planeten.
Da regnen stoppede, var 90 procent af planeten dækket af vand. Vandet er svundet ind til 70 procent, men havene dominerer stadig vores planet.


Naturens kræfter - Atmosfæren (3:3)
Ligesom verdenshavene og planetens indre er Jordens atmosfære aldrig i ro, og den kan være en lige så ubarmhjertig naturkraft som alt andet.
En kraftig storm kan lægge en by øde og over århundreder forme vores landskaber. Fra atmosfæren kommer regn, sne, storme og al slags vejr. Bevægelser i atmosfæren er komplekse og påvirkes af mange faktorer. Luftstrømme bærer hele vejrsystemer med sig, og da disse strømme hele tiden støder sammen, bliver det yderst vanskeligt at forudsige, hvordan vejrsystemer vil reagere.
Billedet kompliceres af, at atmosfæren ikke er homogen, men at der er aktiviteter på forskellige niveauer. Meteorologer er nu i stand til at følge strømninger i forskellige højder i atmosfæren, og deres billeder giver et indblik i, hvor urolige vores himmelstrøg er.

 

Send eller anbefal link

 
 

Kommer på DR2

Film

The Men Who Stare at Goats

Amerikansk komedie: 25. maj 2012 20:00 på DR2

George Clooney tester sit gededræberblik i komedien The Men Who Stare at Goats – den sære og vist nok sande historie om den amerikanske hærs forsøg på skabe en specialenhed bestående af soldater med paranormale kræfter.

 

Dokumania

Dokumania: Det 7. kavaleri

12. jun. 2012 21:00 på DR2

Det 7. kavaleri er den amerikanske hærs mest berømte og kontroversielle regiment. Den Emmy-belønnede instruktør Tom Roberts rejser sammen med den tidligere major Robert 'Snuffy' Gray tværs over USA for at fortælle historien om de voldsomme krige, regimentet har deltaget i.

 

DR2 Tema

DR2 Tema: Danske Slotte

16. jun. 2012 20:00 på DR2

De ligger dér i al deres idylliske skønsomhed. De lokker med løfter om pomp og pragt, nydelse og romantik i en verden, der tidligere var lukket og forbeholdt de adelige. Men nu får vi et kig indenfor på de danske slotte.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > N > Naturens_kraefter_1-3

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.