preload loader
Skråplan tredje sæson
 

Om programmet

Ny sæson fra d. 26. oktober 2011 kl. 20.00 på DR2

Københavns vestegn er endnu engang under luppen, når Linda P og Christina Sederqvist vender tilbage med tredje sæson af deres komedieserie 'Skråplan'.

Denne gang har 'Skråplan's nye sæson fået undertitlen ”Vest for Paradis” og det er da også eksistenserne fra den københavnske vestegn, der bliver taget under kærlig behandling i serien 'Skråplan'.

Der bliver gensyn med både tegneseriehandleren Bruno, hans tilkomne, smørrebrødsjomfruen Rita, Brunos ven Nalle, sagsbehandlerne Jytte og Özgun fra Borgerservice og centervagterne Bo Patrick og Schäfer. Skråplan er tilbage på skærmen onsdag den 26. oktober klokken 20.00 på DR2.

Smørrebrødsjomfruen står brud
Karaktererne i serien møder hverdagens udfordringer i form af liv og død, fyringer, orlov, venskab, ægteskab, barnløshed og seksuelle præferencer. Serien tager sin begyndelse, da Bruno og Rita giver hinanden deres ja til et bryllup, hvor Nalle gør en noget uheldig figur og sætter hans og Brunos venskab på en alvorlig prøve. Jytte presser kraftigt på for, at hun og gemalen Bo Patrick skal have et barn, men det lader ikke til at blive så nemt som først antaget.

Özgun er langt om længe flyttet hjemmefra, men også han er under et gevaldigt pres, da hans familie mener, det er på høje tide, at han finder sig en kone. Og sådan går livet sin gang i Hvidovre og omegn, mens rygerne Tommy og Annika står foran Borgerservice og venter på, at det bliver deres tur – en ventetid der bliver fyldt ud med lommefilosofiske betragtninger og ordvekslinger om hvorfor Annika altid er gravid og hvem det er, der ikke kan slå et søm i en lort uden at store dele af Hvidovre går ned.

Nalles familie
Serien levner også plads til et par andre personligheder som Ritas nevø, Flemming Balle, og Jyttes faste klient Mouna Greyplace. Og endelig byder serien på en slags forklaring på, hvorfor Nalle er så socialt handicappet, når vi får lov at se ham i selskab med hans ucharmerende mor Sylvia og hans irriterende bror (og familiens helt) Michael – alle tre roller spillet af Christina Sederqvist.

Får Jytte sit barn? Hvordan håndterer Danmarks største Tommy Kenter-fan, Bo Patrick, et møde med sin store helt? Og kan en lagkage virkelig spænde ben for Bruno og Nalles venskab?

Det kan seerne finde ud af, hvis de følger med i Skråplans 10 afsnit, der sendes onsdage kl. 20 med genudsendelse fredag på DR2.

 

Send eller anbefal link

Skråplans persongalleri

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

 

Piger på prøveløsladelse

Winnie og Karina tilhører samfundets bund og er i aktivering som værter på lokalradioen Radio Mozart.

 

Wullfs Magasin

Det 'perfekte show' med Mikael Wulff og hans to unge, uerfarne medarbejdere, den uforskammede Christel og den følsomme Gert Bo Zachariassen.

 

Normalerweize

Normalerweize spidder hverdagens genvordigheder.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Skraaplan

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.