Erik Aschengreen
Balletanmelder og forfatter - Årgang 1935
”Jeg prøver at se det bedste i værket og interesserer mig især for at formidle kunst, der begejstrer mig selv. Jeg er givetvis mere forsigtig, når jeg ikke er fagmand – men har i Smagsdommerne lært, at være mindre tilbageholdende. Men jeg kommer nok aldrig til at kaste med stole!”
Erik Aschengreen har i årevis skrevet i Berlingske Tidende om ballet, dans og meget andet. Med et skarpt blik for dans og æstetik, en omfattende historisk viden om koreografer fra Bournonville til Martins og en skægmode inspireret af The Village People har han sin kunstforms absolutte respekt.
Erik Aschengreen, der pendler mellem sine to hjem i København og Paris, har det bedst med kunstarter som dans, drama og film. Og når han ikke lige sidder nede på et gadehjørnerne i den franske kærlighedsby med et glas vin og ser livet gå forbi, så går han gerne i teatret og til de store scener. Her er især plusord som talent, entusiasme og glød noget, der begejstrer. Som det fx ifølge Erik Aschengreen lykkedes i Jiri Kylians balletaften “Silk and Knife”.
Desuden er dansedoktoren vaskeægte storbykat: "Jeg bryder mig ikke meget om naturen. Scenografien på det kongelige er det tætteste jeg kommer på skov og sø".
”God kunst får modtageren til at føle og tænke. Den må meget gerne provokere eller i hvert fald underholde. Og sidst men ikke mindst skal den løfte mig over i en anden verden. Enten konkret som i Pantomime. Eller i overført betydning som f. eks Herman Bangs romaner og noveller, August Bournonvilles ’Sylfiden’ og ’Napoli’ eller Jerome Robbins ’West Side Story’.”