Bo Kampmann Walther
Bo Kampmann er ekspert i de nye medier og har siden 1998 været ansat på Syddansk Universitet, hvor hans forskning har været koncentreret om digital æstetik, computerspil, mediegenealogi og systemteori. Bo Kampmann har blandt andet undervist i litterær metode og analyse, retorik, "store" europæiske romaner, postmodernitet, cyberspace og cyberkultur.
Bo Kampmann har også skrevet flere bøger. Madridismo udgivet hos People's Press er hans første bog om fodbold. Derudover er han fodboldskribent hos dagbladet Information.