Smagsdommerne 25. november 2010

Trommeslager Kresten Osgood, journalist Anna Libak og litterat Lilian Munk Rösing skal forholde sig til ny ROBYN CD: "Body Talk Pt. 3", filmen om Allan Ginsberg "Howl", "FORBRYDELSE OG STRAF" på Det Kgl. Teater, UDSTILLINGEN "AT BLIVE KØBENHAVNER" på Københavns Bymuseum samt læse ny roman af HERTHA MÜLLER: "Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig".

FILM: HOWL
"Howl" er oprindeligt et kontroversielt digt af beat-poeten Allen Ginsberg fra 1955. Det regnes som et af beatgenerationens (Jack Kerouac, Willian S. Burroughs m..fl.) mesterværker. Situationen var dog en anden i samtiden og da Lawrence Ferlinghetti udgav digtet blev han anholdt og sigtet obskønitet.
Nu er historien om digtet, obskønitets-retssagen og Allen Ginsberg omsat til det store lærred af makkerparret Rob Epstein og Jeffrey Friedman. De har bl.a. vundet en oscar for dokumentaren 'Common Threads: Stories from the Quilt', og derudover har Epstein inkasseret en Oscar for 'The Times of Harvey Milk'.

MUSIK: ROBYN "Body Talk"
Den svenske popprinsesse Robyn afslutter sit succesår med en ordentlig salut, når hun udsender sidste del af sin "Body Talk"-trilogi. De to første dele af trilogien bestod af to minialbums med 8 sange på hver - bl.a. hittet "Dancing On My Own". Den sidste del af trilogien består af et fuldlængde album, der indeholder både nye og udvalgte sange fra de første to minialbums.
I en alder af 16 år fik, Robyn, sit første pophit med nummret "Do You Really Want Me" og senere blev "Show Me Love" hendes internationale gennembrud. Senere er den letbenede pop skiftet ud med danseorienteret elektro, bl.a. "With Every HeartBeat", der erobrede førstepladsen på den engelske billboard liste i 2007.

TEATER: FORBRYDELSE OG STRAF på Det Kgl. Teater.
Det handler om storhedsvanvid og moral, tro, kærlighed og en samvittighed fra helvede, når Thure Lindhardt står på scenen som Raskolnikov i det, der er blevet kaldt for verdens bedste kriminalhistorie. Instruktion: Rune David Grue.
Nogle mennesker er hævet over loven. Nogle mennesker har ret til at dræbe - hvis de altså gør det i en højere sags tjeneste. Spørgsmålet er, om man er én af dem eller en lus som de fleste andre. Den unge student Raskolnikov beslutter sig for at afprøve sin teori ved at myrde en gammel pantelånerske. På den måde kan han både redde sig ud af sin økonomiske knibe og befri verden for et skadedyr. Men blodet er svært at vaske af samvittigheden, og mødet med undersøgelsesdommeren Porfirij og den prostituerede Sonja sætter yderligere Raskolnikovs menneskesyn under pres.

UDSTILLING: "AT BLIVE KØBENHAVNER" på Københavns Bymuseum Udstillingen
"At blive københavner" fortæller historien om København som indvandringsby og opfordrer til at tale med om identiteter i storbyen. Igennem temaerne "Ankomster", "Ønsket-Uønsket", "Urbane fællesskaber" og "Kosmopolen København" inviterer vi på en kalejdoskopisk fortælling om byens fællesskaber, konflikter og hybride livsformer - set gennem indvandringens linse.
Indvandring og kulturudveksling har altid været en vigtig del af hovedstadens historie. Ikke kun som et kuriøst indslag i byens liv, men som en fundamental ingrediens i dens vækst og udvikling. Uden en kontinuerlig indvandring havde der næppe været et København og i hvert fald ikke en hovedstad af den størrelse, vi kender i dag. Københavns steder og lovgivning har fra byens tidligste begyndelse dannet rammen om udvekslingen af teknikker, moder og sprog. Sporene er stadig synlige mange steder i byen. Ikke mindst i byens arkitektur og københavnernes selvopfattelse.

BOG: HERTHA MÜLLER: "Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig"
"Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig" er skrevet efter en rejse, Herta Müller foretog sammen med vennen og digteren Oskar Pastior til en af Gulag-lejrene i Ukraine, hvor Pastior havde været fange fra 1945-49. Det var planen at Müller og Pastior sammen skulle bearbejde Pastiors erindringsstof til en roman, men da Pastior døde i 2006, kort tid efter deres fælles rejse, måtte Herta Müller alene samle deres arbejde i romanen "Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig", der udkom i 2009, få uger før hun modtog Nobelprisen i litteratur.
Om bogen: Kort tid efter 2. Verdenskrigs afslutning besluttede Sovjetunionen at deportere en stor del af det tysktalende mindretal i Rumænien, nærmest som en slags "tak for sidst". Blandt de deporterede var den unge Oskar Pastior, i romanen Leopold Augberg, og også Herta Müllers egen mor.

Det er Leopold, der er romanens fortæller. Han er 17 år, da han bliver deporteret, en skæbne, der i begyndelsen er som en bagvendt opfyldelse af hans skjulte ønske om at komme væk fra det reaktionære, småborgerlige, endda nationalsocialistiske landsbymiljø, han lever i. Snart kommer det dog til at handle om ren overlevelse. Han bliver placeret i en arbejdslejr i Ukraine, en del af det berygtede sovjetiske Gulag-system, og her må han knokle i fem år. Han overlever kun lige akkurat.