Smagsdommerne 28. april 2011
Smagsdommerne 28. april 2011 kl. 23:00
på
DR2
FILM: BRIGHTON ROCK
England, 1964. Servitricen Rose kommer i klemme, da hun bliver vidne til et bandemord. Den 17-årige bølle Pinkie, som er i færd med at kæmpe sig til tops i underverdenen, charmer sig ind på den bly Rose. Han vil være sikker på, at hun ikke kan identificere ham som gerningsmanden. Og skulle hun finde på at sladre til politiet, er det også Pinkies job at gøre hende tavs med sin trofaste springkniv.
FILM-TRAILER: Lars von Trier’s ”MELANCHOLIA”
”Melancholia” er en smuk film om verdens undergang. Justine (Kirsten Dunst) og Michael (Alexander Skarsgaard) fejrer deres bryllup med en luksuriøs fest hos Justines søster (Charlotte Gainsbourg) og svoger (Kiefer Sutherland). I mellemtiden er planeten Melancholia på vej mod Jorden...
”Melancholia” er en psykologisk katastrofefilm af instruktøren Lars von Trier.
SPIL: XBox 360 og Kinect
Med Kinect til XBox 360 systemet, er der ingen controller – du er selv controlleren! Et kamera affotograferer dine bevægelser, og du bruger hele din krop til at styre slagets gang. Med spillet Kinect Sports er der underholdning til mange timer, og udfordringerne synes uendelige. Der er rig mulighed for at samle hele familien og alle dine venner, og dyste i forskellige sportsdiscipliner som f.eks. fodbold, bordtennis og bowling, og det er ikke usandsynligt at man får sved på panden i takt med at sværhedsgraden forøges.
ROMAN: HENRIK ANDERSEN ” BESKYTTELSESZONEN”
1965 møder østtyske Ingrid danske Poul Nørskov på forårsmessen i Leipzig. De forelsker sig, Ingrid bliver gravid, og de indgår en aftale med den østtyske statssikkerhed, Stasi, for at få Ingrid ud af DDR.
Martin Nørskov, det største talent nogen sinde i Assens Fodbold Club, vokser op uden at kende sine forældres hemmelighed, men sommeren 1979 spirer en fornemmelse af, at noget ikke står rigtigt til. Da indtræffer en katastrofe, som bliver et vendepunkt i hans liv. Efter Murens fald bliver Martin professionel fodboldspiller, i Hansa Rostock. Her indhentes han af Ingrids fortid.
KUNST: HVALTEGN OG DYRESPOR på Vejle Kunstmuseum
Natur og kunst mødes: Pernille Kløvedal Helweg er fascineret af dyrs aftryk, og det har resulteret i store, magtfulde grafiske værker på papir, trykt som kobbertryk eller litografi.
Et 10 m² stort kunstværk, stykket sammen af 5 plader a 2x1 m store tryk, har det resulteret i. Det blev gjort muligt ved det traditionelle grindedrab på Færøerne. Hun kalder sin kunst for 'feltgrafik', for hendes usædvanlige kunst balancerer i krydsfeltet mellem kunst og zoologi. På udstillingen ses også film, der dokumenterer hendes arbejde med grinden – og med finhvalen i Vejle Havn, hvor hun også har udtaget et stykke riflet hud til sit kunstneriske brug.