Smagsdommerne 24. februar 2011
Smagsdommerne 24. februar 2011 kl. 23:00
på
DR2
FILM: EN FAMILIE
Galleristen Ditte får tilbudt et drømmejob i New York, men to ting kommer i vejen. For det første er hun gravid med sin kæreste, Peter. For det andet bliver hendes far, mesterbageren Richard, syg af kræft - og samtidig er han edderspændt rasende over, at Ditte nægter at videreføre det traditionsrige familieforetagende.
Filmen er lavet af Pernille Fischer Christensen (”En Soap”, ”Dansen”) og Lene Maria Christensen, Jesper Christensen, Pilou Asbæk, Anne Louise Hassing spiller hovedrollerne.
BOG: "Det hvide kvarter” af CHARLOTTE WEITZE
Et villakvarter i Storkøbenhavn hedder i folkemunde Det hvide kvarter. En sø og en mose omringet af lysende ringveje og hvidmalede villaer. Her fødes børn, bygges rede og bygges om, her planlægges bryllupper, havevandringer og mødregrupper. Forventninger og fortielser bag åbne vinduer og lukkede døre.
Charlotte Weitze (f. 1974) vandt BogForums debutantpris for ”SKIFTLING” i 1996. Den blev i 1999 fulgt op af ”BJERGTAGET”. Charlotte Weitzes første roman ”FANDEKKE” udkom i 2001, mens hun havde Statens Kunstfonds Treårige Arbejdslegat.
TEATER: HVID MAGI
Det kunstnerisk kollektiv Sort Samvittighed præsenterer en grotesk og dybfølt teaterkoncert – en hyldest til Anne Linnet.
”Hvid Magi” er en intim teaterkoncert formet som en cabaret grotesque. I grænselandet mellem det inderligt dybfølte og det vanvittigt burleske opstår en rørende, morsom og musikalsk hyldest til dronningen af dansk musik: Anne Linnet.
Forestillingen er skabt af det banebrydende kunstnerkollektiv SORT SAMVITTIGHED bestående af 12 kvinder, der fortolker Anne Linnets tekster og musik fra det indre univers og helt ud i galaksen. Avantgardistiske tilbøjeligheder leveret med oprigtighed og grotesk humor.
CD: KASPER WINDING ”VOILA!”
”Voila!”er indspillet og mixet på diverse hotelværelser og lejligheder/huse i England, Frankrig og Danmark. Kasper Winding har gæster som Henrik Balling, Jonas Bjerre fra Mew, Thomas Blachman, Efterklang og den franske sangerinde Lola Zailine med på albummet. Kasper har selv produceret det med stor hjælp fra Henrik Balling.
Kasper Winding startede sin soloproduktioner for 30 år siden med albummet ”Kick” og selv om det nærmest er 11 år siden sidste deciderede soloalbum, ”Vibe-O-Gram”, har han været aktiv både som producer og sangskriver i en lang række projekter og konstellationer. Kasper har også komponeret musik til bl.a. Lone Scherfigs "Hjemve" og produceret plader for bl.a. CV Jørgensen, Heidi, Caroline Henderson m.fl.