Louise Harring Boll
Ikke gået videre til 2. runde
Hvor længe har du spillet og hvad fik dig til at begynde?
Jeg har spillet orgel i 5 år - og klaver i 10 år. Min daværende klaverlærers mand er organist og spurgte, om jeg havde lyst til at spille orgel. Det sagde jeg ja til!
Hvorfor spiller du lige netop orgel?
Det er et sjovt instrument med mange forskellige nuancer i lyden, det er sjovt at spille med fødderne, og det er et muligt job at leve af.
Hvor lang tid øver du om ugen?
Det er meget forskelligt. Mellem 5 og 10 timer vil jeg tro.
Hvorfor spiller du klassisk musik?
Det er en utrolig god måde at udtrykke sig på, og det kan give én en masse gode oplevelser.
Hvem er dit idol som musiker?
Min orgellærer og min klaverlærer.
Har du andre fritidsinteresser?
Ikke rigtigt. Jo, kirkekor, men det hører under musik.
Hvordan håber du, din fremtid kommer til at se ud?
Jeg håber at få en stor organiststilling med kor og et godt orgel. Vil gerne på konservatoriet og måske til udlandet.