preload loader
Julie Schade

Julie er videre til 3. runde.

Foto: Helge Frandsen © DR

 

Julie Holmegaard Schade

Hvor lang tid har du spillet på dit instrument - og hvad fik dig til at begynde?
- 8 år. Da jeg var lille gik jeg til gymnastik og der spillede min første lære til en juleafslutning på en lilla glimmer harmonika, og sådan en skulle jeg bare eje. Så jeg gik hjem til min far og sagde: Far jeg vil spille, hvorefter han købte mig et instrument, og lige siden har jeg spillet musik.

Hvorfor spiller du klassisk musik?
- At spille klassisk musik er noget helt specielt. Det er lige som at bevæge sig i sin helt egen verden, og det er i sig selv en oplevelse. Jeg bliver et med mit instrument, når jeg spiller klassisk musik. Den giver en lejlighed til at lege med musikken og fortolke og udtrykke præcis, hvad det er, man tænker.

Hvordan har du det med konkurrencer?
- Det har jeg det helt fint med.

Hvad er dine fritidsinteresser?
- Jeg beskæftiger mig med rytmisk musik udover det klassiske, men har ingen andre dissiderede fritidsinteresser udover musikken, og hvad det indebærer. 

Hvor meget tid om ugen bruger du på at øve?
- 28 timer ca., nogle gange lidt mere.

Hvad drømmer du om at opnå med din musik?
- Jeg drømmer om at blive professionel musiker, spille en masse koncerter og komme ud og opleve en masse. At undervise er også noget, jeg rigtig godt kunne tænke mig.

Send eller anbefal link

Instrument:

Accordeon

Alder:

16 år

By:

Lille Skensved

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Spil for livet > Deltagerne > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.