preload loader
Foto: Frej Schmedes

Foto: Frej Schmedes

 

Udflugt mod døden (2:3)

09. december 2007 kl. 21:50 på DR2

En humoristisk og hårrejsende opdagelsesrejse ind i dødens landskab.

Hvad sker der med os når vi dør? Forfatteren Morten Sabroe rejser med sin kone, journalist Do Windfeld, frem mod livets alleryderste udposter for at undersøge de spørgsmål omkring døden, som vi alle en dag kommer til at stå over for.

På vej hjem fra Gyldendals reception i august 2006 styrtede Morten Sabroe på cyklen med en blodprop i hjernen. Han og hans kone slap med forskrækkelsen, men det gik op for dem, at de - som de fleste andre - var fuldstændig uforberedte på døden.

Det blev startskuddet på en rejse, hvor de som et andet Blues Brothers-par iført solbriller kører ind i dødens landskab i en gammel sort Cadillac til lyden af Tom Waits og Bob Dylan. Resultatet er blevet en eksistentiel roadmovie, en på én gang humoristisk og alvorlig rejse ind gennem de tabuer der omkranser døden.

udflugt1

De besøger kapellet, hvor ligene ligger skulder ved skulder.

De spørger bedemanden om de må prøve kisten for at se, hvordan det er at være spærret inde i én.

De ser, hvordan det ser ud, når ligene brænder i krematorieovnen.

De står på Panum Instituttet blandt plastikindpakkede lig, der er skåret i stykker og bruges i forskningen.

De taler med overlægen om organdonation, med stenhuggeren om man kan rejse en statue af sig selv eller købe et mausoleum, de ser Mortens gravsten blive lavet – og bryder sammen - de bevæger sig så langt ind i dødens landskab at deres følelser ender med at sidde uden på tøjet.

Med åbenhed, nysgerrighed og grotesk humor rejser Morten og Do i rollerne som den døende og den pårørende med seerne ud i det mest tabuiserede landskab der findes for at stille de umulige, men nødvendige spørgsmål.

 

 

Send eller anbefal link

Idé, manus og medvirkende:

Morten Sabroe og Do Windfeld

Tilrettelæggelse og instruktion:

Lisbeth Dilling

 
 
 

Kommer på DR2

Film

Juggernaut

Engelsk thriller: 27. maj 2012 14:45 på DR2

I en anonym opringning får et engelsk rederi besked om, at deres skib, Britannic, har syv bomber ombord. Medmindre rederiet betaler 500.000 pund inden 22 timer, bliver skibet sprængt i luften.

 

Dokumania

Dokumania: Det 7. kavaleri

12. jun. 2012 21:00 på DR2

Det 7. kavaleri er den amerikanske hærs mest berømte og kontroversielle regiment. Den Emmy-belønnede instruktør Tom Roberts rejser sammen med den tidligere major Robert 'Snuffy' Gray tværs over USA for at fortælle historien om de voldsomme krige, regimentet har deltaget i.

 

DR2 Tema

DR2 Tema: Danske Slotte

16. jun. 2012 20:00 på DR2

De ligger dér i al deres idylliske skønsomhed. De lokker med løfter om pomp og pragt, nydelse og romantik i en verden, der tidligere var lukket og forbeholdt de adelige. Men nu får vi et kig indenfor på de danske slotte.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > T > Tro > 2007

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.